Det store i det små
Det hele roder stadig, men jeg har truffet en aktiv beslutning om at holde ferie. Det betyder ikke, at alt det dumme ikke fylder, men det betyder, at jeg er meget selektiv ift. hvornår jeg tjekker ind i de arenaer, der er berørte af kaos og konflikt.
Midt i alting har jeg opdaget, at jeg faktisk er ved at være der, hvor jeg ikke længere er så presset, at jeg kun sørger for det mest basale herhjemme, men at vi nu også kan begynde at gøre nogle af alle de børnefamilie-ting, jeg har set frem til.
I går lavede vi græskarlygter. Og det er ikke fordi, jeg skal ophøje oplevelsen, eller gøre den mere overskudsbefængt, end den var. Der var sure børn. Jeg bandede. De er mærkbart mere genstridige, end de lader sig mærke med, de dumme græskar. Men vi fik dem udhulede, og vi fik lavet lygter, og selv imens jeg bandede, så selv den mest forhærdede sømand ville rødme, kunne jeg mærke glæden synge indeni. Jeg har sådan set frem til at leve og ikke bare overleve, og fordi Lene gik hen og døde midt i alting, kan jeg mærke, at jeg faktisk har været bange for ikke at få lov.
Det har også været i denne ferie, hvor Antons højeste, kulinariske ønske er gået i opfyldelse: Vi har købt et vaffeljern. Med den her fart ender det med, at sommeren 2020 bliver sommeren, hvor jeg lærer at grille, så jeg endelig kan udstyre mine børn med barndomsminder, og kan hvile mit hoved på Forældrepuden i tryg forvisning om, at de engang vil se tilbage på en barndom, fyldt med minder om grillpølser, lange aftner, telte og soveposer.
Vi har udforsket legepladser, set tegnefilm og travet Legoland tyndt i det, der kun kan beskrives som monsun.
Vi har skærmet den, læst bøger og set nye mennesker, og midt i det hele er min venindes far død.
Det føles som om, alting enten foregår i de yderste ekstremer, eller står helt stille i et sjældent smukt og stille øje af stormen.
Det føles som at stå midt i livet, med alle dets voldsomme modsætninger, lige nu og her.
15. oktober 2019 @ 21:28
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden mit doble vaffeljern! To børn der ikke vil have brød med i madpakken. Så jeg laver vafler hver morgen. VafFelrøren laver jeg søndag aften og stiller i en lukket kande i køleskapet. Bruger denne opskrift, men der ryger mange mærkelige ting i (kikærter feks) , bare hold dig til mængde tørt og vådt, selv laver jeg dem helt uden hvidt mel. En sikker vinder!
https://www.tine.no/oppskrifter/kaker/vafler-og-smakaker/grove-vafler
16. oktober 2019 @ 20:01
Jeg skal klart igang med at eksperimentere. Der fulgte en opskrift med, og jeg valgte at følge den, for bare lige i første omgang at få en fonemmelse af, hvor mange, der blev ud af portionen, og hvor mange, børnene kunne spise. Nu ved jeg dét, og så er kampen fløjtet igang:)
16. oktober 2019 @ 06:55
Jeg er samme sted som dig…. 😘
16. oktober 2019 @ 19:36
❤️
16. oktober 2019 @ 21:23
Nu ved jeg ikke om dit vaffeljern “kun” kan lave de klassiske tynde hjerteformede vafler (de Ægte, hvis du spørger en nordmand!) eller også de større belgiske typer, men Klidmoster lavede på et tidspunkt virkelig mange gode eksperimenter med (store) vafler. Nærmest alt kan vafles, vistnok inkl en McD cheeseburger 😄
17. oktober 2019 @ 18:06
Jeg synes, at vi skal gøre et projekt ud af at teste forskellige opskrifter, de næste par gange, vi ses. Og jeg tror måske, at cheeseburgeren er én af dem, man skal have serveret, for at finde ud af, at den er god:-D
17. oktober 2019 @ 18:54
God plan!! 😁😁😁
17. oktober 2019 @ 04:45
Behovet for at give dem gode barndomsminder, fylder også forbavsende meget i mig. Det opdagede jeg, da du beskrev det. Hvad handler det lige om?
Du skriver så fantastisk, tak ❤️
17. oktober 2019 @ 18:10
Utrolig meget selv tak <3
Jeg ved det simpelthen ikke. Måske handler det om, at det er vigtigt for én selv? Og at det er en slags gavekort, man giver dem, som de ikke lige nu forstår, er vigtigt, men som de indløser som voksne, og dermed bliver noget, der tilfører værdi langt ind i fremtiden?
18. oktober 2019 @ 17:03
Det lyder meget rigtigt. Måske er det også fordi, ens egne barndomsminder, er så forunderlige. Mine er en mærkelig blanding af konkrete oplevelser og små skøre øjeblikke. Hvordan giver man det 😏
18. oktober 2019 @ 19:29
Ja, man kan sige, at karaktererne for vores indsats først kommer ind, når det er for sent at gøre noget ved det:-/
18. oktober 2019 @ 13:52
I fht det med at lære at grille: køb en gasgrill. Så er det lige så nemt som at lave det på komfuret og den varmer ca lige så hurtigt op.
Her har efterårsferien mestendels budt på sygdom (vi skal aldrig leje et sommerhus mere. Det er åbenbart en sikker opskrift på sygdom for os) og Vesterhav og nu er vi så langt nede i gear at jeg virkelig glæder mig til at komme på arbejde på mandag.
18. oktober 2019 @ 19:30
Jeg har også lavet de kastanjemænd, jeg havde i mig, kan jeg mærke…
Tak for grill-tip. Det er noteret.
18. oktober 2019 @ 20:16
Jeg har ikke lavet en eneste kastanjemand i år eftersom kommunen har fældet alle træerne hvor vi plejer at samle dem fordi klimasikring og udvidelse af en å. Og på trods af at jeg synes at vi plejer at skøjte rundt i kastanjer overalt, er det ikke lykkedes mig at finde et eneste. De er som sunket i jorden. Børnene overlever formentlig, men wtf?
Vi har heller ikke udhulet græskar – hvilket stressede mig en del indtil det gik op for mig at der stadig er 13 dage til halloween, så der burde stadig kunne nås. I vores velordnede kvarter er der tilsyneladende konsensus om at man kun tigger slik ved de huse, der har tændte græskar udenfor og eftersom mine drenge plejer at indkassere rundt regnet halvandet kg hver, bliver vi lissom nødt til at give noget til nogle andre unger. Men så er der også det med kostumerne og hvem skal gå med dem, for skolen har i al sin visdom lagt er forældremøde d 31. kl 17-18:30 og nu kan jeg mærke at pulsen er på vej op i normalområdet igen. Det var så den ferie…
18. oktober 2019 @ 20:18
Velkommen tilbage..?😬
21. oktober 2019 @ 11:55
🤯