Noget af det mest uinteressante for resten af verden at høre om, er grunde til, at ens børn ikke sover. Vintertid, sommertid, Hjem-is-biler, glammende hunde, råbende børn, naboer der klipper hæk – listen er uendelig. Det er ligesom med updates om, hvad man har drømt, eller om, at nu er man blevet forkølet igen; det er ganske enkelt ikke hverken sjovt, underholdende eller bare marginalt relevant for andre end én selv.
– men det kan fandme være svært at lade være med at tale om, for i perioder er det som om, det er det eneste, der fylder. Sådan en periode har vi lige nu. Jeg bruger mellem 1 og 2 timer på at få Frida til at sove. Hver gang. 5 gange om dagen. Og når hun så endelig overgiver sig, sover hun ofte 20 minutter, og så er dét slut. Om natten er det en smule bedre, men der er godt nok stadig riiiigelig plads til forbedring. Hvis jeg blinker med øjnene, bliver hun vækket af de ændringer i lufttrykket mine øjenvipper laver, (hvilket gør det ekstra lækkert at skulle “sove” med et 2 kilo tungt metalstillads om benet), og igår vågnede hun, fordi en fugl tillod sig at pippe. I shit you desværre not.
Jeg coper med had. Had til alt, hvad der larmer og fantasier om, hvordan jeg med et kæmpestort, sømbeslået, syreoverhældt baseballbat gennemtæver gerningsmænd og -dyr, mens jeg skriger “hold kæft, hold KÆFT, HOLD KÆFT!!!”
Jeg siger ikke, at det er hverken kønt eller sundt.
Nå, men bortset fra det, har vi kig på noget salmesang i en kirke i nærheden. Når hun ellers er udhvilet, er hun en rigtig lille iagttager, så jeg tror, at akustikken og lyset i en kirke kunne være noget, hun synes var sjovt. Og selvom begge børn er navngivet og ikke døbt, er jeg ikke for fin til at skifte religiøs hest i vadestedet, hvis jeg efter første gang går derfra på to hele ben, og et barn, der pludselig sover i timevis.
Hvis dét sker, lover jeg at skrive et blogindlæg med et lixtal på over to, om noget, der er relevant for andre end mig selv.
Ama’r halshug.
Ork, hvor belastende, altså. Husker tydeligt had til alle larmende individer samt minutiøs planlægning af, hvornår jeg skulle flytte barnevognen fra den ene side af bygningen til den anden, når den dybt irriterende græsslåmaskine-mand absolut skulle slå græs lige præcis når barnet skulle sove.
Nu er gode råd nok det sidste, du har brug for, men alligevel (og så kan du bare råbe "DET HAR JEG PRØVET, DET VIRKER IKKE", hvis du har lyst): http://tyngdeposen.dk/
Har ikke testet, så ingen anbefalinger herfra, bare info.
Tak for linket – jeg prøvede en kugledyne til Anton, som ser ud til at være noget af det samme. Didn't work. Jeg har lidt en teori om, at de børn, der har svært ved at sove kan deles i to grupper: Dem, hvor der er en grund til den manglende søvn (fx. sult, skæv ryg fra fødslen, umodent tarmsystem osv) og dem, hvor det sidder i personligheden. Den første gruppe kan hjælpes, hvis man finder den magiske knap at trykke på, mens den anden gruppe kommer til at få meget ud af livet, fordi de bare aldrig rigtigt kommer til at holde af at ligge og snue:)
Måtte lige google lixtal:)
Ellers fnes jeg mig gennem indlæg, som så ofte. Du bringer minder frem, sindet ellers har smurt glasur ud over.
Tak fordi du orker at skrive blog. Du er min absolutte favorit. Har et password et sted der hedder "blogsbjergergud". (Håber satme du syntes det er sjovt, og ikke klammo..)
Det er jeg mere beæret over, end jeg bryder mig om at indrømme:)
Kh
Linda
I love you, og din blog 🙂
I love you og din kommentar:)
Babysalmesang var et stort hit hos os 🙂
Anton var også ret glad for det, og nu hvor vi har været afsted, kan jeg se, at Frida også godt kan lide det. Eneste udfordring er, at det i alle de kirker, der tilbyder det, ligger på samme tidspunkt, og hvis barnet endelig har overgivet sig og sover, vil jeg hellere brække mine resterende 9 tæer og det andet ben end at vække hende.
Jeg husker at være ret grådlabil og nære et intenst had, ikke kun til ting der larmede, men til ALLE, der fik deres nattesøvn! Hver gang nogen forsøgte at fortælle mig om et problem, de havde, var min (indre) respons stort set den samme:"Jaja, det er meget muligt, at det er irriterende at din cykel er stjålet – MEN DU FÅR DIN NATTESØVN FOR FUCK'S SAKE".
Jeg takker også for, at du orker at skrive din blog sådan som omstændighederne er lige pt. Og så håber jeg , det ikke bliver overly familiar, hvis jeg bekender, at jeg faktisk efterhånden har det med dig, som med mine rigtige veninder: At der stort ikke er noget, du har at fortælle, som jeg ikke synes er interessant at høre om.
Gode tanker sendes i din retning
Jeg kan virkelig, virkelig genkende det der! Jeg har også en særlig hadvariant, som jeg gemmer til dem, der insinuerer, at mine børn ikke vil sove, fordi jeg giver for hurtigt op/gør det forkert/ikke er konsekvent nok.
Og den sidste del af din kommentar er jeg simpelthen så glad for, for det er faktisk noget, jeg tænker meget over, det med, at bloggen jo for pokker kun er interessant at besøge, hvis jeg kan ryste noget ud af ærmet, som giver mening for jer derude. Så tak for det:-*
Ha, jeg havde af samme grunde som du nævner i indledningen forsvoret, at jeg ville plapre om søvn i tide og utide, men med en soveskovl er det fuldkommen umuligt at lade være med. Jeg har i mange måneder haft en stålsat regel om, at jeg ikke, ikke, IKKE taler om manglende søvn, umulige sovevaner og uforudsigelige lure, med mindre jeg direkte bliver spurgt. Men så er der det problem, at alle jo møder mig med det velmenende spørgsmål 'nåhvordangårdetmedbaby – fårdusovetnoget?' Og så reagerer jeg med en timelang statusopdatering, mens mit overjeg prøver at stoppe mig, men det er lige så umuligt som at stoppe en presseve, for nu at blive i babysprog. Og for at det ikke skal være løgn, møder man typisk de samme mennesker et par uger senere, man har forberedt sig og tænker, at man ikke vil snakke om søvn, man vil IKKE snakke om SØVN, man har måske endda forberedt lidt konversationsemner og vil egentligt gerne høre om deres nye arbejde, men så møder de en med et 'nåhvordangårdet – soverbabybedre?' og efter en times talestrøm må man indse, at man er der igen….
Det lyder. SÅ. bekendt!!
TAK fordi du skriver Linda. Du får mig til at grine stille (midt om natten og med et lille tre uger gammelt menneske koblet på mig:))
Kh Ida
Åh! Jeg håber, du trives, og at den lille ikke lider af søvn-allergi:)
Kh
Linda
Du gør det godt!!! Det er lort med lort på, men det bliver bedre.
Jeg har/havde også sådan et barn. Hun sov fra fødslen 4-5 timer mindre i døgnet end de andre børn i mødregruppen, og jeg var også sprængfyldt med bitterhed. På et tidspunkt regnede jeg ud, at de andre mødre i mødregruppen fik, hvad der svarede til 3 måneders ferie i løbet af 1 års barsel – bare i tid, deres børn sov, hvor mit var vågent.
Jeg vuggede/rullede/rystede (gud ske lov har hun ikke fået hjerneskade, hvad jeg somme tider var bekymret for) baby i ca. en time HVER GANG hun skulle sove middagslur. Og så sov hun ½ time. På sekundet.
Der gik selvsagt ikke ret lang tid før hun så skulle sove igen, og karrusellen startede forfra.
Men efter hun fyldte 2 og holdt helt op med at sove middagslur, er det går meeeget bedre. Nu er hun så 10 og sover aldrig før 22.30 – ofte senere – men i det mindste skriger hun ikke, mens hun ligger i sengen 😮
Nå ja, det mest sindssygt irriterende var, da hun startede i dagpleje, og dagplejeren bare kunne lægge hende til at sove – og så sov hun. Jeg følte mig som den mest håbløse mor! Ved sgu ikke, hvordan hun gjorde…
Anne
Jeg har en bekendt, som – ganske sikkert uden at tænke over, hvordan det lød – ofte sagde: "Bare send dine børn over til mig – så skal jeg lære dem at sove!" Da hun sagde det 5. gang, kom jeg til at hvisle, at jeg blev sindssyg, hvis hun en ENESTE gang mere fik antydet, at det var noget, jeg gjorde forkert, der var skyld i den manglende søvn.
Faktisk – al spøg til side – er det næsten det mest irriterende ved at have børn, der ikke sover: At det altid er dem, der bare kan lægge børnene i vognen, og så sover de i timevis, der er ALLERmest kloge på, hvordan man bare lige gør. Jeg har sådan lyst til at brøle, at hvis det havde været så nemt, så havde jeg da for helvede løst det. Antons sundhedsplejerske var sådan, og jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Så en dag, da hun kom, sagde jeg, at jeg gerne ville bruge dagens besøg på at iagttage hende, og se, hvordan hun puttede Anton, når det nu burde være så nemt. Efter to timer måtte hun med stresspletter langt op af halsen give mig det vågne barn tilbage i favnen, og indrømme, at han måske var *lidt* sværere at få til at sove end gennemsnitsbarnet. Selvom det ville have været en gave, hvis hun kunne have løst problemet, må jeg bare indrømme, at jeg ikke var for fin til at tænke: "FUCKING TOLD YOU SO!!"
FEDT at du testede sundhedsplejersken! Din kommentar fik mig til st tænke på, hvordan jeg også blir irriteret, når folk hele tiden bemærker ift. min nemme toer, at jeg jo også er meget mere afslappet som andengangsmor end jeg var som førstegangsmor. Jo, jeg ER da mere afslappet omkring nogle ting, og det har betydning for, hvordan jeg reagerer på min baby, men hun ER altså også bare nemmere end sin storebror: falder nemmere i søvn, sover længere og mindre afbrudt og græder markant mindre og med mindre volumen. Det der med, at det hele skal tilskrives, at jeg er mere afslappet denne gang, pisser mig lidt af, fordi jeg synes, det implicit siges, at hvis jeg bare havde været mere afslappet med etteren, så havde han også sovet bedre og skreget mindre. Babyer ER altså bare forskellige!
Jeg er i øvrigt helt enig i det med, at alt hvad du skriver er interessant – fordi du skriver så godt! Jeg ELSKER nye indlæg fra dig!
Hø, jeg har tre dejlige børn. De to første lagde sig nærmest frivilligt og sov – i forhold til treeren, der skal bruge mindst en times hjælp til at falde i søvn (tre gange dagligt). Jeg er SÅ glad for, hun er nummer tre; de to ældste har overbevist mig om, at jeg er en fantastisk mor! Tredje gang not so much 🙂
Elsker at du testede sundhedsplejersken?? …og elsker at det ikke lykkedes for hende (gnæk gnæk)
Nogle gange er det lidt, som om du er inde i mit hovede… Altså, på den gode måde! Du beskriver så fint det, jeg også har oplevet (bortset fra at du gør det med mere humor – var færdig af grin over den med dine øjenvipper!). Ønsker dig alt det bedste og mere søvn. TAK for en virkelig underholdende og velskrevet blog.
Tak for din kommentar – den gjorde mig glad!:)
Jeg føler med dig! Min lille søn på syv måneder er heller ikke (hov, så vågnede han og resten er skrevet med baby monteret på brystet) fantastisk til at sove og har aldrig været det. Fraset en måneds tid hvor han faldt i søvn af sig selv i vuggen – åh, det var en dejlig tid! Han sover korte lure om dagen og vågner en del gange om natten. Heldigvis er han nem at få til at sove igen og græder ikke. Vi går efter princippet 'mest mulig søvn til flest mulige', så min kæreste sover på sofaen og jeg i sengen med baby. Det er selvfølgelig ikke langtidsholdbart, men lige nu fungerer det. Putning er en sikkert upædagogisk cocktail af svøbe, amme, vugge og Ed Sheerans 'Thinking out loud', der er sovesang herhjemme. Det tager tit nogle forsøg, hvor han skriger og kaster sig væk fra brystet, før han falder til ro, men ellers virker det og han er i en god fase, hvor han sover videre, når han lægges. Han er altså egentlig ok at få til at sove, men som Frida vågner han bare hurtigt igen. Og igen.
Argh, sikke en roman! Ville bare sige, at jeg virkelig, virkelig føler med dig. Det er til at blive vanvittig af, når manglende søvn fylder hele dagen og natten. Kram til dig!
I aftes brugte jeg 3 timer på at forsøge at få hende til at sove, fordi jeg gerne vil have hende til at sove i liften. Vi sover ikke ret godt, når hun sover hos mig, fordi hun så vil ammes, hvilket jeg kun kan gøre på den ene side (fordi det tændte piskeris Anton ligger på den anden side af mig, og jeg tænker, at hun er lige ung nok til et utilsigtet cirkelspark i ansigtet) – og det betyder, at jeg skal ligge på det brækkede bens side. Hvilket er nogenlunde ligeså træls, som det lyder. Da jeg efter 3 timer gav op, var det ikke fordi hun sov. Det var fordi jeg ikke kunne mere. Så hun kom med op i sengen. Hvor hun lå og råbte "LÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅLÅ!!!" op i luften i en time.
Præcis HVOR forkert er det at give dem romtoddyer?
Du er selvskreven til en helgenkåring, at du ikke allerede har gjort det. Jeg er fuld af respekt for, at du kæmper for at få hende til at sove i liften. Noget af det sværeste, synes jeg, er, at jeg føler, jeg gør alt det, 'forkerte', det man ikke 'må' (sover med ham i sengen, ammer ham i søvn). Jeg burde jo lære ham/vænne ham til at sove uden amning i egen seng. Ligesom jeg burde lære ham at sove lur i barnevognen på altanen. Men jeg orker det ikke. (Så vågnede han igen). For det jeg gør nu, sikrer mig nogenlunde tilstrækkelige søvnmængder, og det vil jeg simpelthen ikke sætte over styr endnu.
Jeg har også oplevet, at andre påpeger, hvor mange timer, han burde sove. Øh, okay, men hvordan skal jeg få ham til at 'tage stræk på mindst to timer'?! Han vågner ikke af en særlig årsag, han vågner. Nogle gange kan jeg få ham til at sove videre, andre gange ikke.
Nu gjorde jeg det igen. Bottom line, du har min dybeste sympati og respekt for, at du ikke går hjemmefra i afmagt, men klarer to børn selv-selv. Og jeg tilslutter mig kommentaren om, at alt hvad du har lyst til at skrive om, vil jeg gerne læse.
Kh. Trine (der lige fik kommenteret fra kærestens konto, ups)
Så du har simpelthen lovet dine børn væk til Gud, til gengæld for et mirakel? Ligesom i "Arn". Fair deal. Har du overvejet at prøve kranio-sakral-terapi? Nogle børn sover (vistnok) kke (eller meget let forstyrbart) fordi et eller andet omkring kraniet og rygsøjlen sidder lidt skævt (er blevet trykket lidt) ifm fødslen. Der er også nogle kiropraktorer der arbejder med den problematik.
Jeg har haft hende med til zoneterapi uden den store effekt. Anton havde jeg med til kiropraktor, uden at det hjalp. Jeg er helt sikker på, at mange har gavn af det, men jeg tænker, at når jeg producerer to stiklinge, som begge sover som vinden blæser, så er det nok mere noget, der sidder på personligheden, end på skelettet:)
Ja, det lyder sandsynligt. Tålmodighed zappes i din retning.
Der er altså også urimeligt larmende ude i verden!!! Eller det vil sige: der er for det meste dejligt stille, men når baby så skal sove, så starter alle græsslåmaskiner i nærheden og alle biler gasser op og alle hjemisbiler "løber tør for is". Jøsse
Det er ikke engang løgn! Der er INTET tidspunkt, hvor verden larmer så meget, som når man skal have et spædbarn til at sove.
Okay….. Et eller andet gik galt, så jeg ikke kunne skrive min kommentar færdig…. Men jeg ville også bare sige: salmesang er så godt!
Selvom mine unger nu er 15 og 13, så husker jeg bare det der had til andre mennesker, der fik deres nattesøvn OG som kunne bruge dagen på hvad de havde lyst til, uden at have et spædbarn fastmonteret på armen, så tydeligt. Min søn sov stort set ikke de første to måneder af sit liv og jeg var udmattet – ikke mindst efter en hård fødsel med et ret stort blodtab (og en forvirret mor, der valgte at takke nej til en blodtransfusion, hvilket ellers ville have gjort de første par måneder til en helt anderledes, og bedre, oplevelse). Da sønnike var to måneder gammel valgte jeg, efter lidt pres fra faderen (som altid har draget stor omsorg for mig og vores børn) at droppe amningen og give flaske. Jeg skulle dog lige have min sundhedsplejeske til at bekræfte, at det var OK og at mit barn ikke ville blive en social taber med astma af den grund…Den første flaske modermælkserstatning tømte han på et splitsekund og sov herefter 4 timer i barnevognen…Jeg havde simpelthen sultet det arme barn!
Min datter ammede jeg i 3 måneder og gik herefter over til flaske. Hun var mere sart over for lyde en min søn og sov meget let de første par måneder. Da hun var to måneder flyttede vi fra et villakvarter, hvor hun konstant vågnede af postbuddet, fuglene, vinden etc., til et nedlagt landbrug, hvor lastbilerne drønede forbi flere gange om dagen. Sjovt nok, så sov hun som en sten i sin barnevogn fra den dag, vi flyttede…
Jeg har hørt det fra mange, det med erstatningen, og jeg har et meget afslappet forhold til det med at skulle/ville amme, så jeg har skam forsøgt at lokke. Det bliver hver gang et høfligt, men bestemt nej tak fra den lille dame. Er dog nået dertil, hvor jeg VIL have det til at lukkes, så jeg kører på med en flaske hver aften. Vi er helt oppe på 20 ml. nu…
Men jeg har faktisk også opdaget, at hun sover godt(-ish) i trafikstøj, så er igang med at eksperimentere med noget hvid støj, for at se, om dét kan hjælpe:)
Det er simpelthen fantastisk, sådan som du beskriver din situation, selv når du står i lort til halsen, så lyder det faktisk sjovt ! Min ældste sov heller ikke – som i næsten ikke, fra han var 6 uger til han var 1 år, så sov han 20 min. om formiddagen og 20 om eftermiddagen. Plus hele 6 timer om natten, hvor han så vågnede omkring 10 – 15 gange…. hold da kæft hvor var jeg helt in i knoglerne træt. Så stoppede jeg lurene og så gik over til at sove 8 timer om natten (med 15 – 20 afbrydelser). Da han blev omkring 4 blev det meget bedre, idet han stoppede med at vågne om natten. MEN i min desperation prøvede jeg alt hvad meget velmenende mennesker fortalte mig : sacral kranio terapi, klog kone med et pendul, tæppe under sengen (skulle stoppe eventuelle jordstråler), flyttede sengen hen hvor månen skinnede på den, mørklægningsgardiner, osv osv……. Han blev ammet og det gik fantastisk, han blev hurtigt stor og var sund, men i hans voksne liv har jeg set hvorfor han ikke sov: han havde ikke tid det, han har altid 100 projekter i gang med nye opfindelser og det hele starter oppe i hans hoved 🙂 – så trøst dig med at du nok har et geni, der ikke har tid til at sove.
ps den eneste måde jeg kunne få ham til at sove, når han var møjtræt, var at blidt puste på hans øjne, så han lukkede øjenene…… hvis han lukkede dem i ca 2 minutter, så faldt han i søvn….. hvorefter jeg faldt om grundet hyperventilation 🙂
Jeg genkender meget, hvad du skriver. Med Anton prøvede jeg virkelig mange ting, og faktisk var det først, da han var 10 måneder, at det blev bedre. Og det var ikke fordi, han begyndte at sove. Det var fordi jeg tog en aktiv beslutning om ikke at forsøge at kæmpe imod det mere. Vi stod stadig op kl. 4.30, og han sov stadig ikke om dagen, men jeg holdt op med at forsøge at løse det, og arbejdede istedet med at finde fred med, at det bare var sådan et barn, jeg havde fået. Det lettede det en del.
Og nu, hvor han er snart 5, og ikke sidder stille mere end 20 sekunder af gange, kan jeg godt se, at det simpelthen handler om, at verden bare er en kæmpe legeplads, der venter på at blive udforsket, og hvem har så tid til at ligge og sove?
(Hvis du hører et svagt "her?" er det bare mig, der sidder og rækker hånden op)
Åh ja jeg genkender også. Min datter på nu 16 år har også altid haft for travlt til at sove. Hun har siden hun var baby haft et døgn søvnbehov på 6-7 timer med en masse opvågning og problemer med at falde i søvn. Vi fik hende udredt som ADHDer og hun fik i en periode melatonin piller til at falde i søvn på og det hjalp da så moderen ikke skulle sidde ved hendes side i 2 timer hver aften (til barnet var 8 år gammelt) men kun en halv time…. Hun har stadig krudt i numsen og er super inteliigent og hittepåsom, så søvn er der ikke ro nok til. Men hold da op hvor jeg trak vejret lettet da lillebror ikke var på samme måde, men rent faktisk kunne sove igennem da han blev 1 år gammel – og ren lykke er det nu hvor de begge er teenagere og jeg ikke skal putte og stå op om natten mere (hvis der er en glæde ved at blive ældre må det være det 🙂
og så er der alle de velmenende mennesker som siger "jamen du skal bare…" efterfulgt af noget man SELVFØLGELIG for længst har prøvet fordi man er desperado efter at sove. Jeg husker særligt min svigerindes kæreste som mente at "det er bare fordi du elsker hende for meget…" underforstået at jeg skulle lade ungen ligge og græde sig i søvn 2 timer hver aften. NOFUCKINGWAY! selvfølgelig havde jeg prøvet at gå til og fra osv, men nej det eneste problem min datter havde var hyperaktivitet som hun i øvrigt er fortsat med langt op i alderen 🙂
Her er det bare mig, der ikke sover. Glæden ved depression og stress osv. og jeg tør næsten ikke skrive højt, HVOR meget jeg hader 1) Folk, der siger: Jamen, du skal jo bare sove. 2) Specialisttyper, der har holdt mig hen med: "Når du bliver træt nok så sover du" (Jeg har ikke sovet i 5 døgn. TRO mig, jeg er træt nok!) og
3)Verden omkring mig, der åbenbart har viet sig selv til at larme 24/7 med byggepladser, idiotteenager-underbo, overbo, der støvsuger og flytter møbler kl 3 om natten – og i det sekund, man er ved at få lukket et kvart øje: En spade, der ringer på døren med en ligegyldig reklame/spørgeskemaundersøgelse osv.
Er jeg begyndt at svare folk, at der altså ER en grund til, at søvnmangel bruges som torturmiddel! Og jeg forstår ikke selv, hvorfor jeg ikke selv har slået nogen ihjel endnu på den konto.
MEN; Jeg har ladet mig fortælle at ansigtsreflektionsterapi er godt til børn, der ikke vil sove. Af folk der har prøvet det.
Og så giver jeg konsekvent denne: http://www.feelunique.com/p/this-works-Limited-Edition-Princess-Baby-Sleep-Pillow-Spray-120ml i barselsgave.
Er selv afhængig af voksenudgaven og der ER altså noget over det lavendel, der virker stærkt beroligende.
Og dem, der har afprøvet den på søvnløse børn melder også om beroligende effekt. Det kan jo være noget, du kan overveje.
Alternativt : Er der nogen, der har taget skade af husrådet med sut dyppet i cognac? 😉 I don't jugde 😉
Jeg føler med dig og ved præcis, hvordan du har det. Håber det kan hjælpe lidt, at The Affair 2 er klar på HBO & Homeland 5 kommer i morgen – hvis du kan se lidt serie, mens en anden ligger og råber LÅLÅLÅ ….
Hov forresten – efter selv at have nærstuderet søvnproblemer, så lærte jeg at søvnproblemer skaber mindre søvn.
Simpelthen fordi man producerer mindre og mindre af søvnhormonet melatonin og så er man ude i en megaond cirkel (som mig, der ikke sov i 12 år )
Melatonin og magnesium har virket supergodt for mig. Og de fleste danskere er i underskud af magnesium, så det hjælper rigtig mange med et tilskud af det før senge tid. Beroliger også nervesystemet.
Og jeg ved ikke om børn må få melatonin, eller magnesium, men hvis lægen siger god for det, kunne man måske prøve med et magnesiumtilskud og evt lavendelspray – til begge børn.
Hej Linda
Dit indlæg bringer minder frem. Min dreng sov kun kort og aldrig mere end højst to timer om natten og tyve min om dagen. Nu et han fire og sover tolv timer i stræk.
Jeg husker svagt noget med, at svømmehallen virkede søvndyssende på ham. Husker det især, fordi jeg hader at gå i svømmehallen. Men ungen sov vist bedre/ længere af det.
Og så en ringe og træls kommentar; det bliver bedre. Indenfor en årrække.
Man kunne jo også bare snige en porter i sutteflasken….
Ak og ve! Jeg faldt lige over denne kommentar på en anden blog og kom til at tænke på dig og dette indlæg (og mig selv) og rullede heftigt med øjnene: "Brug for Guds skyld ikke en time på at få barnet til at sove. Må max. tage 10 min!"
Kh. Trine