M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg konverteret Fridas gymnastik-sneakers til almindelige sko til hverdagsbrug.
Hendes klasse er efter vinterferien begyndt at svømme i gymnastiktimerne, og når det igen bliver aktuelt med indesko, er hun med garanti vokset ud af det her par.
De er sarte i farven, og de går en grum skæbne i møde, men jeg vil hellere kassere et par sko, der på grund af slid ligner en naturkatastrofe, end et par, der stadig ser nye ud, fordi man har været bange for at bruge dem.
2.
Har mine forældre været til det årlige tjek hos lægen. Dagen inden deres aftale ringede jeg til dem, og bad dem tale med lægen om at få ændret deres recepter, så den medicin, de lige nu bare fornyer, én pakke ad gangen, bliver lagt op, så de kan hente to. På den måde har de lidt ekstra tid at løbe på, hvis nettet ryger, og alle informationer i skyen forsvinder.
De syntes, det var liiige til den paranoide side, men føjede mig for husfredens skyld.
Dagen efter røg hele Region Midtjyllands it-system.
Og altså. Det er jo ikke fordi, jeg ikke elsker at få ret, for jeg ER jo stenbuk. Men somme tider ville det faktisk være dejligt, hvis Musk og Putin ikke kom mig SÅ meget i møde.
Hvis 3. verdenskrig bryder ud, kommer den ene pakke ekstra piller ikke til at gøre en forskel. Men er der tale om et nedbrud eller et cyberangreb, der kan fikses eller begrænses, giver det for mig mening, at sundhedsvæsenet kan bruge kapaciteten på dem, der har mest brug for det, indtil det hele er up and running igen.
3.
Har jeg skyllet de tomme kartoner fra juice og mælk, fyldt dem (næsten) (-fordi #Fysik) op med vand og smidt dem i fryseren.
Det bliver varmere nu, og dermed giver det mening at pakke fryseren, så den holder bedre på kulden, hvis strømmen går.
Samtidigt kan de bruges som engangsfrostelementer, hvis man skal på tur eller er afsted en hel dag og gerne vil have, at madpakken stadig er sjov efter 7 timers ophold i bilen.
4.
Kom der et spørgsmål i kommentarfeltet fra sidste uges indlæg, som er super relevant. Derfor smider jeg det lige på her, så I både kan læse med og eventuelt byde ind.
For Tanja spurgte, hvordan vi opbevarer vores vand, nu hvor forår og sommer er på vej, og jeg har selv tænkt på det samme.
Jette smed i samme kommentarfelt et link til Samvirke, hvor man kan læse, at vand kan holde nærmest uendeligt, hvis det opbevares ‘mørkt og køligt’.
Det udtryk ser man på mange fødevarer, men det er jo en relativ bred definition, når der ikke er konkrete tal på. Jeg har googlet lidt, og det lader til, at der er nogenlunde enighed om, at ‘køligt’ når vi taler om madvarer, er mellem 5 og 10 grader.
Selvom jeg ikke ved, præcis hvor varmt det bliver i mit skur om sommeren, bliver det jo i hvert fald varmere end dét, og derfor havde jeg egentlig bare tænkt, at jeg må skifte lagret ud en gang om året.
Tina har tidligere skrevet en kommentar om, at hun første gang, hun fylder sommerens badebassin op, bruger deres vand fra prepperlageret til det, og den idé kan jeg godt lide. For ved at skabe en rytme, der er knyttet op på en fast, tilbagevenden begivenhed, er chancen for at huske at få det gjort meget større, end hvis det bare er en vag intention, man hele tiden kommer fra.
Men alt andet lige ville det jo være bedre for både økonomi og miljø, hvis man kunne gemme vandet i længere tid, og derfor har jeg selv spekuleret på, om loftet var en mulighed.
Men jeg vil gerne være fri for at slæbe det op og ned, og da loftet jo ikke er opvarmet, aner jeg ikke, hvor koldt, det bliver deroppe om vinteren. Jeg antager, at det er knapt så koldt som udenfor, fordi varmen fra huset trækker opad, men jeg ved det ikke.
Ligeledes har jeg heller ikke den fjerneste ide om, hvor varmt det bliver om sommeren, for hvis der er ligeså varmt som i skuret, er vi jo lige vidt.
Derfor har jeg nu købt mig en billig, trådløs vejrstation med 3 sensorer; en til loftet, en til skuret og en til bilen, (hvor jeg længe gerne har ville have én, så jeg kan holde øje med, hvornår det bliver for varmt at handle i en mellemtime og lade en liter mælk ligge i bilen, uden at være på køl).
Så slipper vi for at gætte, og feltantropologen her skal nok give en tilbagemelding, når jeg er blevet klogere.
Jeg håber, at en af lægerne i mit lægehus læser med hos dig…
Sidste gang jeg ville hente en pakke mini-piller, kunne jeg ikke få den udleveret , “fordi det var for tidligt”. Lægen havde åbenbart skrevet, at der skulle gå mindst 82 dage (eller noget i den stil) mellem hver udlevering.
Om det skyldes, at hun tror, at jeg sælger pillerne på det sorte marked vides ikke, men da pillerne virkelig gør en forskel for min dagligdag, vil jeg gerne have på lager til 3-6 måneder. Det må jeg så ikke.
Det er ikke min egen læge, der har skrevet det, så nu hvor jeg snart skal have recepten fornyet, håber jeg at få det ændret.
Jeg synes, helt ærligt, at det er under al kritik, at man ikke forholder sig mere konkret til det her, end tilfældet er. Jeg skrev selv til Lægemiddelstyrelsen ift. adhd-medicin, samt noget af det medicin, min far får, og jeg fik følgende svar:
Lægemiddelstyrelsens indledende vurdering har taget udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens anbefaling om at borgere skal kunne klare sig selv i 3 døgn. Her har vi vurderet at langt de fleste borgere, som bruger receptpligtig medicin, vil være sikret til 3 døgn og evt. også over tid vil kunne opbygge et mindre lager ved at hente deres medicin i god tid.
Som sagt vil vi undersøge og diskutere de typer af medicin, der kun må gives én recept ad gangen, og vurdere hvilke muligheder der er, inden for de lovmæssige rammer vi er underlagt. Dette vil, som jeg skrev tidligere, ske i sammenhæng med andre overvejelser og tiltag for at sikre forsyningssikkerheden.
Diabetesforeningen har lavet en vejledning til deres medlemmer: Beredskab med diabetes: Sådan forbereder du dig. Jeg vil anbefale dig at kontakte ADHD-foreningen og høre om de vil lave noget tilsvarende. Sådan en vejledning kan netop være med til at bygge bro mellem myndighederne, patientforeninger og borgere.
Og altså. Det er jo svært at argumentere imod, al den stund, at det er 3 døgn, der er meldt ud. Men hvor man jo med dagligvarer kan hugge en hæl og klippe en tå, så er det rimelig svært med medicin, og hvis det hele vælter, eller skyen bliver skrællet for info, så er det jo ikke 3 døgn, vi taler om mere. Så kommer det jo til at handle om at rekonstruere og opdatere journaler og forløb, så man hurtigst muligt har gang i sundhedssektoren igen. Forestil dig, at man sætter det hele ud af spil i bare en uge; det kommer jo til at skabe et efterslæb, der er nærmest uoverskueligt.
Så at man ikke, i dét lys, kan tænke ind, at det ville være smart at forhåndssortere patientgruppen, så det kun er dem, der har noget helt akut, man skal have løbet i gang med det samme, forstår jeg simpelthen ikke.
Lige her træder farmaceuten ind i arenaen….. der er som oftest god grund til, at f.eks. ADHD medicin ikke kan hamstres, og det er videresalg/misbrug. Jeg forstår godt, at man synes det er mest praktisk at kunne hente til længere perioder, men jo mere der ligger ude hos brugerne, desto større risiko for spild. Jeg vil gerne slå et slag for appen Apoteket. Her fornyr jeg mine recepter, vildt nemt! På den måde lægger jeg min læge mindst muligt til last.
Det må man desværre ikke med adhd-medicin. Det kræver fysisk fremmøde i konsultationen hver 3. måned, og tjek hver 6. Det er jeg glad for, at man gør, for der er risici forbundet med medicinen, så det er godt, de holder øje med os.
Men mistænkeliggørelsen kunne jeg godt leve uden, ligesom jeg også, lige her, er ved at blive sindssyg over, at man ikke kan forny før tidligst en uge før, du løber tør. En uge er ikke lang tid at løbe på, og slet ikke, når medicinen jævnligt er i restordre. Samtidig ville det være virkelig rart, hvis man kunne have bare 5 piller i tasken og 2-3 stykker i bilen, men det er vitterligt så stramt reguleret, at det ikke er muligt.
Jeg får 80 mg. Elvanse om dagen, og bad for et års tid siden om at få det lagt op i hhv. 2×20 mg. og 1 x 40 mg., så jeg ikke stod med håret ned ad nakken, når den ene af styrkerne pludselig var udsolgt overalt. (Igen: En uge at løbe på.) Da forsyningskæden igen kørte, nogenlunde som den skulle, blev det omlagt til 2 x 40 mg. om dagen. Det er normal procedure at få det lagt op på to seperate recepter, så man ikke bliver ruineret (de koster 1000 kr. for 30 stk.), og formentlig også, så man ikke tørlægger et apotek, når man henter til 3 måneder. Men derfor havde jeg sidste gang ikke opdaget, at min læge kun havde lagt den ene recept op, så det var først, da jeg 5 uger senere stod på apoteket og ikke kunne få det udleveret, at jeg blev opmærksom på det. Det kræver som sagt fremmøde i konsultationen, så jeg kørte derud – igen. Jeg måtte bruge næsten 15 minutter på at forklare mig, lægen blev hentet, skærmen blev gransket af hele 3 sekretærer – og det hele foregik nærmest midt i venteværelset. Jeg var ved at tude over det til sidst.
Så det handler ikke om, at jeg gerne vil kunne hente til et år ad gangen. Jeg er helt enig i, at risikoen der er for stor, og at det ville kunne friste økonomisk pressede mennesker – og indebære markant forhøjet risiko for indbrud. Men når man fra offentlig side går ind og anbefaler, at vi sørger for at have lidt ekstra af den receptpligtige medicin på lager, så giver det ikke mening, at man ikke kan få lov at hente f.eks. 14 dage før, man løber tør, så man i løbet af et halvt år har samlet sammen, hvad der svarer til et ekstra glas.
Minipiller kan jeg simpelthen ikke se nogen grund til at være så restriktiv omkring – mon du ved, hvad det handler om?
Alt det vidste jeg ikke, tak for perspektivet. Og urimeligt at du skal stå skoleret hos din læge og blive mistænkeliggjort – det synes jeg faktisk godt du kan påpege overfor dem.
Jeg ved ikke med minipiller. Tænker ikke det er et sort marked for det? Det lyder skørt…
Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er noget med, at der kan være børn/unge, der gerne vil have, og hvor det kræver forældrenes samtykke, hvis de skal have – men det virker helt bims, hvis det skulle være derfor, for det må VIRKELIG være et fåtal, der både forsøger at skaffe dem sort, og også ved, hvem de skal spørge.
Vi har en udprintet medicinliste liggende, det kan imødegå en del bøvl. Vi kan således dokumentere behovet for livsvigtig medicin.
Jeg skifter mit vand i marts og september – og sikke en god ide med at fylde det i badebasinen 🙂 Jeg har et isbad stående på terassen i de kolde måneder, der kommer det i når jeg skifter næste gang 🙂 TAK for godt tip!
Jeg studsede lige over det du skrev med medicinpriserne – du bør kunne få bevilliget enkelttilskud på Elvanse? Det har mit barn, og det gør altså en kæmpe forskel for prisen. Ellers er jeg enig med dig, når livsvigtig medicin ofte er i restordre, så er det rart, hvis man bare kan købe en pakke ‘ekstra’…
Jeg løb også ind i sådan en mystisk begrænsning på østradiol-stikpiller på 126 dage – hvilket slet ikke passer med det antal jeg skal tage. Jeg er også bare sådan ??! tror de jeg spiser dem? sniffer dem? Sælger dem på det sorte marked? Og omvendt har man hørt om mennesker på Wegovy som kunne hente for et helt år ad gangen. Det hænger jo ikke sammen….
Jeg får heldigvis tilskud, men fordi Frida også får medicin, og vi kører asynkront ift. afhentning og tilskud, kan jeg ganske enkelt ikke huske, hvornår det koster mig hvad. Somme tider skal jeg betale 3000, når jeg henter. Andre gange får jeg det gratis. Jeg lukker bare øjnene og siger ‘på beløbet’ eller ‘tak’:-/
Aah, den ADHD medicin – jeg bliver vanvittig af det! Jeg hold selv op med at tage en bestemt type medicin fordi jeg foelte mig saa mistaenkeliggjort og HADEDE det. Selv naar jeg skulle ud og rejse og beviseligt derfor ikke havde noget medicin halvvejs igennem var der ikke noget at goere.
Jeg har også netop fået dispensation til, at jeg kan RINGE ud og få fornyet min recept, når jeg skal opereres, i stedet for fysisk at møde op derude. Til spørgsmålet om, om jeg kan få lov at forny recepten bare lidt før, så jeg selv kan hente min medicin på apoteket, blev det nej.
Det er en uge for tidligt, vi taler om. Det er til at blive sindssyg af, og der er noget vanvittigt paradoksalt i, at den patientgruppe, der formentlig ligger i top 3 over at være udfordrede på at huske aftaler og at være foran, er dem, hvis medicin kræver ubetinget mest af begge dele.