Skip to content

17 Comments

  1. Lise
    11. marts 2020 @ 21:25

    Og så skal vi også lige, for god ordens skyld, nævne d’herrer Falktoft og Bjerre – de bruger deres influencer/medie/journalist-magt på allerbedste måde.

    Reply

    • Linda
      11. marts 2020 @ 21:26

      Jeg er for gammel til at fan-girle så meget, som jeg gør, på de to. De er skønne!

      Reply

  2. Janne
    12. marts 2020 @ 09:37

    Off topic – Men har tænkt meget over hvad det er for en ansigtsmimik tegnsprogtolkene laver mens de tolker med hænderne. Siger de det de tolker (og jeg kan ikke se det fordi det er 30 sek senere?) og der med taler de så dem der mundaflæser kan se hvad der bliver sagt eller? Hilsen en nysgerrig …

    Reply

    • Linda
      12. marts 2020 @ 20:33

      Tegnsprog har sin egen syntaks, og består af både tegn, udført med hænderne, samt mimik, specielle mundbevægelser, og elementer, som f.eks. profomer og loci, som bruges til at gøre tegnrummet 3-dimensionelt. Derudover ligger vi ca. 6 sekunder efter taleren, når vi tolker, og det gør det – som du har bemærket – rigtig svært at tjekke, hvordan det, der siges, bliver tolket:)

      Endelig foregår der også, som navnet antyder, en tolkning, hvilket betyder, at vi FORtolker, når vi oversætter. Lidt ligesom hvis du hører en engelsk sang, og skal forklare, hvad der synges: En google translate vil måske nok give de rigtige ord, men det vil ikke give en sætning, der giver mening, eller har samme betydning, som det der synges på udgangssproget.

      For mig som fagperson er det ret sjovt at se, at kamerafolkene og teknikerne også bliver bedre efterhånden. I starten blev der ofte placeret navne- og faktabokse lige præcis oveni det sted på billedet, hvor tolken stod, men det synes jeg, at de er kommet efter. Det er fedt at se <3

      Giver det mening? Eller spørger du bare igen:)

      Reply

      • Mette
        13. marts 2020 @ 08:31

        Det er altid super spændende og lærerigt når du forklarer og fortæller om dit fag, Linda 🙂

        Reply

      • Janne
        13. marts 2020 @ 11:18

        Tak for det – det giver mening. Så nu behøver jeg ikke sidde og tænke på det mere, så Tak 🙂

        Reply

  3. Astrid
    12. marts 2020 @ 13:38

    Jeg tænker, at du kommer langt mindre på uddannelsesinstitutioner fra cirka lige nu.

    Når nu vi er i gang med at harcelere over egocentrerede typer, så kan vi måske også lige snakke om dem, der hamstrer lige nu. Da jeg afleverede mine børn i vuggestue og skole i morges (fordi kritisk, samfundsvigtigt arbejde) var der som blæst alle steder. Der var jo ingen børn overhovedet. Fint nok. Et par timer senere, da jeg havde vist mit ansigt og fået bekræftet, at forskning ikke sådan på den korte bane er kritisk, samfundsvigtigt arbejde og derfor tog op for at købe to liter mælk og en pakke bleer (FORDI VI IKKE HAR FLERE) viste det sig, at alle de mennesker, som ikke var på arbejde åbenbart alle sammen havde været ude at købe ind. Der var lige præcis nul pakker bleer tilbage og de kunne ikke fylde varer på hylderne i samme tempo som kunderne flåede dem ned. Jeg så en mand med en indkøbsvogn fyldt med top på med danskvand! Hvad SKER der for folk?! For mig at se er det nøjagtig det samme ækle, selvcentrerede instinkt, som får en blogger til at bruge sin status på at påpege det urimelige i, at lige netop DE ikke kommer til whatever. Jeg er rystet og virkelig vred på folk.

    Jeg fik nogle bleer med hjem fra vuggestuen og som de sagde, så kunne det jo være en god anledning til at smide bleen. Hun er 2 år og 2 måneder. Det er måske lidt optimistisk…

    Stay safe derude!

    Reply

    • Charlotte
      12. marts 2020 @ 17:39

      Blefri ved 2 år og 2 måneder er intet problem – meget lettere end at vente til 3 år, hvor de virkelig har en mening om ting. Og nu, hvor I har tiden hjemme sammen, så er det bare at gøre det. Sig til, hvis du vil låne ‘Oh crap! Potty training’ som virkede for mine på 22 måneder og 2 år og 3 måneder. Det er bare “ble af, bar røv og FULD fokus fra forældrene i 2-3 dage til de har fanget den. Løft dem på toilettet/potten, hvis de begynder at tisse andre steder – og tør op bagefter, det vigtigste er at nå på potten. På 3./4. dagen kan man begynde med bukser. Ingen underbukser de første par uger – de føles som bleer og “muscle memory” gør, at børnene har flere uheld”. God fornøjelse 😉

      Reply

      • Astrid
        12. marts 2020 @ 19:41

        Jeg har selv pottetrænet en 2-årig da jeg var au pair i Paris i tidernes morgen. Og det var sgu ikke særlig sjovt.

        Og det med FULD fokus fra forældrene er også lidt en opgave når hun også har to brødre på 6 og 8, som jo også er hjemme. 🤯

        Jeg synes ikke, det har været det store problem med hendes brødre, som begge var godt tre år da vi sagde farvel til bleer. Men hun er mere fremmelig og kan godt finde ud af at gøre både det ene og det andet på toilettet, så måske skal vi prøve? 💩💩

        Reply

        • Linda
          12. marts 2020 @ 20:42

          Jeg ville næsten ønske, at der, sammen med alle de andre nød-lovgivninger osv. blev sat restriktioner på kritiske varer, for vi kan. ikke. styre det. Der er selvfølgelig de indlysende idioter, men de er, tror jeg, kun en del af problemet. For når vi pludselig alle sammen skal blive hjemme og bevæge os så lidt ud i det offentlige rum, som muligt, så køber vi jo anderledes ind. Så selvom det måske “kun” er 20%, der fylder vognene med håndsæbe og danskvand, så er en del af problemet jo også alle os andre, der køber 2 liter mælk mere, end vi plejer, og lige smider en ekstra pakke havregryn i vognen.

          Helt slemt er det jo med de varer, som er ægte nødvendige, som f.eks. bleer og insulin. For her tror jeg sgu, at folk køber ekstra, fordi de er bange for at stå tomhændede tilbage – og når alle gør det, så slipper lageret jo op. Så helt ærligt tror jeg, at det ville være fint med et manus til detailhandlen i de her situationer, som blev sendt ud som beredskabsplan de første par dage, til situationen lige havde stabiliseret sig. For det gør den jo også – ish. Jeg var i Bilka i dag, og jeg så kun én idiot. Resten kørte med halvtomme vogne med en, maks to af hver af varerne, og det blev jeg faktisk helt glad over at se.

          Jeg tager hatten af for dig (altså, det gør jeg jo generelt, men sgu ekstra meget her), hvis du lige kører et ble-stop oveni zombieapokalypsen..

          Reply

          • Astrid
            12. marts 2020 @ 22:30

            Det forholder sig sådan at lige netop denne 2-årige er inde i en, hvad skal vi kalde det, udfordrende fase, hvor et nej til is-sut-saftevand/mormor kan ikke teleportere sig hertil NU/mor skal gå fra vuggestuen/mor kommer og henter i vuggestuen/far kommer ind i synsfeltet/vi skal ud/vi skal ind/vi skal have pasta/vi skal ikke have pasta/kort sagt hvad som helst på et øjeblikkelig og til tider totalt uventet kan forvandle hende til en 10-kilos Hulk, der skriger af raseri og kaster sig dramatisk på jorden, alt imens hun råber “NEJ!” og slår og sparker alle, der kommer i nærheden af hende. Så jeg tror ikke lige en ambitiøs omgang pottetræning er på tapetet samtidig med at vi leger hjemmeskoling for brødrene og fuldtidsarbejde for mig.

            Der er faktisk sat restriktioner på receptpligtig medicin fra og med i morgen, netop af den årsag. Og hvis folk ikke holder op med at hamstre basisvarer, så kan man vel vende tilbage til rationeringsmærker…

            PS Det lykkedes min mand at opstøve en pakke bleer efter arbejde, så vi har i hvert fald 30 bleskift tilbage før vi står med ryggen mod muren.

  4. Skn
    12. marts 2020 @ 15:37

    Åh ja det er godt nok helt gakket. Vi er begge to offentligt ansatte og i stand til at arbejde hjemme så det har vi selvfølgelig fået besked på ligesom vi holder ungerne hjemme. I den forbindelse var jeg i vores lokale butik her til formiddag…fordi når der pludselig skal være rugbrød til 2 voksne (som plejer at bruge kantinen) til frokost så har vi selvfølgelig ikke nok i det vi normalt køber. Men der var masser af mennesker. Intet gær eller toiletpapir. Og det er noget skørt..der var masser af køkkenrulle som nok kunne bruges Hviid man løb tør..men altså. Til gengæld elsker jeg at direktøren for gærfabrikkerne faktisk har sagt at folk skal slappe lidt af for de kan sagtens producere frisk gær (ikke pludselige store mængder tørgær men alm gær) men at folk også bør tænke på madspild for han forventer ikke folk pludselig bager meget mere..

    Reply

    • Lærke
      12. marts 2020 @ 19:22

      Smid ikke køkkenrulle i toilettet! Køkkenrulle er lavet af et andet materiale end toiletpapir og svulmer istedet for at gå i opløsning når det kommer i kontakt med vand. Køkkenrulle stopper toilettet til.

      Reply

      • Skn
        12. marts 2020 @ 20:52

        Tak for info Lærke! Vi har toiletpapir..endnu da. Så det er ikke direkte aktuelt men det kunne det jo blive med det der sker og så må vi finde en anden løsning til den tid.

        @Linda. Jeg synes det var lidt blandet da jeg handlede ikke at der kom nogle med fulde vogne med toiletpapir, men f.eks. fortalte en af dem der arbejder der at de havde fået nye varer i dag men at de var revet væk (grøntsager, gør osv. Men der var stadig enkelte brød at få mange alm. Varer var der og mange handlede stille og roligt.oh jeg håber sådan den del normalisere sig.

        Reply

    • Linda
      12. marts 2020 @ 20:43

      @SKN:
      Jeg var i Bilka i dag, og bortset fra en rippet grøntafdeling og ingen mælk så alting fuldstændig normalt ud, og folk handlede helt afslappet og u-hamstrende. Det gjorde mig glad; at vi skal bruge under 12 timer til at kalibrere til omstændigheder af den her kaliber. Så er der håb – trods alt.

      @Lærke:
      Vigtig info – tak for det:)

      Reply

  5. Henriette
    16. marts 2020 @ 08:51

    Du rammer hovedet på sømmet. Det er godt når man kan finde informationer omkring hele det her hurlumhej der ikke går op i hat og briller. Lad os håbe at der kommer ’tilskud’ i en eller anden udstrækning så samlingspunkter som caféer, restauranter m.m. kan holde lukket i en periode.

    Reply

    • Linda
      16. marts 2020 @ 20:40

      Ja, lige nu er det hele smidt op i luften, og der er nærmest ingen, det ikke rammer. Problemet er nok også, at det er virkelig svært at få et reelt overblik over, hvordan det, helt objektivt, ser ud. For ingen kan udtale sig uden at være biased, fordi vi alle tilhører én bestemt gruppe.

      Det bliver ualmindelig interessant at se, hvordan det hele lander igen.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.