Da jeg var barn, havde jeg et lydbånd, der hed Trylleskoven. En af hovedpersonerne i historien var Slangen Sleske Sivert, og ham kom jeg til at tænke på i dag, fordi min veninde og jeg, efter udflugt til Skejby, tog ud og spise. Vi var nærmest ikke kommet indenfor dørene, før vi blev servicebefamlede af Martin, som ifølge sit skilt var ”Chefvært trainee”.
Jeg synes bare, at han var utålelig.
Grinede alt for højt af sine egne jokes, kaldte alle mænd for ”de herrer”, alt for meget ”selvFØLGElig!!!” og ”Det kan du tro, intet problem!”. Var fandme lige før at han bukkede, når han trak sig baglæns væk fra bordene.
Det er bare lige LIDT for servilt til mig. Jeg bryder mig ikke om at blive betjent af et menneske, der behandler mig, som om han er min underlegne slave, og jeg får myrekryb, når folk frivilligt kravler en kaste ned i forsøget på at sælge mig noget. Det får mig til at føle mig som noget ondt herskab af en slags, og det gør mig faktisk rigtig utilpas.
På anti-drikkepenge-måden.
Tænk, at man skulle opleve at føle, at man fik for meget service på en århusiansk café.
(Update: Ja, det er svangerskabsforgiftning. Ja, jeg er sygemeldt. Nej, jeg må ikke træne mere, før efter jeg har født. Og ja – det bliver efter sigende bare værre herfra. Jeg trængte bare lige til at tale om noget andet.)
Ej, hvor er det træls at høre med svangerskabsforgiftningen. 🙁 Jeg håber, I klarer jer godt igennem det begge to. Alle gode tanker herfra!
P.s. Pisse irriterende med FOR servicemindede personer – samme gælder ekspedienter i tøjforretninger.
Fornuftigt at gå ud at spise.
Som man siger i USA. Our thoughts and prayers are with you.
Pisosse!
Alt godt i din retning,
kh Anne F.
(i snakke-om-noget-andet-ånden)
… re: over-"servicering";
Det er én af de store, proverbielle 'bøffer' jeg har med USA (dét, og så at jeg ikke kan gå til spinning hos Linda).
Jeg gider ikke alt det slesken osv. – et ekstremt tilfælde var under min egen bryllupsfest herovre, hvor jeg hvert andet minut blev hevet i ærmet af en oversleskesød værtindedame med secret-service-øredims – som liiige igen ville høre, om hun kunne hente mig noget mad, eller vin, eller kaffe, eller tudeklud, ellernoget – eller om jeg da lige ville have et minut for mig selv væk fra gæsterne i 'min' dertilindrettede brudesuite. Og som, efter hvert 'nej (for fanden)' rapporterede til sine undersåtter i den anden ende af secret-service dimsen "Bruden ønsker ikke mere kaffe, repeat, IKKE mere kaffe til bruden. roger over".
Jeg håber ved Gud ikke, at det har bredt sig til DK.
Ravn, Anne og Morfar: Tak for de søde kommentarer.
Anne: Ja, ikke? Når alt andet kikser, kan man altid prøve at lægge mad på det.
Sanne: For real!? Kæft, jeg vil også forfølges af Secret Service agtige elementer, der råber ting som "Stand down!" og "I repeat: MORE coffee!" ned i kraven om alle mine behov.
Bare lige 10 minutter – eller så længe det tager for mig at nakke deres udstyr, så JEG kan gå og se vigtig ud med det på.
Sanne, jeg håber, at du har det godt derovre. Vi savner dig herhjemme i dk:)
Kan du så ikke hjælpe mig med at huske de sidste ord til denne her sang, som jeg – 40 år senere – stadig af og til får på hjernen?
Hvis du har ondt i ho'det,
kom og få lidt medicin,
men har du ingen penge,
så er hovedpinen din!
Hos slangen Sleske Sivert
får du alt, hvad der er godt
mod diarré og ???
og en næse fuld af snot!
dzz dzz dzz dzz dzz dzz …
Haha – jeg kan kun omkvædet! Du er niveauer over mig. Er det ikke mærkeligt, at man ikke kan grave den frem mere? Den hed "Trylleskoven", ikke?