Forleden ringede min telefon, da jeg var på vej på job. Displayet trak oplysningsmæssigt på skulderen: Ukendt Nummer. Da man stadig var ny i mobilgamet, udløste det en vis spænding, når mystiske fremmede ringede. Nu har man lært, at det kun er folk, der absolut ikke har interesse i at blive hævnringet på, der benytter sig af den slags tricks.
Således forudindtaget besvarede jeg med mit mest formelle “jeg skal IKKE have noget”-tonefald: “Det er Linda”. (Hvad er det nu for en film, hvor Robert De Niro bare tager røret og bjæffer “Go!”?). Ukendt dame (Man kan sige meget om min telefon. Men den lyver ikke). “Går det an at forstyrre?” Mig (nu meget stram i tonen. Overdrevet høflighed giver udslag på luskometret): “Kommer an på, hvad det drejer sig om”. “Jeg sidder som Frivillig Oplyser og ringer for at fortælle dig om bibelen”.
?
Hjælp mig her: Kirken, som i DK har 39,4 i feber, vælger at phone i håb om at øge sin popularitet?? Findes der nogen, der er blevet glade over at finde en phoner i sit telefonrør? Nogensinde? Jeg tror, at pengene var bedre brugt på Dash-sponsorater og aktier i DR.
Published by