M2019, uge 41

(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Set mig sur nok på en pose salatmix/studentermix (hvad hedder det? Den der blanding af rosiner og peanuts, der hænger sammen med pinjekernerne og den klamme, tørrede papaya i grøntafdelingen?), som har ligget med korslagte arme i skabet i 2 måneder, til at finde på noget at bruge den til. Jeg købte den i håb om, at mine børn ville have det med i madpakken, men kæmpe nej.

Jeg tænkte, at den måtte kunne bruges til ét eller andet, og det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var cookies. Jeg fandt og brugte denne opskrift, og de blev VIRKELIG gode. Min far, som normalt ikke rigtigt gider kager, nappede 4.

2.

Købt en flaske lightergas, og genopfyldt min lighter. Det her er latterligt, for jeg har tænkt på at gøre det en million gange, men det har føltes som en opgave, der boede i samme kasse som ‘lapning af cykel’ og ‘udskiftning af filter på loftet’: Nødvendigt, men andre må gøre det.

Men i mandags kom jeg i tanke om det, da jeg alligevel var ude at handle, så *drumroll* og here we go. 

Og jeg må le. En flaske, som indeholder lightergas til 87.000 opfyldninger, koster 11,50 kr, det tager 3 sekunder at gøre, og er så nemt, at det er pinligt. 

3.

Lavet en grydefuld hokkaido-suppe og husket at veje portionen, både før jeg spiste af den, og da jeg havde fået, så hatten passede. Jeg bliver altid så snydt af mængdeforhold, når jeg laver mad i store gryder, for jeg mister fuldstændig fornemmelsen af, hvor lidt eller hvor meget en portion reelt er. Hvilket typisk betyder, at jeg får lavet for store portioner til fryseren. Der er for meget til én gang aftensmad, men for lidt til to, og så ender jeg med sådan en irriterende rest, der mest af alt er i vejen. Men denne gang fik jeg vejet hele herligheden, og dermed ved jeg, at jeg har frosset det i portioner, der er lige, som de skal være. 

4.

Købt kunstige lys med fjernbetjening til, og den her er, i al beskedenhed, genial. 

Vi har fået fundet vores keramik-græskar og -spøgelser frem (- og hvis jeg én gang til skal svare på, om det er halloween i morgen, så skyder jeg mig selv), og dem skal der jo lys i.

Men når jeg sætter ægte stearinlys i dem, der står udenfor, får jeg dem ikke rigtig tændt, fordi.. jamen, så skal jeg jo ud? Jeg har prøvet med kunstige lys med timer-funktion men så lyser de kun om aftenen, og lige med halloweentingene, sover børnene faktisk, når det er mørkt nok til at kunne se dem, og derfor vil jeg gerne have dem tændt om morgenen også.

Derfor kom jeg til at tænke på, at jeg flere steder havde set lys med fjernbetjening, så jeg gik på jagt og fandt et par bloklys til græskarene udenfor og et par lyskæder som “fyld” til spøgelserne i vindueskarmen.

Det er. så. smart.

For hvor lys med timere bruger 6 timers batteri hver dag (også de dage, man ikke er hjemme) kan jeg tænde alting her med et klik – og slukke det igen, når vi ruller gardinerne for. Alt sammen inde fra min varme, tørre, vindstille stue. Jeg kan tænde lysene om morgenen, så børnene også får glæde af dem, og fjernbetjeningen har *også* en timer-funktion, så man kan vælge, at lysene slukker automatisk efter 2, 4 eller 6 timer.

Fjernbetjeningen kostede 30 kroner, lyskæderne kostede 70 kr. og bloklysene kostede 90 kr., så det er ikke engang fordi det er dyrt, synes jeg, og i disse dage, hvor det betyder lidt ekstra med smukke lys og fokus på det, der glæder, var de hver en krone værd. 

Tak for jeres fine, gode og omsorgsfulde kommentarer til det seneste indlæg. Jeg ved ikke helt, hvornår der er ro og rum til almindelige blogindlæg igen, men det var rart at skrive dette, fordi det giver sådan en dejlig ro at skrive noget, hvor emnet er givet på forhånd, og ordene nærmest skriver sig selv.

Tak fordi I læser med, tak fordi I altid er så skidegode, og god ferie til de af jer, der har.