Jeg er ikke specielt interesseret i biler. Det er heller ikke særlig relevant for mig, eftersom min økonomi ikke engang tillader at købe terninger til forruden. Men én ting er sikker: Når den tid kommer, så skal jeg under INGEN omstændigheder have en Mitsubishi Colt.
Skulle afholde kursus i Gram igår aftes. Når man tjekker ruteplanen kan man se, at alle, der ikke er nået at flygte inden kl 18, er taget til fange til næste dag kl 10. Heldigvis har DGI en aftale med Europcar, som gør det muligt at ride bort i solnedgangen uden hjælp fra DSB.
Det startede godt. Blev helt glad over at få bil udleveret i metalic Colgate-blå i stedet for den gængse grå. Det er nemlig sådan min bilviden er indrettet: Pæn farve = God bil. Således udstyret med hjul, tænkte jeg, at jeg lige kunne nå at skyde et fix Ikea. Puder? Ja tak. Stole? Ikke noget problem. Er jo i bil. Lamper? Naturligvis. Skred til kassen i overlegen stil med to vogne. På parkeringspladsen havde nogen desværre i mellemtiden kogevasket bagagerummet. Jeg vil gå lidt let hen over sikkerheden og det stilistiske indtryk af turen hjem.
Da jeg havde fået vristet mit bytte ud af gabet på bilen, vendte jeg snuden syd over. Var lige nået på motorvejen, da himlen flækkede, og vand i astronomiske mængder væltede ud. Havde fornemmelsen af at sidde i et kinderæg på hjul. Det hjalp ikke, at hele Tyskland tilsyneladende havde bestilt varer, som skulle fragtes derned i monstertrucks. Føltes som at være med i aquaversion af Jurassic Park. (Jeg vil i den forbindelse gerne vide, om nogen har tænkt på at opfinde selvregulerende vinduesviskere? Pisseirriterende at skulle sidde og skrue op og ned og frem og tilbage hele tiden!). Når jeg overhalede, var det med livet som indsats, fordi den var så tung i røven, at man troede, det var løgn. Endelig forstår jeg ikke, hvem der installerer speedere i biler? Jeg er ikke belemret med små fødder, og alligevel lå 130-ish punktet så højt, at jeg havde krampe i læggen, da jeg nåede til Horsens. Eneste positive ting at sige om den bil er, at den havde et helt forrygende stereoanlæg. Det var som at sidde inde i en subwoofer, og man kunne rent faktisk mærke bassen i sædet.
Så nu sidder jeg her med speederkrampe i læggen, ondt i skuldrene af at holde æsken på vejen i vand og slipstrøm, nedsat hørelse pga duet med Justin og rædselforhøjet blodtryk udløst af accelerationsimpotens. Kan man ikke mod forevisning af lægeerklæring forlange at få udleveret 4-hjulstrækker næste gang?
Tilpasningsdygtige vinduesviskere er opfundet. Er bare ikke installeret på leje-øser med mindre du bestiller et ride i præsidentklassen. Kombinationen af lille blikbil, lastbiler, motorvej og syndflod efterlader en med fornemmelsen af at svømme op ad et vandfald. Kom du også til at knibe øjnene sammen og holde vejret indtil du kom forbi lastbilerne, så du kunne få hovedet op og få luft igen?
PS: Det er også muligt at få biler, der er så smart indrettede at de rydder ruderne i den retning man kører. Dvs at det er bagrudeviskeren, der automatisk går igang, når man bakker mens det regner. Pænt cool.
Jep. Jeg holdte vejret. Jeg lænede mig også frem, når jeg skulle læse skilte. Det gør nemlig en kæmpe forskel, når man kører 140. I særligt udvalgte øjeblikke lukkede jeg også øjnene, når jeg kørte imellem to biler. Jeg er meget traffiksikker…