M2025, uge 33

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

Siden sidst:

1.

Har jeg sat de overskydende møbler fra børnenes værelser til salg. Da jeg også, nu jeg var i gang, fik rykket lidt rundt i køkkenet og sorteret mine ting i soveværelset, er jeg endt med et par kasser med ting, der også bør kunne sælges.

Men jeg er ved at være træt af Marketplace, kan jeg mærke. Måske handler det om, at det i dag er blevet så udbredt, at det er blevet sværere at sælge ting derinde, fordi dine opslag lynhurtigt ryger så langt ned i feedet, at du reelt er usynlig, eller også har jeg bare vænnet mig til at skibe ting, jeg er færdig med, ud af mit hjem med det samme.

Men dels vil jeg faktisk lige nu gerne have de penge, tingene kan indbringe. Beggars can’t be choosers, og så må jeg leve med at der står en rumdeler i stuen; i hvert fald indtil den har været sat til salg så længe, at det ikke giver mening at blive ved med at forsøge.

Og dels er det her ting og møbler, som er i så god stand, at jeg, (helt objektivt, selvfølgelig), vurderer, at det vil være et godt køb for eksempelvis de nye studerende, der lige om lidt skal til at møblere kollegieværelser. Derfor vil jeg gerne give det et forsøg.

Og her er det så, at det bliver en fordel, at telefonen efterhånden kan læse tanker, for jeg havde ikke andet end lige konstateret, at det var lidt uoverskueligt at skulle til at fotografere alle de ting, da jeg fik en reklame for Kirppu i mit feed.

Jeg havde ikke sat mig ind i, hvad det var, så i fald andre er i samme situation: Det er et fysisk loppemarked, hvor du lejer en stand, prismærker dine ting, og så er der et par ansatte i butikken, der sælger tingene for dig. Selve butikken minder lidt om en kaotisk genbrugsbutik, for hvor man normalt har porcelæn ét sted, tøj et andet og tasker et tredje, så er det intet system i, hvad folk har stående på deres stand. Så altså: Et loppemarked, flyttet ind i et stort lokale, kan man sige.

Jeg har spurgt mig lidt for, og det lader til, at folk her i byen har gode erfaringer med det. Prisen er 200 kr. for en uge, og efter et par uger bliver det lidt billigere. Jeg har ikke nogen referenceramme her, så jeg ved ikke, hvordan det prismæssigt ligger ift. f.eks. en stand på et ægte loppemarked.

Det får et skud, hvor jeg benytter lejligheden til også at tage de stole og lamper med, der står på loftet. For ud over, at jeg ikke skal tage billeder af alle tingene og svare på tusind spørgsmål, så har den her model også den store fordel, at tingene kommer ud af mit hus. Det giver plads omkring mig og ro i mit hoved – og så betyder det, at det er nemmere at aflevere det, der ikke bliver solgt, til genbrug. For min erfaring er, at i det sekund, tingene er ude af øje, så er de virkelig også ude af sind.

Men økonomisk kan jeg ikke over for mig selv forsvare ikke i det mindste at prøve at sælge dem, så det gør jeg.

De nye møbler, børnene har fået, er valgt ud fra, at de er multianvendelige, skal kunne bruges i alle rum, og at de ikke skal fylde en masse. Eksempelvis består Antons nye skab af to sektioner: Ét smalt skab, som står op ad sin dobbeltfløjede bror, men de kan uden problemer skilles ad. Fridas nye reol er væghængt, og i stedet for hylder i bøjlesektionen af hendes skab, har jeg købt et rullebord, som står i bunden og hængt stofposer op i kroge på stangen.

Det ser sådan her ud:

2.

Har jeg varslet morgenmadsoprydning de kommende uger.

Jeg har undervurderet vigtigheden af at have børnene med ombord ift. vores økonomi, for det er en stor hjælp.

Jeg er meget opmærksom på, ikke at overdele med dem, for det er ikke meningen, at de skal føle ansvar eller være bange for, om vi har råd til mad og tag over hovedet. Omvendt må de gerne udvikle en grundlæggende forståelse af, at økonomi og muligheder hænger sammen.

Det er overraskende rart at kunne være (nogenlunde) ærlig og sige, at det er smart at spise de (mange) rester af cornflakes, müsli osv., vi efterhånden har stående, op, fordi vi så kan køre ud og spise en is (som holder en kilopris på omkring det dobbelte af heroin) på stranden.

Det har også afledt nogle gode samtaler, når særligt Frida forelsker sig i noget nyt, eller én af veninderne får et større værelse, som Frida ville elske at have. For nu har vi en kontekst at tale ind i, og dermed kan vi snakke om, at jeg sagtens kan arbejde mere, end jeg gør. Og det vil jeg gerne, for jeg elsker mit job. Men det vil betyde, at de skal være mere i klub og mere alene hjemme, end de er nu, og at der også vil være aftener og weekender, hvor jeg skal afsted.

Jeg er HYPER opmærksom på at tale neutralt om det, så det hverken kommer til at lyde som om, jeg hænger på mit moderkors for deres skyld, eller som om, jeg ikke gider være sammen med dem. Men det ER et valg, og jeg synes egentlig, at de er så store nu, at de godt må have noget at skulle have sagt, ift. hvad vi vælger.

3.

Har jeg været inde og tjekke priser hos YouSee.

Jeg skiftede til Telmore for et års tid siden, og jeg synes egentlig, at de to selskaber er nogenlunde lige gode, dog med en marginalt bedre dækning på netsiden hos YouSee.

Men priserne på vores teleabonnementer er høje, sammenlignet med YouSee, og det er de, fordi der er streaming med i prisen. Derfor kræver det lige en uforstyrret halv time og en lommeregner at sammenligne, hvad det samme produkt (vil) koste(r) forskellige steder.

Konklusionen på mit lille pristjek var, at det stadig på bundlinjen er billigst at være hos Telmore, men jeg ville ønske, at YouSee tilbød en løsning, der udelukkende indeholdt streaming, i stedet for en old school TV-pakke med et tombolaagtigt pointsystem, der snedigt nok er sat sådan op, at du ikke i den billigste løsning kan få mere end én af de store streamingtjenester.