Skip to content

10 Comments

  1. JS
    7. maj 2019 @ 09:52

    Det er så vigtigt det du skriver der. Som Sokrates sagde, hvis det ikke er sandt, godt eller nyttigt så skal man lade være at fortælle noget om andre.

    Reply

    • Linda
      7. maj 2019 @ 19:32

      Jeg er glad for, at du synes, det giver mening <3

      Reply

  2. Eva
    7. maj 2019 @ 10:08

    Hvorfor fortæller du mig/ham/hende det? Er det fordi, du vil gøre mig/ham/hende ked af det? Eller er det fordi, jeg/han/hun skal blive sur på A.? De sætninger har jeg sagt en del gange, ikke til voksne, men til elever. Jeg ved ikke, om de virkede i det lange løb, men de samme elever gjorde det ikke igen, når jeg hørte det. Og de har hjulpet mig til ikke at gøre det samme.
    Og det var tydeligt at se, at de egentlig ikke havde et underliggende motiv til sladderen, de ville hverken gøre nogen vrede eller kede af det.
    Jeg har undervist i formning/billedkunst, og der er man både til stede og en flue på væggen.

    Reply

    • Linda
      7. maj 2019 @ 19:36

      Jeg tror, at sådan en kommentar kan være en øjenåbner, fordi sladder af den slags faktisk kan være noget, vi gør, ganske uden at tænke over det. Jeg tror, det er dybt lejret i os, at vi leder efter allierede; at der var engang, hvor vores overlevelse afhang af, hvem vi fandt sammen med. Men sådan er det jo heldigvis ikke længere – i hvert fald ikke på vores breddegrader – og derfor synes jeg, at det er så fint, at en voksen autoritet hjælper børn med at opdage, at deres handling kalder på en reaktion, som de måske ikke er bevidste om.

      Reply

  3. Stine
    7. maj 2019 @ 10:12

    Jeg har faktisk sagt til mine kollegaer, at jeg ikke vil høre hvad andre siger om mig, hvis jeg ikke må vende tilbage til de personer, der siger det (apropos det du skriver med forældremødet og smide under bussen – hvis du forstår). Det kunne min nye kollega simpelthen ikke forstå – i starten..

    Jeg kan ikke bruge det til noget – det bliver sådan noget der kommer til at sidde og gnave inden i mig uden at gøre noget godt. Så vil jeg hellere undvære at vide det.. Og hvis nogle mener det alvorligt nok (at jeg gør noget dumt/irriterende osv) så må de komme til mig.

    Tak for et indlæg der giver stof til eftertanke – igen.

    Reply

    • Linda
      7. maj 2019 @ 19:38

      Præcis. Og lur mig om ikke den nye kollega netop har gjort det, fordi ur-instinktet byder én at finde de mennesker i den nye lejr, som man kan teame op med?

      Jeg er så glad for, at mine ord kan bruges af andre end mig.

      Kh

      Linda

      Reply

  4. Lise
    7. maj 2019 @ 19:37

    Jeg troede vitterligt at den opførsel (med at fortælle nogen hvad andre mener om dem) hørte pubertetens og teenageårenes giftighed til. Det kan jeg virkelig godt forstå du siger fra overfor og det applauderer jeg dig for, for det er sgu da bagtaleri og sætten lus i skindpelsen af værste skuffe.

    Derudover; der er virkelig meget godt at sige om den sladder der er af det gode. Det er jo den der gør at vi ikke går i clinch med Michael fra bogholderiet når han er et røvhul, fordi nogen har sagt til os (‘men du må ikke sige det til nogen’) at han er ved at blive skilt eller at det er okay at Charlotte lige kører lidt på frihjul fordi hun skal ind til kontrol. Eller at Agnes fra klassen kommer med hjem til legeaftale og aftensmad lidt tit fordi hendes mor har dårlige nerver…

    Vi sladrer jo dybest set om hinanden fordi vi kerer os. Og det er faktisk ikke så skidt.

    Reply

    • Linda
      7. maj 2019 @ 19:40

      Det er en virkelig fin pointe – tak for den! <3

      Reply

  5. Inger
    11. maj 2019 @ 18:40

    Aaah, jeg elsker denne type indlæg. 🙂

    Reply

    • Linda
      12. maj 2019 @ 08:41

      Det er jeg rigtig glad for at høre:)

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.