Min veninde har en veninde, der alle dage har dumpet mænd pga. undskyldninger så latterlige, at man næsten ikke ved, hvordan man skal se i hovedet, når man hører dem. Én så mærkelig ud, når han spiste. En anden havde klamme fingre. En tredje sagde en irriterende lyd, når han trak vejret, og ham, hun er gift med i dag, var nær blevet makuleret, fordi staklen havde et underligt navn.
Når jeg er blevet beskyldt for at være for kræsen ift. mænd, har jeg alle dage stået stejlt på, at det med at være kræsen er et begreb, der er opfundet af mennesker, der har behov for, at døden har en årsag.
Jeg mener, at det er et spørgsmål om kemi. Enten er den der, eller også er den ikke, og hvis det sidste er tilfældet, kan vi for min skyld godt begrunde det med, at manden har hår som en lokumsbørste; min påstand er, at det aldrig var blevet et problem, hvis kemien havde været der.
Derfor er det rimelig irriterende, at jeg nu selv begynder at blive i tvivl om, om der i virkeligheden er noget om al den der kræsen-snak.
For der er den her fyr…
Han er velbegavet, ualmindelig sympatisk og faktisk lidt af en snitte – og han er uden skyggen af tvivl mere end almindeligt interesseret. Men (og nu kommer det) …
Han er altså lidt en hypokonder.
Og jeg kan bare. Ikke. Ha. Det.
Vi sidder over vinen, samtalen flyder ubesværet, alt er godt, kemi konstateret og på plads – indtil han pjevser over en dårlig ankel/ondt i ryggen/smerter i hånden.
Så gør missen sådan her:
Ærligt: Er det strengt? For altså… Kunne man selv tåle at et ophold i skålen under mikroskopet? Jeg kunne ikke. Jeg snakker for højt og for meget; jeg er en bestemmerøv, der beklageligvis ikke går af vejen for at give den som forurettet martyr, når de andre bakker angste (men ind imellem LIDT for villige…) væk fra opgaverne; jeg skal bæres til lægen, jeg gider ikke lave mad, andres rod giver mig psoriasis af irritation og jeg ligner Ulla Terkelsen om morgenen.
Mit hus lægger ikke ligefrem op til, at jeg rigger an med katapulten til stenene, vel?
Kunne han da for fanden ikke bare have haft et mærkeligt navn?
Hypokondere ER mega træls!
Men har selv prøvet en af slagsen, og det lykkedes mig næsten at ignorere det væk; gad simpelthen ikke lege omsorgskvinde når der ikke var noget, og det lærte han faktisk lidt 😉
Så spring ud i det, og ignorer hypokonder-delen, men vær opmærksom på hvis der virkelig er noget, så han skal have omsorg. Og så lad for guds skyld være med at grine af det; de har ikke så meget humor på lidt dét punkt, fandt jeg ud af på den hårde måde…..
Åååååååårh Linda for syv sytten, kindkrampe! Kindkrampe! Det er fanme det sjoveste jeg har læst i 100 år…
Kan du ikke bare prøve at sige det til ham?
Hvad ville det værste der kunne ske, være?
Åh min kære kæreste gennem 4 år er også meget hypokonderisk.. Mener han skal på skadestuen ved det mindste.
Han har nu lært på den hårde måde, at jeg altså ikke putte-plejer småtingene, eller tager alting lige alvorligt. Jeg er måske en tand slem til at fnise lidt af det til tider ?
den er svær.
Mænd ER jo hypokondere. Når min kæreste hypo'er den (og dét gør han…er du da vimmer!) så prøver jeg enten at overgå ham eller bare ignorere ham. Kan man sagtens. Jeg siger som de andre: Spørg, ignorér, spring på ham.
Min kæreste er sygeligt angst for at blive smittet med ALT, og viger ikke tilbage for at krydse over på den anden side af vejen hvis han hører et host. Ligeledes bliver ærmerne trukket ud over hånden alle offentlige steder, samt bestik på restauranter tørret af mindst 15 gange. (Var der nogen der rømmede neurotiker?)
Når det irriterer mig rigtig meget plejer jeg bare at agere modpol. Det er super morsomt at bruge løs af fingersaltet, spise lige efter man har rørt ved byttepenge etc.
Tænker du næste gang han fortæller om en mærkelig smerte i en legemsdel, skal sige noget i dur med: Gud! Jamen det kan da være der er kommet betændelse i leddet. Kan man så ikke risikere at skulle have det amputeret?
Min søster er gift med sådan en, og der er aaaaaltid noget galt med ham.
Lige så snart der er det mindste melder han sog syg fra arbejdet, med det resultat at han nær havde mistet sit job for et par måneder siden.
Den slags mænd kan virkelig ikke anbefales, medmindre du er virkelig sej til at sige fra, eller ved i dit hjerte at du kan skride når det blir for meget.
Jeg kan ikke engang udstå min svogers hypokondri, og jeg er ikke engang gift med ham.
Argh!
Jeg ville nok spille sex-kortet: "jamen, hvis det gør ondt, kan vi nok ikke have sex…"
miw: Sexkortet virker ikke altid, desværre..
Min ex var ret hypokondrisk, men selv når han vitterligt havde ondt, blev han pigesur hvis jeg foreslog at droppe sex "For endorfiner er jo helt vildt godt mod smerter og hvorfor er du så ooooond???".
Tror nærmere den skal twistes lidt – overvejer, om man (på et tidspunkt der ikke har umiddelbar forbindelse til hans beklagelser) skal sige noget i stil med: "Det er sjovt – når mænd er syge/har ondt/pylrer bliver ens omsorgsgen vakt, men sexlysten ryger FULDstændig – har mænd det også sådan?" – Måske det giver stof til eftertanke? 🙂
Men Linda, go for it.. I yderste konsekvens må du konfrontere ham direkte med det (don't you dare pull a "det er ikke dig, det er mig"), meeen gi' da manden en chance 😉
Hypokondri er træls, og meget, meget lidt maskulint! Hvis du allerede nu får ticks, så drop ham eller sig det til ham, så han får en chance for gøre noget ved det.
vil bare sige, at jeg elsker, nå Kaj laver det der udtryk!!
– Mette
Hold.nu.kæft. hvor er det altså bare god hurmor!! haha, hvor jeg bare stadigvæk griner af det! Men tag ham, udnyt ham og fortæl ham så, at du fra nu af kalder ham Terkel..
Hmmmm… Tak for input. Jeg skal nok holde jer opdaterede, hvis der er nyt i sagen (og her var jeg LIGE ved at komme til at lave en blinke-smiley. Shame on me!)
Hædr hvor jeg grinede 🙂
Det er noget af det sjoveste jeg har læst…. LMAO
Ydrk. Hader hypokonder-mænd. Det er SÅ umandigt og ynkeligt, og vi har sleeet ikke brug for det. Så lige på dén baggrund synes jeg skutte, du er for stram i betrækket. (Undgik lige blinksmiley her!)
Ligner du bare U. Terkelsen? Er misundelig. Ligner fandme Zlatko Buric. Også selvom jeg ikke lige er vågnet.
LOL! Kender det alt for godt, selv:-)Kendte engang en, der manglede en tand (det kunne ses når han smilede!)Og jeg fravalgte ham!? Nu mangler jeg sgu' selv et par tænder, men dog kun 'indenfor':-)Nej, jeg siger; er der KEMI, så holder det max! Det har jeg da lært……………;-) Men ellers en go' og grinagtig side.
KH Duddi