Skip to content

42 Comments

  1. Elisabeth
    8. juni 2024 @ 00:01

    Jeg har også gjort mig nogle overvejelser og har konkluderet, at jeg ikke er prepper, men jeg er en hamster og det er næsten lige så godt. Når der er tilbud på noget, jeg har et fast forbrug af, køber jeg altid op, så jeg har et lille lager, og når jeg tænker over, hvor meget jeg har på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg nok kunne holde mig i live nogle dage.

    Hvad der undrer mig lidt ved diverse prepperanbefalinger, er behovet for kogegrej og gasblus. Hvis det her handler om at kunne klare sig i en kortere periode, er det så *strengt* nødvendig at kunne følge en fastlagt madplan med 3-5 forskellige varme retter? Det kan godt være, at mit lille lager bliver en smule ensformigt at indtage efter en uges tid, men der er jo heller ingen, der siger, at det skal være sjovt, og man kommer altså langt med et par kilo havregryn, en pose rosiner og noget mandelmælk. Jeg har også enkelte dåser med suppe eller taco beans stående, og de er jo tilberedte og kan strengt taget godt spises kolde.

    Derudover er der brød i fryseren og som regel også et par poser rejer og et par tærter, der kan spises kolde, så det kan jeg starte med, hvis det alligevel står til at blive ødelagt, og der er altid knækbrød, kiks, fiskepålæg, marmelade, ost og smøreost i skabene i varierende mængder.
    Som alternativ til det vand- og energikrævende ris/pasta kan jeg anbefale bulgur og couscous; begge dele skal bare overhældes med kogende vand og trække. Bagefter kan det blandes med bønner, oliven og majs fra dåse, ærter fra fryseren, løg, rosiner, nødder/peanuts/solsikkekerner, toppes med en dåse makrel eller kippers og voila, man har en måltidssalat.

    Jeg er dog begyndt at købe kildevand og dansk vand, som jeg sætter på bordet i stedet for postevand, når der er gæster, for at få lidt rotation i det, så det ikke bliver for gammelt.

    Radioen må -i hvert fald indtil videre- blive bilradioen (og så håber jeg bare, at rådene til befolkningen ikke lyder på at blive indendøre og lukke alle vinduer…)

    Reply

    • Linda
      8. juni 2024 @ 11:00

      Det giver fin mening – og jeg vil gerne understrege, at mit indlæg ikke er tænkt som en must-do. Det er bare tænkt som et oplæg til, at man gør sig sine egne tanker om, hvor man står; et slags beskedent bidrag til public service i håb om, at det kan nedbringe antallet af mennesker, der går i panik med en håndfuld eller to:)

      Jeg tror ikke, at man skal læse gas/ild-anbefalingerne som noget, der skal anskaffes for at holde en madplan. De fleste har mad nok, der kan spises koldt til at kunne klare sig et par dage eller tre. Men fordi ALT i dag, også vandforsyningen, er styret elektronisk og virtuelt, er det ikke utænkeligt at forestille sig, at der kan blive problemer med vandet, som betyder, at vi skal koge det, for at det kan drikkes. Og hvor vi kan klare os relativt længe uden mad, er det lidt strammere, når det kommer til vand og væske. Derudover kan kogning også bruges til at desinficere med, hvis det skulle blive nødvendigt, så uden at vide det, gætter jeg på, at det er på listen, fordi det er en lille ting, der kan ende med at gøre en ret stor forskel.

      Plus: Kaffe!

      Bilradioen er et godt input. Den sætter jeg på listen, dog med det lille forbehold, at det kræver, at der er benzin på bilen, og at man så er tvunget til at opholde sig i eller nær bilen, for at høre, når der sker noget nyt. Det er ligemeget nu, hvor det er sommer, men til vinter kan det godt risikere at blive træls.

      Men som sagt: Det er ikke et korstog for mig, at alle opruster til tandhalsene. Jeg vil bare gerne bidrage til, at vi hver især træffer så kloge, miljøvenlige valg, som muligt <3

      Reply

  2. LW
    8. juni 2024 @ 06:48

    I tidens fokus på prepping bryder jeg mig virkelig ikke om al den frygt, der manes frem. Jeg er med på, ar der kan ske mange forfærdelige ting, men som du skriver kan vi ikke forberede os på alt. Jeg håber at myndighedernes anbefalinger bliver i en tone, der anbefaler at kunne klare sig nogle dage i tilfælde af nedbrud på strøm og vand, så der ikke bliver pustet for meget til frygt.

    Da krigen brød ud i Ukraine gik jeg selv i et mildt og irrationelt preppermode, og overvejede hvor meget skiundertøj og liggeunderlag, der kan være i en rygsæk i en flugtsituation. Jeg endte med at købe alutæpper, lifestraw, dynamoradio (virkede ikke), og vanddunk. Nu ligger det i skabet og minder mig om frygt, og det gør ikke noget godt, synes jeg, og uanset hvad, er vi jo ikke forberedt på alle scenarier.

    Så jeg vælger light-forberedelse uden for meget frygt, og tænker en situation uden vand og strøm i en uges tid. For mig betyder det at der indbygget i mit almindelige liv som husejer er virkelig mange ting, der kan bruges i nødsituationer, uden at være preppet. Fx mit almindelige lager af diverse mad (meget mærkelig menu, men vi kan klare os ret længe!) og drikkevarer, førstehjælpskasse, grill, haveredskaber, bilradio, lommelygte, stearinlys, osv.
    Det eneste ekstra jeg har på lager er 2 pakker toiletpapir, vådservietter, og 10 liter vand.

    Så hermed et slag for ikke at leve et liv i frygt, men samtidigt være fornuftige i en verden der er afhængig af strøm.

    Reply

    • Karen Marie
      8. juni 2024 @ 10:18

      Jeg er enig med dig i at man ikke kan leve i frygt. Det gør én handlingslammet og ude af stand til at reagere hensigtsmæssigt og proportionalt. Tænk hvis regeringen faktisk tog ansvar for befolkningens mentale tilstand og ikke kun skattelettelser og frygt

      Reply

    • Linda
      8. juni 2024 @ 11:04

      Det er præcis det, jeg også prøver at tale frem; nemlig overvejelser, mens der er (nogenlunde) ro på, så vi har hovedet med, når vi beslutter os for, hvad vi gør. Panik smitter, og jo flere af os, der har ro på, jo færre er der tilbage til at piske en stemning op.

      Når det er sagt er grænsen mellem ro og fornægtelse somme tider hårfin, og jeg kan hos mig selv mærke, at det somme tider er det sidste, der er på spil, når jeg synes at første hjælp (og indtil nu: prepping) er INDERLIGT irriterende.

      Reply

  3. Hanne
    8. juni 2024 @ 07:21

    Jeg skal bare have benzin nok på bilen til at nå hjem til dig. Hvis apokalypsen indtræffer, tror jeg faktisk at dit folkene fra din digitale dagligstue vil overleve. Og tænk hvis vi alle kunne mødes og starte samfundet op igen? Shit, verden ville blive god. Så allesammen, vi mødes hjemme hos Linda, ikke? Jeg har dåsetomat og en æsketændstikker med. Postapokayptisk skill: jeg kan strikke sokker og nok også tænde et bål.

    That being said: vi har faktisk snakket om at preppe en lille smule. Tror sgu vi gør det….

    Reply

    • Linda
      8. juni 2024 @ 11:05

      I kommer bare! Så laver vi noget kaffe over bålet, ruller kortet ud, og planlægger, hvordan vi overtager verdensherredømmet…. MUHAHAHA

      Reply

  4. Lone K
    8. juni 2024 @ 09:22

    Jeg er der om 1 time!!!👍

    Reply

  5. Johanne
    8. juni 2024 @ 11:49

    Jeg har det meget ambivalent med det her, fordi der ofte går selvsving i de her snakke. Jeg tror, at det er fordi vi i Danmark slet ikke har det indarbejdet i hverdagen, som de har det i vores nabolande. Derfor har jeg mere lyttet til dem, fordi det i bund og grund bare handler om sund fornuft. Og så holder jeg fast i den “tommelfingerregel” med, at man skal kunne klare sig selv i 3 dage, så vi kan bruge samfundets ressourcer til at hjælpe dem, der ikke selv kan – og derefter vil der realistisk set være genoprettet fx. vandforsyning.

    Det jeg personligt tænker er det mest realistiske, der kan ske, er at elnettet bliver lagt ned.
    Så jeg har indtil videre købt en powerbank med solceller og indbygget lygte, og en radio, der kører på batterier.
    Og har planer om at få købt lidt af de der hygiejneting som vådservietter osv. Og så er der det med vand… det har jeg ikke fået gjort endnu, fordi jeg ikke aner, hvor jeg umiddelbart skal stille det. Når man bor i lejlighed, så gider man jo ikke bruge dyrebar plads 😀 Men jeg tror, jeg stiller et lille lager op i mit loftsrum.

    Og så vil jeg bare “tippe” om, at man jo kan tænke på, hvordan tingene er, når der er strømafbrydelse. Sidste år var der flere strømafbrydelser her i kortere eller længere tid. Og jeg skal blankt erkende, at jeg er fucking useless når der ikke er strøm! Men det har jo også været lærerigt.

    Og med fare for netop at være en af dem, der er med til at få samtalen til at gå i selvsving: Da krigen i Ukraine brød ud, og vi måbende sad og så på folk, der løb i beskyttelse, sad jeg og tænkte, at jeg sgu da ikke ved, hvor jeg skal gå hen, hvis der kommer luftalarmer. Her i København er alle de gamle beskyttelsesrum/bunkere blevet omdannet til øvelokaler… Men jeg så, at de i Kiev gik ned i metroen. Og det kan vi selvfølgelig også gøre her i København. Så det er nu min plan.
    Som sagt er det ikke for at skabe yderligere frygt, at jeg skriver det her. Men efter jeg selv fik den “åbenbaring”, og jeg nu har en plan, har jeg ro på. Også selvom jeg ikke tror, at det bliver aktuelt. Jeg tror mere på, at vi kommer til at sidde uden strøm og spise kedelig mad et par dage.

    Men jeg synes du har nogle gode pointer/tanker. Fx. bør jeg nok blive bedre til at tanke benzin løbende i stedet for nu, hvor jeg bliver irriteret over, at jeg skal bruge tid på det – og udskyder det til “i morgen”, fordi der er nok på til det jeg skal lige nu.

    Slutteligt vil jeg også bare lige minde om, at hvis man har kæledyr, så skal også huske at preppe for dem 😉 Især hvis de er på livsvigtig medicin.

    Og så kom jeg til at tænke på denne video fra DR, hvor mit største take away var, dengang jeg så den, at man kan bruge bind til at tænde op 😀 (fra 3.48): https://www.youtube.com/watch?v=wwEus24yKXc&ab_channel=P3xDRTV

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 08:45

      Det er nogle supergode pointer, Johanne. Jeg får kæledyr sat på listen, ligesom jeg også lige graver lidt i det der med luftalarm og hvad næste skridt er. Vi kan ligeså godt få det hele samlet ét sted <3

      Reply

  6. Stine Andersen
    8. juni 2024 @ 19:40

    Flere nævner, at der ved at opfordre til prepping også opfordres til angst og panik. Jeg vil bare lige indskyde, at det i dette tilfælde også handler om hvilket slags menneske man er… jeg købte mad osv ind til mit lille prepping-lager dagen efter Ruslands invasion i Ukraine. Altså lang tid før man i øvrigt turde sige højt, at man var en af “den” slags mennesker i Danmark. 🙂
    Men det skabte SÅ meget ro hos mig og følelsen af at jeg har styr på det jeg kan have styr på og at jeg gør hvad jeg kan, for at min familie vil overleve en krisesituation. Jeg har efterfølgende udbygget mit lager yderligere (jeg har allerede alle ting på din liste, Linda :-)), har notater i min kalender om at udskifte fødevarerne og spise det jeg udskifter.
    Det fungerer SÅ fint for mig og giver mig virkelig meget ro i sindet! Jeg håber aldrig at få brug for noget af det, men for mig føles det som en slags livsforsikring.

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 08:39

      Meget enig. For mig er mønsteret meget ‘det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til, for jeg kan ikke overskue scenariet’ -> ‘ej, ok. Måske man lige skulle..’ -> ‘Ok, så stempler vi ind!’, nærmest uanset hvilken slags krise, vi taler om.

      Man kan sige, at det kommer alle til gode, at nogle af os tager det alvorligt (i det omfang, der giver mening for den enkelte), fordi der er så er færre mennesker, der kommer til at kæmpe om toiletpapiret i Bilka, hvis det sker.

      Reply

  7. Karen
    8. juni 2024 @ 20:24

    Spændende indlæg! Jeg er så småt i gang, tak for de gode tips.
    Hvad vil du bruge pålægget til – brød fra fryseren eller knækbrød?

    Kan forresten varmt anbefale Peter Falktofts nye podcast “Peter prepper” på DR lyd!

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 08:36

      Ja, tanken er, at det kan bruges til grovbollerne, til knækbrød og også til det friske brød, vi jo formentlig har i brødboksen, når det går ned.

      Jeg har PP på listen, men er ikke startet på den endnu. Men nu må jeg vist hellere komme i gang.

      Reply

  8. Fru Z
    8. juni 2024 @ 23:38

    Jeg er gift med en brandmand & ved at jeg kan ende med at sidde alene med katten, hvis der sker nedbrud eller andet ubelejligt, så jeg tager prepping ok alvorligt. Jeg skal ikke bare vide AT vi har et gasblus og en radio med batteri, men også hvor vi har det og hvordan det virker. Den ene af de voksne børnis er i hjemmeværnet og den anden har sin egen familie at tage sig af, så min største bekymring er pt. hvordan vi kan kommunikere, når familien på den måde er splittet så meget op som den næsten kan være.
    Maden og vandet er der styr på. Men tak for tip om instant nudler.
    Må indskyde, at jeg engang så den ever so lovely Nigella Lawson koge ris direkte i noget tomatsuppe/flåede tomater. Det fungerer også fint med pasta og sparer vand.
    Og så kan man lige runde Motatos.dk for billig pasta, dåsetomater, nudler, kiks osv., som man også gider spise uden apokalypser.

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 08:35

      Dejligt med et lavpraktisk tip til shopping <3

      Og jeg forstår 100%. Det er faktisk derfor, at jeg har valgt at aftale med mine forældre, at vi mødes hos dem, lige når det sker (-hvis det gør). For det er ikke fordi jeg tænker, at vi flytter derover, men bare for at lægge en slagplan, f.eks. at aftale, at vi kommer derover hver anden dag kl. 12 eller lign. For er brændstof en knap ressource, er det jo ikke særlig smart at ligge og køre forbi hinanden på vejene, eller at kigge forbi forgæves, fordi nogen er kørt ud for at skrige ind i en skov.

      Reply

  9. Trine
    9. juni 2024 @ 07:06

    Tusind tak for endnu et godt og gennemarbejdet indlæg fra din side, Linda.
    Der er bestemt nogle ting, jeg vil tage med. Jeg har to spørgsmål – det ene meget lavpraktisk, det andet mere et jeg gerne vil høre dine kloge overvejelser omkring.
    1. Hvordan vil du konkret bruge husholdningssprit? Altså undskyld, hvis jeg spørger dumt, men jeg bruger det udelukkende til klistermærkeklister, jeg ikke kan få af fx marmeladeglas. Hvordan bruger man det rengørings-wise?
    2. Hvad er dine tanker om at inddrage børnene i preppingen (fx ved at lære dem hvad de skal gøre?). Vil du fortælle dem, hvilke scenarier I forbereder jer på? Det er lidt noget andet for mig, fordi min søn kun er fem, men han er kvik og sensitiv (jeg vil heller ikke udelukke, at han er neurodivergent) og vil uden tvivl have en lang række spørgsmål, som for mig vil lyde frygtbaserede, og jeg ønsker jo for alt i verden ikke at puste til den frygt. Jeg er klar over, at bagsiden af argumentet er, at de bliver mere bange ved at overhøre løsrevne sætninger mv., men synes alligevel det er en svær balance, som jeg gerne vil høre dine og meget gerne også dine kloge læseres tanker om.

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 08:31

      Det er så fint, at du spørger.

      Jeg bruger altid husholdningssprit, når nogen herhjemme er syge. Jeg har flasken stående på badeværelset, og når den, der er skidt, har været på toilettet, vender jeg en smule sprit ud på lidt toiletpapir, og tørrer vandhanen, knappen på toilettet og brættet af (i den rækkefølge…:)). Det er stort set hver gang lykkedes mig at undgå, at andre i husstanden bliver smittede.

      I tilfælde af, at det hele lukker ned for en periode, tænker jeg, at man kan være nødt til at være kreativ; måske med at bruge nogle køkkenredskaber i haven eller på badeværelset. Fordi det er ekstra sårbart at blive syg, når det er svært at få hjælp, ville jeg i den situation være ekstra opmærksom på at få sprittet noget, der f.eks. kunne være jordbakterier på. Særligt fordi opvaskemaskinen her ikke er en mulighed. Almindelig sprit (93%) er for højt i koncentration til rengøring; her er det mest effektive at ramme omkring 70%. Men det er noget knald selv at stå og blande, så derfor plejer jeg bare at købe husholdningssprit – som også er billigere.

      Ift. at tale med børnene, er det også noget, jeg har tænkt meget over. For der er ingen grund til at gøre dem unødigt bange, men samtidig er det også min erfaring, at de hurtigt opsnapper noget, og også at de, barn til barn, taler om det i skolen. Derfor har jeg valgt en mellemløsning, hvor jeg har forklaret det, vi ikke plejer at have (f.eks. de oppustelige plastikdunke) med, at der lige nu kan være lidt bøvl med nettet, som styrer vores vandforsyning. Derfor køber vi lige et par af dem, bare for en sikkerheds skyld.

      Når der er blevet meldt noget ud fra offentlig side, forventer jeg, at skolerne også forholder sig til det, og laver en plan for, hvordan de forholder sig – og melder den ud. (F.eks. at alle børn går til egne klasser, og at forældre/bedsteforældre skal hente dem her.) Hvis ikke, kommer jeg til, ret hurtigt at være i indbakken hos dem. Når først vi har den udmelding, synes jeg, at det giver mening at tale med dem på deres niveau, så de også kan få lov at spørge, hvis noget gør dem bange. <3

      Reply

      • Annette
        9. juni 2024 @ 23:06

        Blot som info: “Roskilde-syge-bakterier” dør ikke af sprit, her overlever de fint, der skal klor til.

        Reply

        • Linda
          16. juni 2024 @ 20:15

          Det er nok heller ikke den teknisk korrekte betegnelse; men så længe man er forberedt på den version, man plejer at kæmpe imod, er man trods alt længere, end hvis man slet ikke har gjort sig sine tanker.

          Reply

  10. Randi
    9. juni 2024 @ 14:10

    Der skal faktisk blandes lidt vand i husholdningssprit, før det duer til at desinficere med. Det hørte jeg en hygiejnesygeplejerske fortælle, da Coronaen var på sit højeste. Der står 93% på flasken. Jeg blander 4 dele sprit med en del vand, som skulle være det rette blandingsforhold.

    Reply

    • Linda
      9. juni 2024 @ 14:36

      Det er fuldstændig rigtigt; man siger lige omkring 30% vand og 70% sprit (93%). Jeg troede faktisk, at det for alle typer af husholdningssprit gjaldt, at de havde en opløsning på 70, og jeg har lige været ude og tjekke min for en sikkerheds skyld. Den er fra Abena og hedder 70% – men når jeg googler kan jeg godt se, at der er meget andet, der hedder husholdningssprit, som faktisk indeholder 93%. Det afhænger åbentbart af mærket?

      Godt du var vågen <3

      Reply

  11. Auch L
    9. juni 2024 @ 17:39

    Ved stadig ikke, om det bliver Team Prep eller Team Not To Prep.

    Måske bliver det et stort “Ja Tak” til en af de ledige pladser i en af bilerne over til Team Linda.

    Men tak for gode ideer
    til evt. mini indkøb
    til evt. mini lager af ikke-el-krævende-ting
    til f.eks. tre dages kold ens menu a la

    “… kommer til at sidde uden strøm og spise kedelig mad et par dage…”

    Havregryn
    Rosiner/nødder
    Mandelmælk

    Knækbrød
    Buko smøreost (er vist altid udenfor køleskab i butikkerne?)

    Tun på dåse
    Majs på dåse

    Tip om

    “… couscous – skal bare overhældes med kogende vand og trække…”

    endte med tanker om måske at købe noget i denne stil:
    https://www.spejdersport.dk/optimus-crux-lite-solo-cook-system

    For skal ikke ud i noget med bål/brænde/ild på … altanen.

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:13

      Så længe man ender med at forberede en løsning, der fungerer for én selv, tænker jeg, at man er nået langt.

      Reply

  12. Mai
    9. juni 2024 @ 18:08

    Du er jo det menneskelige svar på den perfekte AI-tjeneste- svarer på det, man gerne vil vide noget om med kæmpe viden OG erfaring og refleksion. Queen of research!

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:14

      Ok, måske den bedste kompliment, jeg NOGENSINDE har fået!?

      Reply

  13. Rikke H
    10. juni 2024 @ 10:19

    Jeg er også semi prepper. Jeg har har som mange andre mad der kan vare til 3-5 dage. Nudler, ris, pasta, couscous. Men mandelmælk er noget jeg ikke har tænkt på (nok fordi jeg ikke drikker mælk).

    Jeg har købt ekstra vand, og ellers må jeg må det samme sætte skåle ud og samle regnvand. Jeg har købt en lille radio, med solceller og manuel opladning til telefoner.
    Jeg har et bålfad, og har faktisk derudover altid et par engangsgrill i skuret, til udflugter.

    Til gengæld har vi aldrig snakket om, hvad vi selv gør, hvis vi ikke kan komme i kontakt med hinanden. Det tror jeg vi skal have gjort.

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:17

      Jeg synes faktisk næsten, at det er den største kvalitet ved at begynde at tage samtalen; at man ved fælles hjælp opdager områder, som nogle, men ikke alle, har tænkt på.

      Reply

  14. tbs
    10. juni 2024 @ 21:13

    Min indre Ordnung-muss-sein-afficionado ELSKER det indlæg her ❤️❤️❤️ og tak for at skrive det med kæledyr på, og for pointen med at tanke bilen lidt før man kører på dampene (kh hende der efter Årets Snestorm i USA never ever løber tør for toiletpapir – og som snildt kan klare sig en 3-4-5 dage, men VIRKELIG kommer til at kede sine smagsløg til døde)

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:19

      Ja; det er faktisk også derfor, jeg er på suppe og grovboller med pålæg. For jeg keder mig også lynhurtigt, men hvis man har lidt forskelligt, der kan parres på kryds og tværs, er man trods alt bedre hjulpet, end hvis der kun er havregryn og knækbrød på lager.

      Reply

  15. NN
    11. juni 2024 @ 09:21

    Tak for inspiration, Linda <3 Jeg har preppet lidt, men det ligger lidt hist og her. Så jeg må hellere til at samle det hele, så jeg ved hvor det ligger.

    Jeg spiser ikke cup noodles til hverdag, så jeg satser i stedet på et lager af pasta og ris og brug af høkassemetoden til at spare energi 🙂

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:20

      Og det er virkelig bare fint, at man går med det, man kan se sig selv gøre brug af. Det er dét, der er det vigtigste <3

      Reply

  16. Henriette
    12. juni 2024 @ 12:02

    Et indspark:
    Som outdoormenneske vil jeg bruge lejligheden til at slå er slag for Trangiasættet. Til en tudse(ish), er det en større investering, men har man det liggende fra camping- eller spejderdagene, så er det måske en nu, man finder det frem igen.
    https://xn--trangia-st-l6a.dk/

    Selvom det helt sikkert ikke er anbefalet, så vil man kunne bruge en (et?) Trangia indendørs (fx i en lejlighed) uden at risikere kulilteforgiftning.
    Og: Der skal bruges husholdningssprit som brændsel, så dine flasker sprit bliver multifunktionelle: desinfektion OG madlavning).

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:21

      Uh! Vi elsker, når ting kan bruges til flere formål..!

      Og det er noteret; jeg vil ind og kigge på det den kommende uge, hvor jeg igen har lidt tid hist og pist.

      Reply

  17. Matilde
    12. juni 2024 @ 14:34

    Tak for et ikke-panik-skabende og meget brugbart indlæg. En ide jeg fik da jeg selv gik og kiggede på lageret i forlængelse af dine gode vaner: jeg har en liste med basisvarer som jeg tjekker hver uge når jeg laver indkøbsseddel til ugens storindkøb fx shampoo, Bananer og toiletpapir. Her har jeg tilføjet nogle af de ting som har tendens til at løbe tør før vi køber det, men som ville være træls at undvære i en nødsituation, fx Panodil og opvaskemiddel. På den måde får jeg løbende forholdt mig til om vi er ved at være i bund.

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:21

      Det var da en super fin – og meget lavpraktisk og dermed realiserbar – løsning, Matilde. Tak for dén.

      Reply

  18. Janne
    15. juni 2024 @ 15:21

    Er overbevist om, at Troels Lund Poulsen læser Blogsbjerg 🙂

    J

    Reply

    • Linda
      16. juni 2024 @ 20:36

      Jeg kunne ikke abstrahere fra den mikrofon, der lignede de kuglepenne med fjer, vi kørte i 80’erne..:-D

      Reply

  19. Esther
    18. juni 2024 @ 10:15

    Hvis man skal ud og købe førstehjælpskasse, vil jeg slå et slag for at købe via Røde Kors’ webshop!
    Og TAK Linda, jeg har fulgt med i baggrunden meget længe.

    Reply

    • Linda
      18. juni 2024 @ 22:23

      Det synes jeg er en VIRKELIG fin ide, Esther. Tak for dén <3

      Reply

  20. S.
    28. juni 2024 @ 01:31

    Jeg vil foreslå at sætte en lille skumslukker på listen, til når vi alle fumler rundt med åben ild. Sælges bla. i harald nyborg.

    Reply

    • Linda
      29. juni 2024 @ 22:31

      Virkelig, VIRKELIG god pointe! Den får jeg sat på listen.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.