For 100 år siden lovede jeg at lave en liste med anbefalinger af bøger, ligesom jeg har lavet det med serier. Nu, hvor juleferien nærmer sig, tænkte jeg, at det var oplagt med lidt inspiration til læsestof.
På bogsiden er jeg ikke til de store, tunge værker, så hvis man primært begår sig i Hemingway og Kant, behøver man ikke bruge tid på at lede efter nedenstående bøger på biblioteket. (Eller, det må man selvfølgelig meget gerne, men man vil nok have det, som hvis man har lyst til 3 retter julemad, og får udleveret en skumfidus.)
Jeg har været lidt i tvivl om, hvor jeg skulle trække stregen i sandet ift. hvor langt, jeg skulle gå tilbage. For der har jo været mange gode bøger. Men da jeg kan mærke, at der er sket noget med min smag i bøger de sidste par år (f.eks. har jeg altid godt kunne lide Linda Castillos amish-krimier, men fordi de altid handler om døde og mishandlede børn, kan jeg simpelthen ikke holde ud at læse dem mere), har jeg besluttet at tage dem, der står klarest ud i min erindring fra de sidste par år, og så køre derfra.
Jeg lægger listen op under anbefalinger i hovedbjælken og tilføjer løbende.
Krimi/spænding
Skarpe genstande – Gillian Flynn
Hvis man kunne lide ‘Kvinden, der forsvandt’ af GF, vil man også elske både ‘Skarpe genstande’ og ‘En hjælpende hånd’. Jeg synes, at de har det ekstra tvist, der gør, at man som læser bliver suget helt ned i siderne og ikke kan hverken tales til eller forventes noget af, før man er færdig. Gillian Flynn bliver ofte nævnt som en af de første af de nutidige forfattere, der skriver i genren Domestic Noir, som også tæller bøger som ‘Kvinden i toget’, ‘Naboparret’ og ‘Det dybe vand’, men jeg synes personligt, at alt, hvad GF har skrevet, er niveauer over disse.
Skoven – Tana French
Jeg har skrevet “Skoven”, men jeg har slugt alle Tana French-krimier råt. Modsat rigtig, RIGTIG mange andre bøger i denne genre, er der bid i de her. Densiteten i sproget er høj, og historier og plot er nederdrægtigt velkomponerede, så man har underholdning til mange, mange timer, hvis man kaster sig over disse bøger.
Ungdom
Dronnigen af Tearling (trilogi) – Erika Johansen:
De her fik jeg anbefalet, og ellers ville jeg aldrig være faldet over dem, for jeg tror ikke, de er ret kendte i Danmark? Det er en fejl, for de er gode. Historien er en hybrid mellem Hunger Games og Game of Thrones, og der er både badass heltinder, magiske væsner og en verden, der er kronisk truet af undergang. 3. og sidste bind er endnu ikke oversat til dansk, og jeg syntes faktisk, at den var til den udfordrende side at læse på engelsk, så hvis man helst vil læse dansk, vil jeg anbefale, at man venter, til 3’eren kommer, så man kan tage dem i forlængelse af hinanden. Ellers tror jeg, man taber overblikket over handlingen.
Harry Potter – J. K. Rowling
Her er nærmere introduktion vel næppe nødvendig, men hvis man stadig har disse til gode, er jeg inderligt misundelig. Mine børn får dem proppet ned i halsen i det sekund, jeg vurderer, at de kan tåle at høre om he-who-must-not-be-named
Hunger games trilogien – Suzanne Collins
Der er tale om ungdomsbøger, og dybden er selvfølgelig derefter, men hvis man hælder Fluernes Herre og serien Lost i en blender og trykker på start, finder man de her bøger på bunden af kanden, når man kigger ned.
Biografier
Alt må vige for natten – Delphine de Vigan
Åh, sproget i den her bog! Og historien! Ja. Så godt og god, at det kalder på udråbstegn. Jeg ved simpelthen ikke, hvad man skal kalde den her genre, for det er jo ikke helt en biografi, idet forfatteren ikke skriver om sig selv, men om sin mor, og hele vejen gennem bogen kommenterer på sin egen proces, men jøsses, den er god. Jeg læste efterfølgende ‘Dage uden sult’ og ‘Baseret på en sand historie’ af samme forfatter, og de bed sig ligeså hårdt fast i mig. Jeg fandt i øvrigt den nævnte rækkefølge helt perfekt at læse dem i.
It’s so easy and other lies – Duff McKagan.
Jeg elsker rockbiografier, primært fordi de er så sindssyge. Men det, som er ekstra vanvittigt ved den her er, at den er absurd velskrevet. Jeg var, back in the days, die-hard Guns N’ Roses fan, så jeg har læst biografierne af stort set alle medlemmer af bandet, og elsker at få lov at høre de samme historier, fortalt gennem forskellige kilder. Det, der gør den her bog så meget bedre end gennemsnittet er, at DM dels har virkelig meget selvironi (hvilket ellers godt kan være liiiidt en mangelvare hos rockstjerner) og dels at han idag har taget en uddannelse i økonomi. Ja. Bogen giver et billede af en over-gennemsnittet begavet rockmusiker, der har formået at forholde sig til et liv, de fleste bare lader til at blæse igennem uden at registrere andet, end hvor man kan købe flere stoffer.
The heroin diaries – Nikki Sixx
Her er så en af de biografier, der virkelig ER sindssyg. F.eks. er NS død ikke bare én, men to gange. Det giver lige et ekstra lag. Men fordi Motley Crue (som NS var bassist i) var store på nogenlunde samme tid som GnR, er der mange overlap i tid og persongalleri i historierne, og det er ret underholdende. Man bliver ikke klogere eller mere dyb af at læse den her, men man er rasende godt underholdt.
Alternativt
Alkymisten – Paulo Coelho
En lille, letlæst bog, som næsten naivistisk peger de store spørgsmål i livet ud. Hovedpersonen er en ung, andalusisk fårehyrde, der drømmer, at han skal finde en skat ved pyramiderne. Bogen handler om rejsen, både konkret og i overført betydning. Jeg syntes, at hele bogen var virkelig fin, da jeg læste den, men jeg oplevede faktisk et par gange undervejs at være nødt til at gå tilbage, fordi der, gemt i teksten, pludselig stod en sætning, det kogte hele filosofier ned til en enkelt linje. Kan absolut anbefales.
Grals-trilogien – Lars Muhl
Det er faktisk en lille smule snyd, at jeg har sat den her på, for jeg er ikke færdig med den endnu. Men den holder mig nærmest vågen om natten. Er du svimmel, den er god. Ultrakort fortalt, er det en selvbiografi, hvor Lars Muhl (ham med ‘Sjæl i flammer’) fortæller om, hvordan han som et sygt, knækket menneske, tager til Andalusien for at besøge Seeren, og nedskriver hele sin spirituelle udvikling og rejse undervejs. Jeg har senere reseachet lidt og fundet ud af, at det er Pia Raug, der faktisk sætter det hele i scene, og uden helt at kunne forklare hvorfor, er jeg vild med den detalje.
Og jeg vågnede – Eva Andrea
Denne bog faldt ned i skødet på mig ved et tilfælde, og den blæste mig helt væk. Jeg ved simpelthen ikke, om man skal være samme sted på sin udviklings- og interessekurve som mig, for at blive fanget af den, men jeg kan i hvert fald sige, at hvis man er, bliver man ramt i solar plexus. Jeg måtte holde pauser undervejs, fordi der var passager, som faldt så meget i tråd med min egen historie, at jeg havde brug for at sunde mig, før jeg læste videre. Ligesom grals-trilogien, er der ikke tale om et menneske, der vil sælge noget, eller have dit til at tro på det samme, som forfatteren. Bogen er bare en utrolig fin og personlig beretning om, hvordan dit perspektiv kan ændre dit liv, og hvor meget kærligheden kan hele, hvis du lader den.
Stemmer af sølv – Laura Engstrøm
Denne bog modtog jeg som gave fra Gyldendal, og jeg elskede den. Forfatteren er grundskeptisk journalist, der minder mig lidt om mig selv ift. værdier og livsstil, og for mig var det virkelig rart at læse en bog om det alternative, der ikke bliver for frelst og urtet. Jeg får eksem over, hvor ofte spirituelle bøger fremsætter udsagn som den pure, uimodsagte, massive sandhed, og det giver mig altid en voldsom trang til at lede efter selvmodsigelser og huller. Den her bog formår hele vejen at bevare en oprigtighed, og en ikke-prædikende tone, der gør, at man kan koncentrere sig om historien – og den er god. Sprogligt kan man også sagtens se, at det er en journalist, der har siddet ved tastaturet, og det gør absolut ikke læseoplevelsen ringere.
Romaner
Afrika-trilogien – Jacob Ejersbo
Ligesom med ‘Nordkraft’ (og ‘Undtagelsen’ af Christian Jungersen), er fortællingen i disse bøger små bidder af den samme virkelighed, fortalt af forskellige personer. Det, jeg elsker ved JE er, at han giver historierne dybde og troværdighed ved, at det ikke er de samme hændelser, der fylder for de forskellige personer. Det betyder, at man får nogle tidslinjer, man som læser hopper op og ned på, og at historierne folder sig ud, både bagud og fremad i tid, efterhånden som man læser. Jeg synes også, at JE kan noget særligt med sine miljøbeskrivelser. Det er råt, uden at blive afstumpet, og holdt i perfekt spænd mellem detaljer nok til at kunne se de forskellige verdener for sig, men uden at fortabe sig, så man mister fokus.
Alt det lys, vi ikke ser – Anthony Doerr
Den her var også en af dem, der næsten endte med at modarbejde sig selv pga. den massive omtale. Men jeg må lægge mig fladt ned og sige: Det er velfortjent. Den her roman er helt i særklasse. For det første fordi sproget (og oversættelsen) er noget af det bedste, jeg har læst. For det andet fletter den rå, brutal virkelighed, gamle dage, 2. verdenskrig, sprød, fransk idyl og scams, der næsten kunne være hentet i Indiana Jones sammen på smukkeste, lydefri vis. Det hele starter meget lyst og romantisk, men ligesom i Døde Poeters Klub, har man – selv når det er allermest fredfyldt og malerisk – en rugende fornemmelse af mol to come. Og det gør det så. Kommer. Men det hele er vævet sammen med den fineste tråd, og man kan næsten høre radioens knitren og flyene, der nærmer sig over havet.
En mand, der hedder Ove – Fredrik Backman
Endnu en bog, jeg næsten ikke gad at læse, fordi den er så hypet, at jeg helt instinktivt får lyst til at trække kontra. Men jeg er glad for, at nogle insisterende typer forærede mig et eksemplar, for den er skøn. Lidt i samme boldgade som serien House, er det fortællingen om en mand, der på overfladen er sur og vrissen, men som alligevel, efterhånden som historien folder sig ud, viser sig at have både grunde til være, som han er, og flere lag, end først antaget. Den type historier er svære at fortælle troværdigt, synes jeg, for (manuskript)forfatteren falder ALTID for fristelsen til at skrue op for den ak-så-misforståede-godhed efterhånden som historien skrider frem. Ove bliver bare ved med at være sur, og der er – gudskelov! – ingen af de forpinte heltescener, hvor man skal tvinges til at forstå, hvordan hovedpersonen er ganske uden skyld i at være et røvhul. Hvis man kan lide sproget i den her (og det er virkelig svært ikke at kunne), bør man unde sig selv at læse ‘Ting, min søn skal vide om verden’ af samme forfatter. Den er sjov på den måde, hvor man kommer til at fnyse kaffe ud over siderne.
Hvad med Kevin – Lionel Shriver
Den her bog er SKRÆKKELIG. Det er 150 år siden, jeg har læst den, og bare synet af den på min bogreol, kan gøre mig helt tør i munden. Hvis man ikke har hørt om den eller set filmen (det har jeg ikke, og det skal jeg aldrig) er det historien om en mor og hendes søn, der som 15-årig skyder en flok elever på sin skole. Hele bogen igennem sidder man og forsøger at vurdere, om det er moderen, der er følelseskold og ude af stand til at elske sit barn, eller om drengen vitterligt er født vanvittig og ond. Jeg kunne ikke slippe den, men den river.
Stillidsen – Donna Tartt
Hvis jeg skulle pege på de 5 bedste bøger, jeg i mit liv har læst, vil den her være på i top 3. Den er næsten 900 sider lang, og allerede der, kan man godt på forhånd blive lidt træt. Men den er. så. god. Hovedpersonen stjæler i forlængelse af en eksplosion på et museum, et lille maleri, Stillidsen, som bliver et omdrejningspunkt for hele historien. Han mister ved samme lejlighed sin mor, og historien er egentlig bare ét langt, smukt, panorama vue over, hvordan de to akser over tid, forskyder sig i forhold til hinanden: Udfordringen ved at eje noget, man ønsker sig inderligt, men som ingen må vide, at man har, og vilkårerne ved at være ladt tilbage i en verden, der befolkes af få gode og mange slette mennesker. Der er nogle helt forrygende skildringer af amerikanske tidslommer og steder, sproget er eminent, og historien er en bygning, hvor hver eneste sten er støbt med omhu og kærlighed. 700 stjerner herfra.
Fedt med bog inspiration. Jeg kan byde ind med ‘planen’ af Morten Pape og ‘Haabet’. Sidstnævnte er den skrækkeligste og grummeste bog jeg nogensinde har læst, men jeg slugte den, for den er også mega facinerende både historien og måden den er skrevet på.
Jeg har ikke læst nogen af dem, og de er straks på min læseliste – tak!
Helt enig med dig omkring ‘Alt det lys vi ikke ser’ og ‘Hvad med Kevin’ – de er også på min liste, som på et tidspunkt ser dagens lys. Til gengæld fangede jeg aldrig ‘Alt må vige for natten’, men jeg må helt klart igang med ‘Stillidsen’ – den har jeg hørt alt for meget godt om til at lade passere!
Har du læst noget af Khaled Hosseini? Kan varmt anbefale ‘Og bjergene gav genlyd’.
Jeg har prøvet med den første af hans; måske læste jeg den på et forkert tidspunkt, for jeg kunne slet ikke få hul på den.
Den må have et skud mere.
Prøv at gå direkte til ‘Og bjergene gav genlyd’ – den tror jeg ikke, du vil fortryde!
Rigtig god jul til dig, Linda ❤️
Sikke en dejlig lang liste.
Vi må have samme smag i bøger, for er helt enig ang. Stilisten og alt med Delphine de Vigan. Hold nu op, de bøgerbfuædstændig fantastiske.
Har du læst Glasslottet? Den er også fremragende og minder en smule om Alt må vige for natten.
JA! Åh, den havde jeg helt fortrængt. Det er virkelig en historie, som er både grum og smuk. Den tror jeg faktisk godt, jeg kunne tænke mig at læse igen, efter jeg selv har fået børn.
Tak! Jeg har længe ledt efter et “bogmatch” fordi ingen i min omgangskreds deler min litteratursmag. Ovenstående liste rummer flere af mine favoritter, så jeg er næsten sikker på at jeg endelig har fundet mit match. Juhu!
Kan lige smide “De små tings gud” af Arundhati Roy i puljen, for sproget er så smukt, så smukt.
/Kristina.
Den har jeg ofte hørt om, men bare aldrig rigtig lige fået den lånt; kender du det?
Den skriver jeg på min bogside i kalenderen.
Gud ja, Planen er også helt fantastisk! (Med udråbstegn)
Uh – heppekor på bøger. Det tegner godt!
Helt enig med ‘Alt må vige for natten’. Suveræn bog. Og ‘Alt det lys vi ikke ser’ faldt jeg også for, netop også pga. den gode oversættelse. Jeg synes til gengæld Stillidsen var noget hypet. Har læst den i år og den var lidt for lang til min smag.
Faktisk overvejer jeg at læse Harry Potter igen snart (på engelsk). De er så fantastiske.
Nogle af de største positive overraskelser jeg har fået i år (bogmæssigt) er: ‘Transfervindue’ og ‘Jeg går i min fars støvler’. Og lov mig at læse ‘Hvor der er fugle’ og ‘Den underjordiske jernbane’ (som er på min top 3 for i år).
Kh. Birgitte
Dejlige anbefalinger. Jeg har ikke læst nogen af dem. Transfervindue er jeg næsten lidt bange for, fordi den minder mig sådan om Lene. Men jeg er ved at tage tilløb til at smide den i posen næste gang, jeg skal på bib. Tak for anbefalinger.
Vi har meget samme bog-smag. Jeg elsker at du starter med at nævne “Skarpe genstande” – den er virkelig creepy og overraskende. På min bogreol står en masse af de andre der i blandt “Stillidsen”, som jeg endnu ikke har nået at læse, men måske i min barsel til sommer – for jeg får selvfølgelig en fantastisk sovebaby, right? Jeg ser det ikke for mig, men man kan jo overraske sig selv 🙂
Jamen, de ammer/spiser jo 19429482 timer de første måneder – der kan man snildt smide 900 sider ind!:) (Og tillykke, for Søren <3)
Enig i alle dem på listen, jeg har læst. Og alle Donna Tarts bøger er fantastiske.
Jeg vil lige indskyde at Elena Ferrantes Napolibøger er nogle af de bedste bøger jeg har læst i meget, meget lang tid – jeg var fuldstændig opslugt og er vitterligt ked af, at jeg ikke har dem til gode længere.
Jeg har hørt, at der er lavet en illustreret udgave af HP bøgerne og overvejer hvornår min Anton mon er stor nok til at få dem læst højt (han er seks og går i 0. klasse). Tænk ikke at have læst Harry Potter eller Ringenes Herre endnu. Heldige asener!
Jeg tilslutter mig lige ovenstående med Elena Ferrantes – fantastisk!
Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg aldrig har tænkt på at undersøge, hvad DT ellers har skrevet!? Nogle gange, ikke? Så burde jeg have en værge.
Indtil dét sker, er det godt, jeg har jer:)
Napoli bliver tilføjet min must-read med det samme.
Sikke nogle gode anbefalinger, og er så enig i mange af dem, især Delphine de Vigans bøger, Alt det lys vi ikke ser, Alkymisten, Jakob Ejersbo og selvfølgelig Harry Potter. Jeg er begyndt at læse de illustrerede versioner for min datter på seks, indtil videre har vi kun læst bog 1 og 2, men hun får 3’eren i julegave. Og så tror jeg, det er tid til en lille pause på et par år…
I stil med andre her i tråden vil jeg også anbefale Elena Ferrantes Napoli-bøger og Khaled Hosseini – især Drageflyveren. Der sad jeg godt nok tilbage med mere end våde øjne! Endvidere er jeg glad for Jonathan Safran Foer, især hans nyeste “Here I am” og “Extremely loud & incredibly close”. Og så har jeg lige læst “Velsignelser” (forfatternavnet er lige væk) og det er nok den bedste bog, jeg har læst i år.
Tilslutter mig Stillidsen – fantastisk bog! Anbefaler “Stoner” af John Williams.
Modtaget! <3
Jeg elskede også Stillidsen, og for nylig læste jeg Byen brænder – den kan lidt det samme, især det med amerikanske tidslommer. Den er ikke helt på højde med Tart, men rigtig, rigtig god!
Og så vil jeg også anbefale The Night Circus af Morgenstern, hvis du kan lide det lidt magiske. Sproget er bjergtagende, og historien er fuld af poesi.
Det er godt nok fine ord at sende med en bog – den skal klart nærstuderer.
Jeg skriver begge anbefalinger i min kalender. Tak!
Tak for gode anbefalinger. Jeg var også vild med Stillidsen og Alt det lys vi ikke ser og En mand der hedder Ove. Jeg har i år læst bl.a. Naja Marie Aidts bog om hendes søns død – den er så smuk! Selvfølgelig grufuld og angstfremkaldende, men så fint skrevet. Advarsel: Ikke en cafebog. Jeg måtte søge dyb tilflugt i menukortet, da jeg sad med den og øjnene blev faretruende våde. En af mine nogensinde-yndlings er Ekstremt højt og utrolig tæt på om Oscar, hvis far blev dræbt 11.9.2001. Underfundig, rørende og meget fin bog. Mht. krimier synes jeg Kristina Ohlssons er rigtig gode, fx Syndfloder.
Jeg tror, man enten kan eller ikke kan Naja Marie Aidts bog. Jeg græder, bare jeg læser om den i aviserne, så jeg tror simpelthen ikke, den er for mig. Efter jeg er blevet ældre/har fået børn, er det som om, de selvpåførte rifter, jeg får af nyheder og biografier river og værker i måneder og år.
Dejligt med en krimi-anbefaling. Jeg elsker en god en af slagsen <3
Stillidsen er magisk.
Du skal også unde sig selv:
Når døden tager noget fra dig (Naja Marie Aidt)
Planen (Morten Pape)
Og den allerbedste som virkelig bor længe hos en: Et lille liv (Hanya Yanagihari)
Som skrevet til Marianne ovenover, så tror jeg simpelthen ikke, at min sjæl kan holde ud at læse Naja Marie Aidt. Til gengæld er du den 3. i kommentarfeltet, der anbefaler Planen – hvorfor har jeg ikke hørt om den!? Jeg bestiller den STRAKS hjem.
Den sidste lyder interessant, og den skal jeg helt sikkert også have fulgt op på.
Tak for anbefalinger.
Tak for et godt og inspirerende indlæg.
Jeg kan anbefale “Den lukkede dør” af Jette Kaarsbøl.
TAK, fordi du mindede mig om at jeg havde Gillian Flynn stående ulæst i bogreolen (Gone girl). Den er nu læst, og jeg har købt Sharp Objects, som er næste bog på natbordet. Yay, jeg elsker at få øjnene op for den slags forfattere, hvor man bare må læse alt, som de nogensinde har skrevet.
Selv tak. Det er SÅ fedt at finde guld i sin egen bogreol:)
Jeg elsker Jodi Picoult.
Indtil videre har jeg læst “Det store i det små” og “For min søsters skyld”.
De får mig til at læse videre og videre – også selvom klokken er over midnat og første barn vågner før 6.
“Nattens skygger” ligger og venter på mig. Når jeg har indhentet min søvnmangel…
Guuuud ja!! Hende havde jeg glemt (hvordan det end kunne ske!?) Jeg kan kun umiddelbart huske at have læst “For min søsters skyld”, som jeg var helt vild med. Jeg skal KLART have hende på listen. Tak fordi du nævnte hende <3