Forleden havde jeg aftenvagt, og var i den forbindelse ude på et top-secret sted i Danmark og tolke et foredrag, der handlede om mobning, og om hvorfor problemet er så svært at komme til livs. Oplægsholderens pointe var, at det – blandt andet – handler om, at dem, der mobber, ikke er opmærksomme på, hvor slemt det akkumulerede resultat er, når mange mennesker siger ting, der gør ondt. Hvis man trak hver enkelt af mobberne til side, ville de sjældent synes, at det, de hver især gør, er særlig slemt, men fordi den, det går ud over, er under konstant beskydning, bliver resultatet, at det simpelthen er så massivt at være offer for, at det knækker folk.
Måske var det på grund af det foredrag, der lå frisk i erindring, at jeg i aftes blev nødt til at slukke for Liga på P3. De to værter havde nemlig, inspireret af al slibrig pressedæknings moderland England, valgt at lave et ”skægt” indslag, hvor lytterne på de sociale medier kunne skrive fiktive spørgsmål til Nicklas Bendtner.
Min interesse for fodbold kan balancere på kanten af et frimærke, og jeg er ikke specielt imponeret over Bendtners adfærd, sådan helt generelt. Men det der synes jeg simpelthen var så langt over grænsen for hvad man som offentlig finansieret radiokanal kan tillade sig, at jeg ikke begriber det, hvis de to værter ikke selv sidder tilbage med en dårlig smag i munden.
Folk gik *amok*. Hånlige bemærkninger om hans hår og hans fodboldpræstationer, skadefryd over bænktid på den allerværste danske du-skal-ikke-tro-du-er-noget-måde, ”jokes” der var så modbydelige, at jeg sjældent har hørt noget lignende – og i midt i det hele sad de to værter og gnæggede over, hvor sjove de selv synes, de var.
Er det virkelig i orden?? Er det bare ok at antage, at kendte ikke længere har følelser, og at vi derfor kan latterliggøre dem i den bedste sendetid, og kalde det underholdning?
Diskussionen om tonen i den offentlige debat har kørt, ligeså længe, jeg har blogget, og i løbet af de sidste par år, er der dukket små ”Hold en ordentlig tone” vinduer op, når man gerne vil kommentere på de store mediers artikler og klummer. Alligevel tror jeg aldrig, at jeg – selvom jeg var uddannet journalist – ville turde blogge for en avis som f.eks. Politiken, for de kommentarer, som skribenterne får med på vejen derinde, er så perfide og personlige, at jeg ikke ville kunne ignorere dem.
Men hvordan fanden er det, at fagfolk vil have, at lyttere og læsere skal udvise en anden adfærd, når dét der er, hvad de selv lægger for dagen? At der findes bindegale privatpersoner, med små, små egoer, der har brug for at puste sig op og kaste med lort, mens de sidder i sikkerhed bag deres anonyme skærme, er svært at gøre noget ved, men at et så etableret program som Liga går forrest med det dårligst tænkelige eksempel, og ligefrem inviterer til en helt systematisk hetz – for sjov, selvfølgelig – det blev jeg simpelthen så forarget over, at jeg blev nødt til at slukke.
Måske synes de mennesker, der sendte sms’er ind ikke hver især, at det de sagde, var særlig slemt. Men hvis man spurgte Bendtner, og han svarede ærligt, kan jeg simpelthen ikke forstille mig, at det samlede resultat ikke har gjort ondt.
jeg er helt enig!
Jeg synes, du er SÅ vis!
Jeg tænkte PRÆCIS det samme, da jeg hørte det – skiftede også kanal!!
de forsøgte jo ikke engang at forklare hvorfor. Det var bare: det var sjovt, og ham der der engelske havde lovet at svare.. Altså, så kan han da i det mindste skrive til spørgerne, at de skal lukke r****.
Men det blev jo tydeliggjort, at Bendtner ikke var med i programmet og ikke ville svare.. Jeeez!
Please send det her til folkene fra liga, for det er simpelthen grotesk.
Hvis man vil se hvad det udsprang af: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/engelsk_fodbold/PremierLeague/article2209715.ece
Jeg er normalt ret glad for Liga og den stil de lægger for dagen.. Jeg hørte ikke det omtalte program, så jeg ved desværre ikke om det også var over mine grænser..
Jeg slukkede også for programmet. Synes de gik langt over stregen, det det blev til sidst bare en personlig hetz mod ham.
Håber virkelig ikke han hørte programmet, for det kan da få alle mennesker til at knække sammen.
Hvor er det bare SÅ rigtig skrevet. Der er så meget om mobning i skoler, børnehaver m.m. så vi voksne bør sgu da om nogen gå foran – istedet for som her at opfordre til at jorde en mand, der måske ikke har det for et i forvejen.
SPOT ON!
JA! Du har ret. Og sådan tænker jeg også, når jeg ser Natholdet. For det eneste Anders B laver, er at pege fingre af andre og råbe: Se, en idiot. Voksenmobning for licenspenge. Det er langt ude.
Og tak iøvrigt for god blog …
Trine
Så enig. Jeg synes tidsånden er rå og afstumpet. Det er som om, at hvis bare en hel masse mennesker kan få noget morskab ud af en situation, så er det bare ærgerligt hvis een skal knække på det. For flertallet synes det er sjovt!!! Jeg synes der er tråde til andre fænomener der florerer i samfundet i disse år. Folk der sgu bare må se at finde ud af det. Selv…agtigt. Også selvom de mangler det ene ben eller blev sat ud af deres lejlighed fordi kontanthjælpen blev sat ned til det halve. Gamle der ikke får skiftet deres tissebleer. Fordi flertallet ikke gider betale for ordentlig ældreomsorg. Det er nemlig ikke politikerenes skyld. Vi har allesammen en aktie i afstumpetheden, igennem vores uendelig mange valg hver eneste dag. Vi har valgt at samfundet skal kære sådan her. Vi vælger også selv om vi vil sidde og høre på sådan et radioprogram. Eller om vi vil sige fra overfor at een skal knækkes for at flertallet kan få noget at grine af. Så tak for at du sagde fra. Tak.
Jeg har læst din blog og de efterfølgende kommentarer og som vært på Liga på P3 i tirsdags må jeg blankt erkende, at jeg ikke havde tænkt, at det der var ment som et kreativ og humoristisk indslag kunne opfattes som voksenmobberi. Det tager jeg og resten af Liga holdet naturligvis til efterretning for det er, som flere af jer så rigtigt påpeger, ikke i Ligas ånd.
Kort fortalt så er historien bag, at en engelsk fodboldspiller som langt fra alle i Danmark kender havde svaret på spørgsmål via Twitter i tirsdags. Så for at få en – for os – relevant dansk vinkel på den historie, tog vi Niclas Bendtner som eksempel fordi alle kender ham og mange har en mening om ham. Jeg beklager hvis nogle af de fiktive spørgsmål vi læste op gik over stregen, jeg havde slet ikke den opfattelse selv, før jeg så læste din blog.
Mvh,
Mikkel Bagger
LIGA
http://www.dr.dk/liga
Ja – jeg undrede mig også en del da jeg fik tændt for bil-radioen den anden dag og hørte en smule af det program – det var så usmageligt!
Uuuh jeg synes egentlig det er rigtigt, det du siger, men hvor i alverden skal man lige trække en grænse?? Når jeg ser personer på tv gøre sig morsomme på bekostning af andre offentlige personer, så synes jeg jo – må jeg indrømme – at selve jokesene er sjove. Samtidig sidder jeg lidt og krummer tæer og kan ikke lade være med at tænke på, hvad den det går ud over mon har at sige til det, hvad mon vedkommende tænker – er vedkommende vandt til at blive hængt ud på den måde, kan han/hun godt se det sjove i det…? Det kunne faktisk være rart at vide…. Om man, når man ved det følger med, bliver vandt til at blive genstand for morsomheder…?
Anonym: Det var en meget fin kommentar, som jeg er meget enig i. Hvis noget skal ændres, skal det starte nedefra. Din kommentar fik mig til at tænke på det billede, der har floreret på de sociale medier det sidste halve år; et billede af Adolf Hitler, der holder tale for tusinder af mennesker, som alle står begejstret og heiler – alle, undtagen én mand, der demonstrativt står med armene over kors. Billedteksten er: ”Be that guy”. Jeg tror, at verden ville have mindre skarpe hjørner, hvis vi hver især prøvede at være ham.
Mikkel Bagger. Hej Mikkel. Tak for din kommentar. Jeg tror, at en af grundene til, at jeg reagerede så voldsomt på programmet var, at det – som du selv påpeger – ligger så langt fra den sædvanlige tone og stil på Liga, at det, i hvert fald for mig, virkelig stod ud på en negativ måde. Om man kan flytte den engelske historie over i et dansk program, og få det til at fungere med udgangspunkt i en fiktiv person, aner jeg ikke, men jeg står ved, at jeg synes, at Bendtner var for nemt et mål. Havde man valgt en mand som f.eks. Michael Laudrup i stedet, havde man stadig valgt en fodboldspiller, som var relevant (pga. sin nylige fyring), og som rigtig mange på tværs af køn, alder og svingende interesse i fodbold, kunne både have ment noget om – men som der ikke er så mange, der elsker at hade. Tror jeg. Men vores grænser går forskellige steder, og jeg er under alle omstændigheder glad for din kommentar. God aften til dig og dine. Mvh Linda
Tina: Jeg tror, at grænsen for mig går ved, om man selv tør tage en røvfuld for sine udtalelser. Når drengene fra Monte Carlo beskylder Liberal Alliance for at være bindegale, når de ønsker en dansk våbenlovgivning på linje med den amerikanske – og går ud og siger det ét døgn efter endnu et skoleskyderi i USA – så er de ikke blege for at ringe til Liberal Alliance og spørge, hvad de tænker på.
Men du har ret i, at det kan være en svær grænse at trække, for dét, der er sjovt for den ene, er sårende for den anden, og jeg tror heller ikke, at nogen synes, at det ville være lykken at få skabt et samfund, hvor ingen tør mene noget om nogen, fordi vi alle sammen pludselig er så skrøbelige, at vi går i stykker, hvis man kigger skævt i vores retning.
Efter hvad du skriver, så lyder det lidt som personlig hetz, og der må grænsen vel nok gå. Er helt enig i at det ikke kan være sjov for manden at blive udstillet på den måde.