Nytårstalen 2009

Jeg FATTER ikke, at det er et år siden, jeg sidst skrev en nytårspost. Forstår godt at gamle mennesker sover mindre og mindre i takt med at de bliver ældre, for hvis livet fortsætter med at accelerere med denne hast, skal man ikke blinke alt for langsomt med øjnene, hvis man vil nå at opdage sit liv fra 50 og frem.

På mange måder synes jeg, at 2009 har været én lang efterve af 2008, hvor der skete så meget, at det har taget det meste af et år at få indtrykkene bearbejdet og kategoriseret.

Men lad os kaste os ud det og se på det retrospektive horoskop for 2009.

Helbred:
Frem til og med november må vi give en stur føm-tal til immunforsvarets indsats på området. En enkelt endagsinfluenza og et bette svin på et par døgn, er vist ret let sluppet, når man er omkring 1000 mennesker om ugen, fordelt på 10-12 forskellige arbejdspladser (= mange bakterier), et par hospitaler (= endnu flere bakterier) og noget fitnesscenter (= udenfor kategori), men i starten af december blev jeg desværre fældet i en glidende tackling, og juryen voterer stadig på, hvor slemt det skal vise sig at stå til.

Karriere og økonomi:
Jeg synes, at 2009 har været et af de hårdeste, men samtidig også mest interessante år, jeg jobmæssigt har haft. Der har været tidspunkter, hvor jeg har haft fornemmelsen af at være havnet i cockpittet ved en fejl, og hvor alle andre forekom mig enten at være sprunget ud med faldskærmene eller at have gemt sig i lastrummet, men det har været enormt tilfredsstillende at opdage, at when push comes to shove, kan jeg forhandle med de tunge drenge uden at ryste på hverken stemme eller hånd.

– og det har da ikke skadet min økonomiske situation.

Kærlighed:
Åh, et mærkeligt år, synes jeg. Jeg har datet mere, end jeg har gjort i mange år, men jeg ved ikke, om ikke det faktisk er endt med at bekræfte mig i min mistanke om, at jeg måske fungerer bedst alene? Jeg har i hvert fald lært, at jeg ikke responderer amorøst på mænd, der:

– Psykoanalyserer mig efter 3 dates
– Forsøger at coache mig uden at jeg opdager det. Lad være med at tale ned til mig
– Fortæller passioneret om deres stjernetegn
– Ikke kan håndtere, at der under det lyse hår gemmer sig en hjerne, der fungerer
– Har to måneders skilsmissejubilæum, den dag vi er på date
– Er blottet for selvironi
– Klynker

Men jeg har samtidig brugt året på at spekulere meget over, om jeg skal vælge at kaste mig ud i Projekt Barn på solomåden, og jeg vil ikke udelukke, at det har fået mig til at være knap så åben, som jeg ellers kunne have været. (Kunne vel egentlig bare prøve at ringe til et par af de ivrige hobbyterapeuter og spørge.)

2010:
Hvad er det så, man kan forvente sig af tyve-ti, som jeg har lært, at det hedder.

Well, alting starter jo med én selv, så mit nytårsforsæt er, at jeg skal geare ned. Sådan i virkeligheden. Ellers ender det simpelthen med, at jeg bliver syg af det, eller at livet fræser forbi mig, uden at jeg opdager det.

Jeg læste for nyligt Julia Lahmes bog ”Hvor lagde jeg babyen?” hvori hun blandt andet skriver om sit forhold til sin mor, som hun har mistet. Hun skriver et sted, at hun ville ønske, at hun havde haft mere tid med sin mor, men at moderen altid havde travlt med et projekt, der skulle være færdigt – men at der ville være tid, når hun LIGE var færdig med DET her projekt. Men efter det fulgte et nyt projekt, og efter det fulgte endnu et. Og det lyder sørgeligt bekendt.

Mit problem er, at jeg er så nem at begejstre. Send en ide i min retning, og se mig kortslutte i kreativitet og konceptudvikling. Problemet er bare, at livet ikke informerer om, hvornår det sender ekstra udfordringer i min retning, og når jeg hele tiden kører på 95 % af min maxkapacitet, vælter læsset, når sygdom eller anden krise lander på toppen af det.

Helt konkret hedder det mere ferie, færre projekter og en seriøs gennemgang af de ting, jeg bare gør, fordi jeg plejer. Skanderborg Festivalen hænger med røven i vandskorpen i den sidste kategori, for jeg synes, at jeg arbejdede mere, end jeg festede dernede i år.

I 2008 var der fest, i 2009 sendte vi gæsterne hjem, ryddede op og gjorde rent, og i 2010 bliver der forhåbentligt tid til at læne sig tilbage i stolen med en kop kaffe og overveje, hvad der er vigtigt at prioritere i livet, både lige nu og på sigt.

Pas rigtigt godt på jer selv og hinanden derude.

Godt nytår.