M2025, uge 6

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har Frida og jeg været en tur i Hjemløses Venner efter en vinterjakke og en skoletaske.

Den nuværende vinterjakke kan ikke mere; ikke engang med god vilje og reparationer, og skoletaskens lynlåse har pludselig besluttet, at det hele kan være lige meget.

Det er bidende koldt i dag – men selv konservativt sat, er der højest 6 uger tilbage, hvor en vinterjakke er nødvendig, og da mine børn alle dage er vokset helt ukurant, er det umuligt at købe én nu, som jeg kan være sikker på, hun stadig kan passe om 10 måneder.

Ift. skoletasken er vi, når vi trækker ferier og helligdage fra, for tæt på sommerferien og det kommende mellemtrin til, at jeg synes, det giver mening at købe en ny-ny. Ikke mindst fordi det skal være en taske af ordentlig kvalitet, og de er dyre. 

For modsat Anton, som klarer sig fint med en almindelig rygsæk, fordi hans skole arbejder på én måde, har Frida brug for en rigtig skoletaske, fordi hendes skole arbejder på en anden. Hun slæber 10.000 bøger, en skolecomputer, madpakke, vandflaske og igangværende projekter med frem og tilbage hver eneste dag, og det kræver solide syninger, kvalitetslynlåse, en ordentlig opdeling af tasken, og remme, der ikke skærer armene af.

Derfor tog vi en tur i Hjemløses Venner, som her i byen har en KÆMPE forretning med meget fine ting.

HV har været mere innovative end andre genbrugsbutikker ift. aflevering af ting ved f.eks. at have lånetrailere og en stor, udendørs walk-in container, hvor ting kan sættes udenfor butikkens åbningstid. Samtidig er de mere selektive end de andre store spillere ift. hvad de tager ind i butikken, og derfor lugter der ikke af hengemte møbler og forgangne tider, når man går rundt og kigger.

Priserne er, så man kan give den fri uden at blive ruineret, så Frida valgte en fin skoletaske til 40 kroner, og en jakke til 30, og pengene kan nu i stedet bruges til at købe jakke og taske af god kvalitet, når vi rammer sensommer og efterår.

2.

Har jeg købt nyt sengetøj, og havde derfor et par dynebetræk, jeg tog ud af rotation.

Jeg bestak min søde mor med en buket blomster, og fik hende til at omdanne dem til 2 opbevaringsposer til mine flueforhæng, og en ordentlig stak små klude, som ungerne kan bruge, når de har børstet tænder.

Og det er meget niche med de forhæng, det ved jeg godt. Men vi bor på landet, så de er virkelig nødvendige, hvis ikke vi skal dø af enten varme eller insektudløst raseri om sommeren – men de er bøvlede at opbevare om vinteren. For stiller du dem på højkant, glider alle snorene ned på gulvet, og så ligger de dér og roder rundt. Men forhængene æder for meget lys om vinteren, hvis du lader dem hænge, så ét eller andet er man nødt til at gøre.

Dynebetrækkene var perfekte, fordi jeg så kan rulle forhængene sammen og lægge dem ned i poserne, ligesom du putter et brev i en kuvert. Jeg har købt et par værktøjskroge i Bil Tema, som jeg har skruet op over min dør i bryggerset, og nu kan de holde vinterpause der, indtil de igen skal på græs til maj. 

3.

Har jeg gjort den trælse opdagelse, at det nu ikke længere er muligt at nøjes med sit fornavn på mobile pay. Og ærligt? Det kan jeg faktisk ikke helt forstå er lovligt.

For der er en MILLION situationer i dag, hvor det er den eneste mulighed for betaling, fordi ingen længere bruger kontanter og gebyret for kortbetaling (antager jeg) er for dyrt.

Men der kan være masser af grunde til, at du ikke har lyst til, at alle mulige skal have dit fulde navn. At du skal være registreret med det, så du ikke kan hvidvaske alle dine narkomillioner er fair nok – men at Jørgen, der sælger kage på en stand til Fantasyfestival, eller den engelske tatovør nede på hjørnet skal have info nok til at kunne slå dig op på både Krak og LinkedIn, hvis du ikke lige hedder Jensen til efternavn, fordi du betaler med et betalingsmiddel, *de* har bestemt, du skal bruge, forstår jeg ikke rimeligheden i.

Jeg har altid haft min profil sat op, så der bare står ‘Linda’ på den, men da jeg i sidste uge fik solgt nogle tæpper af oldefars, endte det simpelthen så træls, fordi dem, der havde købt dem, helt tydeligt troede, at der var tale om ægte tæpper. Det var der ikke – og prisen var sat derefter. Men henvendelsen jeg fik, var sketchy nok til, at jeg valgte at tage en kammerat med ud i huset, da aftalen var sat op.

De stillede to damer (min aftale var lavet med en mand), og brugte AL tid i verden på at tjekke mærkerne på bagsiden af tæpperne, sammen med en mand, de havde på Facetime. De talte ikke dansk, så hvad de har snakket om, ved jeg ikke – men jeg kan jo godt regne ud, at ingen skal bruge 30 minutter og 3 menneskers holdninger for at beslutte, om de skal købe 5 tæpper på 4×5 meter til 800 kroner i alt. 

Da jeg spurgte, om vi var ved at være der, ville de gerne købe tæpperne – og skulle i øvrigt lige høre, om de måtte tage en vandkande, der stod på bordet, med. Den fik de, og så trillede de af.

5 timer senere skrev den ene af dem til mig, at ‘min mand kan ikke lide tæpperne, så jeg vil gerne aflevere dem tilbage og have mine penge igen’.

Og det er så *her*, jeg finder ud af, at de har mit fulde navn, fordi de har betalt med mobile pay. Min første reaktion var vantro, men da jeg slog det op, kunne jeg se, at det er bare ærgerligt, Sonny Boy; sådan er reglerne nu.

Det blev relativt ubehageligt, og jeg endte med at blokere dem begge to – men fordi jeg har det efternavn, jeg har, ville det tage dem 2 sekunder at slå mig op ud fra den overførsel, de har lavet, og så ville de vide, hvor jeg bor.

Verden er fuld af bimse typer, så det her punkt er faktisk mest tænkt som en advarsel, så man kan passe på sig selv, hvis noget i en situation føles *så* off, at man ikke har lyst til at udlevere sin identitet. Jeg ved ikke, hvad betalings-alternativet er, men ingen handel, kage eller tusch i verden er værd at sætte sin sikkerhed over styr for.

Published by

6 Replies to “M2025, uge 6

  1. Faktisk er formålet med fuldt navn på mobilepay bl.a. at undgå scam ved privathandel. Det er naturligvis ikke tilfældet hos dig, men det gør det sværere at modtage pengene og ikke sende varen. Især hvis du bruger flere dæknavne for ikke at kunne findes.
    Men ja, der er flere rigtig trælse bagsider på det punkt. F.eks hvis man dater eller på anden vis begår sig i et miljø, hvor man ikke ønsker at alle skal kunne finde ens fulde navn og dermed Facebook og vennelisten (sidstnævnte kan så skjules grundigt, men alligevel). Men man skal hurtigt betale indgang med mobilepay, dele regningen etc.. jeg er ret irriteret over det.

    Min løsning er at mit telefonnummer ikke er synligt med min adresse, det hjælper lidt. Den er vist svær, når man er selvstændig.

    Fordelen ved navnet på mobilepay er dog, at vi har fået nemt navneopslag til telefonnumre. For går du ind og starter en overførsel til et nummer, så får du ejerens fulde navn. Det har jeg udnyttet en del gange. Og har vedkommende ikke mobilepay, så er det nok et erhvervsnummer..

    1. Det kan jeg sagtens forstå tanken bag, for det *er* da også næsten at friste svage sjæle unødvendigt. Derfor synes jeg egentlig også, at det ville være både oplagt og fair, at man skulle registrere sig på en måde, så man faktisk kunne både findes og meldes, hvis man laver det nummer.

      Men jeg synes, det er helt vildt, at man i en tid, hvor vi er så opmærksomme på persondata og -oplysninger, smider alle under bussen pga. de få. Forstår du, hvad jeg mener? Det fik mig faktisk til at tænke på, om folk, der har hemmeligt nummer ikke længere kan bruge mobile pay? Eller om f.eks. politifolk med specielle efternavne er nødt til at undlade at bruge det?

  2. Shit nogle typer du handlede med. Håber trods alt du slap af med dem til sidst. Vidste ikke det med MobilePay, men det er et godt eksempel på noget, der giver god mening udfra nogle vinkler, men ikke alle.

    1. Ja, det var sgu lidt en bøvlet omgang.

      Bagefter har jeg tænkt enormt meget over, at hvis det havde været en Søren Jensen eller Mette Poulsen, jeg havde haft den indledende korrespondance med, så tror jeg, at jeg ville have lukket den ned på forhånd. Men fordi jeg ikke vil være sådan én, der snubler rundt i ubevidste fordomme, så overrulede jeg mit eget instinkt her. Den erkendelse ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg skal stille op med:-/

      Og så er det sgu også en af dem, hvor det bare på alle måder ville være mest passende, at dem, der udvikler og hoster platformene tager lidt mere ansvar for, hvad der foregår på dem.

  3. Og os med specielle mellemnavne er nu genstand for drilleri fra kollegaer, der ALDRIG ellers ville have fundet ud af navnet 🙂 Det er mega træls, og jeg har skrevet til Danske Bank, der vist nu har mig i kikkerten for hvidvask.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.