Top 5
over ting, jeg elsker ved at tolke på Teknisk Skole.
1) Det er en af de få skoler, der kender og anerkender sin målgruppe og dens foretrukne transportform; Her er ALTID parkeringspladser at få. Og nogle dejligt brede nogle af slagsen, så der er plads til skørter, spoilere, alufælge og rævehaler.
2) Der er en umiddelbarhed og en rummelighed, som jeg – efter 9 år i faget – ikke har set andre steder. Hvis du er en spasser, får du en lammer, og så er den ikke længere. Hvis du har en diagnose, får du fuldstændig den samme behandling som alle andre; du må drilles og dine eventuelle overreaktioner absorberes bare uden at nogen løfter et øjenbryn eller ser skævt til dig efterfølgende af dén grund.
3) Efter at have tolket på ca. 20 tekniske skoler rundt omkring i hele Danmark (med Bornholm som eneste undtagelse) må jeg imponeret konstatere, at det er lykkedes et helt uddannelsessystem at sidde samtlige råd om kost og ernæring FULDSTÆNDIGT overhørigt. Cola er Cola, light er for homoer, og dagens ret er medister med en cowboytoast on the side.
4) Det burde formentlig bekymre mig mere end det gør, men der ER da noget over banditter, der holder døren for dig, samtidig med at de tilbyder dig Iphones og Arne Jacobsen-furniture til spotspris…
5) Og så er jeg vild med blandingen af barnlig begejstring og maskulin trang til at imponere, som kommer til udtryk ved samtaler som denne:
A: ”Hey hallo. Vil du se billeder af mine slørhaler?”
B: ”Slørhaler!? Det er sgu da pigefisk, mand!”
A: ”Det er sgu da ikke en pigefisk! Er du klar over, hvor søde de er? Man kan se fjernsyn med dem og alt muligt!”
B: ”Du skal sgu da ha noget, der er meget sejere. En haj, eller en krokodille eller sådan noget!”
Jeg sværger ved alt, hvad der er mig helligt, at det ikke er noget, jeg finder på.
Ærligt: Er det strengt? For altså… Kunne man selv tåle at et ophold i skålen under mikroskopet? Jeg kunne ikke. Jeg snakker for højt og for meget; jeg er en bestemmerøv, der beklageligvis ikke går af vejen for at give den som forurettet martyr, når de andre bakker angste (men ind imellem LIDT for villige…) væk fra opgaverne; jeg skal bæres til lægen, jeg gider ikke lave mad, andres rod giver mig psoriasis af irritation og jeg ligner Ulla Terkelsen om morgenen.