I de kredste, jeg færdes findes en særlig konstellation af mænd, der jager parvis. Nogle (fx Myggen Og Møghåret) jager for at fortære byttet sammen, mens andre jager sammen, men spiser selv. Over det sidste år, har jeg haft mulighed for at studere sidstnævnte metode helt tæt på. Lad os kalde vores observationsobjekter for Ibbe og Agge…
Der er tale om to veluddannede, nydelige fyre på ca 35 år. De er begge semi-single, og går en del i byen. Agge har uheldig tendens til at forgribe sig på en af min veninder, når han er stiv (if you’ll pardon my french..), men trækker i i nødbremsen i sidste sekund. Ibbe og en anden veninde tog en kort prøvetur sidste år. Således placeret på 1. parket, har jeg haft rig mulighed for at kigge nærmere på deres modus operanti. Jeg må modvilligt erkende, at den er forfinet til perfektion.
Ibbe er Good Cop. Ham, som spørger interesseret til dit job, din familie og dit generelle velbefindende uden på noget tidspunkt at blive taget i at stirre på dine bryster. Han virker som indbegrebet af fornuft, og man stoler på ham fra første øjeblik. Agge er foruroligende talentfuld i rollen som Bad Cop. Han tager, hvad han vil have, siger hvad der passer ham og lægger ikke skjul på, hvad han tænker. Hitraten er 100 ud af 100 mulige. Når piger går i byen sammen, er der altid Hende, De Flokkes Om og Veninden. Hende, De Flokkes Om (HDFO) opfatter Agge som spændende trofæ-scoring, fordi han udstråler lige mængder af sex og ligegyldighed. Veninden bliver glad over at opdage Ibbe, som tilsyneladende har samme rolle i forhold til Agge, som hun har i forhold til HDFO. Alle vinder.
I starten hoppede jeg også på den. Jeg troede, at Ibbe var vandbæreren. At han af praktiske årsager var med i byen, fordi ego’et i længden blev for tungt for Agge at slæbe rundt på selv. Jeg har siden revideret mit syn på sagen. Idag hælder jeg til den opfattelse, at de har supporter-vagten i hhv lige og ulige uger.
Agge tror tilsyneladende, at der jævnligt indkaldes til møde, hvor vi udveksler alle de spændende oplysninger, vi har om ham: Han var sikker på, at det var jungletrommerne, der havde bibragt mig informationen om, at han ikke skal med til julefrokost i år. Han virkede skuffet over at blive mindet om, at han selv har fortalt mig det. Et år (1 år!) efter, at min veninde og Ibbe havde set lidt til hinanden, blev jeg spurgt, om jeg videregav oplysninger om, hvornår Ibbe var i byen? Han synes, at han påfaldende ofte mødte min veninde derinde. Jeg grinede i en uge.
Jeg tænker somme tider på, om de ved, at de er afslørede? Eller om det ikke gør nogen forskel, når bare der stadig er gevinst? Alt andet lige, skulle man da synes, at det stiver egoet mere af, hvis man kan fange et kid, der er smart nok til at undgå de andre hyæner, end et som er halt og blevet væk fra flokken? På den anden side: Måske er det netop derfor. Når man jager, løber man hurtigere, hvis man skiller sig af med overskydende vægt. Hvis egoet bliver større, skal det jo nærmest have eget personnummer.
Ibbe og Agge!
Jeg er glad for, at jeg har læst tilstrækkelig med Dan Brown og Stieg Larsson til at bryde den hemmelige alias-kode… Den er jo næsten på Fermet-niveau 😉
Jeg ved hvem det er! Jeg har det! Gad vist hvad de virkelige Ibbe og Agge vil sige til at blive sammenlignet med kapok-hoveder med en pind i r…. måsen?
Og myggen og møghåret. Titler nok til en børnebog 🙂