M2020, uge 11

(M2020-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg:

1.

Trukket vejret, længe og dybt, mindst 600 gange om dagen.

Jeg har været på job både i går og i dag, og jeg er næsten lettet over endelig at kunne lukke døren og holde afstand til andre mennesker. Har de altid hostet så meget?! Jeg har både været hos læger og på hospitaler, og jeg har haft svært ved at være i, hvor let, jeg synes, nogle af stederne har taget på tingene.

Ud over mit generelt forhøjede bekymringsniveau, er det heller ingen hemmelighed, at jeg stadig står et sted, hvor økonomi meget hurtigt bliver et ekstra stort problem på privatfronten. Konkursen har betydet, at jeg over de sidste 3 måneder har fået ca. 10.000 kr. mindre udbetalt, end jeg plejer, jeg er pålagt ferie fra på mandag, og da al min ferie er tvangsafviklet i fritstillingsperioden, har jeg ingen ferie at tage af. Det betyder, at jeg – indtil videre – står til en halv måned uden indkomst.

Læg dertil, at jeg som tidsbegrænset ansat kan opsiges med 14 dages varsel, og dermed hænger i en ualmindelig tynd tråd, hvis det her fortsætter, og at der ikke vil være nogen tolkeopgaver at tage, som man kan supplere dagpenge op med, hvis jeg bliver smidt uden for døren. 

Det er, hvad det er, og hvor det for mig bare er penge, er det for andre – bogstaveligt talt – liv og død. Det kommer til at koste os alle sammen på den ene eller anden måde, og hvis skamskudt økonomi er den værste konsekvens, er vi sluppet let – men jeg er stadig nødt til at forholde mig konkret til, hvad pokker jeg gør.

Jeg er med andre ord meget åben for anmodninger om arrangeret ægteskab i disse dage.

Men jeg prøver at minde mig selv om, at når noget er et problem for mange, så kommer der også andre løsninger, end når man er den eneste, der står med håret ned ad nakken. Der arbejdes på livliner til de privatansatte, og lige nu er det nok et spørgsmål om bare at prøve at holde bekymringer og panik nede, én dag ad gangen.

(Jeg ved, at der altid, når jeg skriver om min økonomi uden filter (#WokeUpLikeThis), er nogle af jer, der tilbyder at hjælpe. I er de bedste i verden – det er I virkelig – men det skal I ikke. Jeg har brug for at kunne skrive hudløst ærligt om de her ting, fordi de er så stor en del af baggrunden for denne indlægsrække, og det kan jeg ikke, hvis jeg skal sidde og være bange for, at det tager sig ud som skabsplageri. Så: Jeg forstår, hvor I kommer fra, og at I har alle de bedste intentioner i verden, og det rører mig helt ind i kernen af min sjæl, at I så gerne vil hjælpe – men for mig er det vigtigste, at jeg kan skrive om de her ting, uden at frygte, hvordan det bliver opfattet derude. Det håber jeg giver mening).

2.

Besluttet, at der i vores hjemmeskole er ‘legeplads’ på skemaet om eftermiddagen, og derfor lavet en liste over skoler i byen, så vi kan teste en ny hver dag. 

Ingen ved, hvordan tingene ser ud til sommer, men uanset om jeg skal arbejde, om vi har ferie, og om verden er åben eller lukket, så ved jeg, at der altid er tid til legepladser, og at man kommer langt med variationer og en madkurv. 

På Esbjerg kommunes hjemmeside kan man se, hvilke skoler der holder åbent i industriferien (her i byen slår de SFO’erne fra 3 skoler sammen i sommerferien, og kører sted-rotation fra år til år), så derfor kan vi til dén tid styre udenom legepladserne på de skoler, der holder åbent.

3.

Opdaget hvor AFSINDIGT store, 2000 brikkers puslespil er, og derfor taget den nødvendige konsekvens af, at jeg ikke kunne sidde nogle steder med dem, jeg havde. Jeg solgte dem alle sammen til det samme, som jeg købte dem for på marketplace, og brugte pengene på to nye puslespil i 1000-brikkers varianten.

Prøv lige at se, hvor fine de er:

Billeder lånt her

Published by

13 Replies to “M2020, uge 11

  1. I den her hjemmeskole har vi også legeplads på skemaet – foruden “ring til en ven eller et familiemedlem” og “biograf”. Jeg håber, jeg vænner mig mere til det, for de første to dage har været hårde både praktisk og følelsesmæssigt arbejde.

    1. Det er sgu også maksimalt stressende, at man både skal rumme sin egen og børnenes bekymring og usikkerhed, samtidig med, at man skal hive kaniner op ad hatten. Jeg kan forstå, at nogle skoler sender udførlige planer ud, men det er ikke tilfældet her. Men faktisk føler jeg, at det måske giver en lille smule mere overskud, at dagene sættes lidt i system?

      (Jeg forbeholder mig retten til at rulle herud mandag kl. 10.43 og ralle: “Hjælp!”)

  2. Herhjemme var der “tag madpakken med udenfor og hold frikvarter” på skemaet i dag. Indtil jeg fandt mig selv siddende i silende regn og glo på børnene der spiste SÅ langsomt, mens de havde en fest med våde ostemadder. Jeg bestak dem med is og tegnefilm for at gå med ind igen 🤞🎉

    1. Hahaha – det er det værste i verden, mand! Når man har været så pædagogisk og firm, at man ender med at spænde ben for sig selv 😀

  3. Jeg har lavet et skoleskema med aktiviteter, leg selv og leg i haven. Hverken jeg eller børnene trives med for ukonkrete ting og jeg er meget positivt overrasket over at de bliver ude i 45 min fordi de skal være der i 45 min (den ældste har et ur) og ikke kommer rendende så snart de keder sig det mindste. Så indtil videre en succes.
    Jeg forventes at arbejde fuldtid samtidig (selvom der er forståelse for børnefamiliernenæppe når det).

    Og så gør det første punkt ondt. Jeg har mine egne, ikke uanselige, udfordringer i dette, som jeg ikke ønsker at uddybe, men de er absolut ikke økonomiske og mit hjerte bløder for dem som reelt er på røven over det her på et helt lavpraktisk punkt. Jeg ved, de er der, du er bare eneste konkrete tilfælde indtil videre. Men man skal holde fast i der er flere og formentlig nok til regeringen er nødt til at gøre noget.
    (og nej, dit indlæg lød ikke som tiggeri)

    1. Hvor fint, at de faktisk accepterer de rammer, du har udstukket til dem. Det letter det lidt. Og jeg har al medfølelse i verden med dem, der skal jonglere med både bekymring, job og hjemmeundervisning, og samtidig etablere en nogenlunde tålelig hverdag for alle.

      Det er en sej omgang, det her.

  4. Angående punkt 2: At tage rundt til en masse forskellige legepladser, hvor der kan være børn (og voksne) med ukendt smittestatus bør man ikke gøre. I princippet kan vi alle være smittede nu. Også du og dine unger. Og virus kan fint overleve et par dage eller tre på feks rækværket til en rutchebane, eller kæderne på siden af gyngen. Ved at rejse byen tynd for at besøge legepladser, kan du risikere at være med til at sårede virus. Eller at få den selv.
    Dette siger jeg ikke for at gøre livet vanskeligt for nogen (er selv alene med to små). Men vi har allesammen -hver og en – ansvar for at reducere smittespredning.
    Anbefaler at opsøge fine steder i skovrig natur i stedet. Hvor der ikke kommer så mange andre børn, og der findes organisk materiale som nedbryder virus.

    1. Det du skriver der er ikke i tråd med Sundhedsstyrelsens vejledning. De udtaler, at man gerne må have legeaftaler, især udenfor, derfor er besøg på en legeplads helt ok. Derudover, så betragtes alle nu som potentielt smittede. Hvis vi skulle efterleve det, du skriver ovenfor, så skulle hele befolkningen være i hjemmeisolation uden leverancer fra nemlig.com. Og det er vi ikke. Myndighederne har ikke lukket alle butikker, frisører, massører, tandlæger, neglesaloner etc, hvor man kommer i nærkontakt med personer, som interagerer med mange mennesker hver dag på meget nært hold. Endnu i hvert fald.

      Vi skal gøre som vi får besked på af myndighederne i disse dage. Hverken mere eller mindre.

      Og så er jeg nysgerrig: hvilke organiske stoffer i naturen er det, der nedbryder corona virus?

      1. Her i Norge hvor jeg bor, har man faktisk lukket alle neglesaloner, frisører, massører osv. Og man fraråder legeaftaler, medmindre børn kan lege ude, med god afstand, og helst kun med nogen de i forveien er tæt på. Alle anbefales at holde sig hjemme, i så stor grad det er muligt.
        Jeg reagerer på Lindas forslag, fordi meningen med at lukke det meste af DK (og andre lande) ned er at undgå at folk træffes, og at sprede virus. Og det gør man altså mest effektivt ved at holde sig så vidt muligt på sin egen matrikel.

        Mht nedbrydning af virus, så er nogle virus, inkl covid—19 omgivet af en lipidkappe, eller fedtmembran om man vil. Og hvis den ødelegges, dør virus. Fedtmembranen ødelægges af fedt (Det er forresten derfor almindelig håndsåpe er mere effektiv end håndsprit, som bla forklares her: https://www.aftenposten.no/meninger/debatt/i/OpAW4V/vanlig-haandsaape-fungerer-faktisk-mye-bedre-mot-koronavirus-enn-antibac-lund-wilson-og-bjoernestad). I naturen findes masser af fedt, det gør der måske ikke så meget på en legeplads ( det sidste er dog noget jeg antager – har ikke gjort et litteratursøg på den kemiske sammensætning af en legeplads).

        Og forøvrigt – jeg prøver ikke at lege klogere end sundhedsstyrelsen her. Men jeg bliver bekymret for at «alle» landets børnefamilier pludselig begynder at udføre «legeplads-hopping». I stedet bør vi alle gøre absolutt hvad vi kan for at hjælpe med at stoppe dette her. Ligesom når vi hver især prøver at hjælpe til med at redde klimaet ved at droppe feks unødvendigt brug af plast, også selvom vi ikke har fået besked på at gøre det.

        1. Kære Britt.

          Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener, og jeg er 100% enig i, at vi alle bør gøre alt, hvad vi kan.

          Men når det er sagt, så tænker jeg, at der er de overordnede retningslinjer, som hvert land får udstukket deres egen version af, man konkret skal følge. Landene tackler det forskelligt, og der er også stor, geografisk forskel på, hvor folk flokkes. Her hvor jeg bor, har jeg idag på nettet kunne se, at der nærmest har været folkemøde på stranden og i skoven, mens der på de to legepladser, vi har besøgt indtil videre, ikke har været et øje.

          Ud over de officielle retningslinjer har jeg valgt, at vi ikke tager ud at handle (vi klarer det online), at jeg kun betaler med kontaktløs, at vi har begrænset legeaftalerne til min søster og hendes datter, og at vi kun mødes udenfor. Vi har sprit med på legepladsen og holder afstand til hinanden.

          Skærpes reglerne yderligere, retter jeg selvfølgelig ind efter det, og i morgen tager vi trampolinen ned fra loftet, så vi også kan underholde os her på matriklen <3

  5. Ikke i relation med punkterne i denne uge, men jeg er blevet helt glad af nogle mad ting vi har gjort i denne uge som gjorde det ikke bare røg ud. Vi lavede “mirakel suppe” som vi kalder den fordi den er god til at give varmen. Det er egentligt en gullash suppe men som studerende endte vi med at bruge hakket kød (dengang) og det virker fint…og vi laver det stadig. Hakket oksekød, løg, hvidløg, paprika en dåse hakket tomat og så de grøntsager vi nu har i køleskabet (de lidt slatne gulerødder, en lille smule hvidkål, tre kartofler osv) og så bouillon. Til sidst toppede ungerne med resterne af pastaskruerne fra dagen før.

    Vi har spist madpandekager med stykker af græsk farsbrød og tzatziki (rester igen).

    Og sidst men ikke mindst har vi for første gang nogensinde syltet blomkål. Fordi vi fik to i grøntsags kassen og kun nåede at få spist det ene inden næste kasse kom med verdens største blomkål. Det smager i øvrigt dejligt og glasset er tomt allerede.

    1. Men stadig perfekte i forhold til det overordnede tema <3

      Jeg oplever også, at jeg er ekstra god til at bruge rester lige nu. Man strækker sig gerne lige en ekstra meter for at undgå at skulle i Brugsen, ikke?

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.