En af fordelene ved at have fået sig en blog er, at situationer som man før i tiden ville være blevet sur og indebrændt over, nu forvandler sig til blogmateriale. I hvert fald når man er blevet god igen.
Jeg ved ikke, om det altid fremgår tydeligt, men jeg har mit eget etiske mini-regelsæt, jeg følger, når jeg skriver herude:
1) Jeg forsøger ikke at hænge folk ud ud mere end højest nødvendigt (med mindre de virkelig har fortjent det..), og ændrer derfor ind imellem navne eller steder.
2) Jeg forsøger at tøjle min semi-ekshibitionistiske karakter, så jeg ikke får skrevet noget om mig selv, jeg senere fortryder.
3) Og endelig er tidsbegrebet lidt elastisk herude. Af hensyn til privatlivet venter jeg somme tider et par dage eller uger, før jeg fortæller om dette eller hint.
Tiden er nu moden til at fortælle om endnu en date.
For noget tid siden blev jeg inviteret på date af en perifær kollega. Han var så usansynlig en kandidat til noget som helst, at jeg var nysgerrig nok til at sige ja. Nu er nysgerrighed måske ikke det mest intense drive, og da der samtidig foregik en hel masse andet på andre fronter af mit liv, var jeg ikke særlig opsøgende: Han spurgte, jeg sagde ja, og lovede at vende tilbage. Inden jeg nåede så langt, overhalede han mig indenom, og kom med et udspil. (Vi kan godt lide mænd med initiativ.) Jeg gav ham et mentalt point, og sagde ja til at mødes med ham midt i den efterfølgende uge.
Weekenden gik, tirsdag oprandt og afsted med mig. Til min store overraskelse var det faktisk rigtig hyggeligt. Efter at have hængt over maden i 3 timer, betalte han og spurgte, om jeg havde lyst til at drikke en kop kaffe. Vi fortsatte samtalen, og på et tidspunkt siger han: “Hvis man nu gerne ville invitere dig ud til et spil pool på fredag, skulle man så spørge direkte og humoristisk eller lidt mere romatisk og forsigtigt?” En halv times tid senere når vi også omkring emnet ekskærester og -dates, og han fortæller om horrerdate, hvor hun hele tiden ville holde i hånd. Denne historie illustrerede han ved at tage min hånd, så jeg ligesom vidste, hvad ‘holde i hånd’ betyder. Rart at få afklaret.
Herefter knækker filmen. For da jeg efterfølgende fortæller, at nogle af vores fælleskolleger holder fest den kommende lørdag, og at han er velkommen til at tage med, hvis han har lyst, bliver han pludselig lidt ulden i mælet. Udslag på luskometret. Og det var så her, jeg fandt ud af, at jeg var på date med Mogens Camre. Han havde i weekenden imellem hans invitation og vores date mødt en pige. Absolut fair. Men for fanden, hvor bliver jeg irriteret over at finde ud af, at jeg har brugt en aften på, at han lige skulle være sikker på at have valgt rigtigt.
Man tænker så, at når han nu har meddelt, at han ikke stiller op alligevel, så er det vel tak for i aften? Oh no. Nu hvor jeg pludselig var røget i En Af Gutterne-kategorien, kunne jeg lige få historien med om, hvordan han den efterfølgende aften havde endnu en date med en helt tredje pige. Men, som han sagde, den regnede han med at afslutte lidt tidligt, så han kunne tage hjem til pige nr.1. Tænk at en gevinst som ham stadig er single.
Nu har jeg imidlertid en fornemmelse af, at både pige nr 1. og 3. er forsvundet igen (helt, helt uforståeligt…), så gæt hvad: Nu skriver han til mig igen. I stedet for at sende et fnys retur, tror jeg egentlig bare, at jeg sender ham et venligt afslag. Og et link til min blog.
Published by