M2025, fødselsdag og nye netværk

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

*

I den forgangne uge har jeg:

1.

Så småt taget hul på at lave Antons værelse om.

Har man autister i sin omgangskreds, vil man vide, at de ofte gerne vil have, at tingene skal være som de plejer, og Anton er ingen undtagelse.

Men han bliver 15 til november, og selvom han stadig knuselsker alt sit Lego, så er der en del andre ting på værelset, som han ikke længere bruger, og som derfor skal videre.

Jeg har denne gang besluttet at gribe det omvendt an og at vi, i stedet for at rydde op, mens vi tømmer værelset, tager alting ud, og gemmer sorteringen, til der er malet, og vi skal have alting tilbage på plads. Jeg tror, det er nemmere at skille sig af med det, han ikke bruger, når han kan se, at den ledige plads giver mulighed for en lænestol eller for at bordet kan stå på en anden måde.

Han har valgt, at han gerne vil bruge nogle af sine nonfirmationspenge på et skab med glaslåger til de flotteste legofigurer (hvilket støvkluden i skuffen græder tårer af ren taknemmelighed over), og derudover har vi købt en prøve på den farve, han gerne vil have på væggene, som vi skal prøve at male op i dag.

I større hjemmeprojekter som det her, kan jeg mærke, at der er sket meget, siden jeg startede mine M20XXindlæg, for inden da gjorde jeg alting samtidigt. Jeg målte op, skrev ned og begyndte at købe hylder og tilbehør, allerede inden jeg overhovedet var gået i gang, og det har gennem årene resulteret i en del fejlkøb; lamper, der ikke kunne sidde, hvor jeg havde forestillet mig, fordi jeg ikke havde taget højde for stikkontakter, billeder, der aldrig kom op, fordi der ikke var plads, og reoler, der ikke kunne stå, hvor jeg ville have dem, fordi de viste sig at tage for meget af lyset.

De fejl ville jeg fortsat have begået, hvis ikke jeg havde forholdt mig så konkret til min måde at gøre tingene på, som disse indlæg har givet anledning til, og det gør det lidt nemmere for mig at udholde denne fase af projektet, hvor der er ting o.v.e.r.a.l.t.

2.

Gjort plads i en fryserskuffe, så jeg kan lave gigant-isterninger af mælkerester.

Det bruger jeg normalt ikke fryserplads på, men sommer betyder iskaffe, og med kæmpe mælketerninger, kan jeg på 20 sekunder lave en to-go-iskaffe, hvis jeg ikke når at drikke min morgenkaffe færdig.

Da vi er mere ude af huset, end vi normalt er, og alle vaner og rutiner samtidig er brudt, får vi lynhurtigt flere rester af mad og drikkevarer, end vi normalt har, og derfor gør jeg mig også ekstra umage for at finde anvendelse for dem.

Kunsten består i at finde noget at bruge dem til, så jeg faktisk *får* dem brugt, og ikke bare omdanner fryseren til et fødevare-hospice, og her ligger iskaffe lige til højrebenet.

3.

Været alle skabe igennem efter noget med skruelåg, som kunne bruges til at fylde resterne fra 3 shampoo-flasker med uduelige pumper, over i.

Men jeg skal da LIGE love for, at producenter af personlig pleje er blevet glade for netop pumper og/eller beholdere, hvor låget ikke kan skrues af, for jeg havde ikke én eneste stående, hverken på badeværelset eller prepperhylden.

Det er forklaringen på, at mine gæster nu tror, at jeg vasker hår i opvaskesæbe, for det var den eneste plastbeholder i huset, som jeg kunne sætte en tragt på og fylde resterne over i.

Det gider jeg faktisk ikke, så de næste gange, jeg skal købe sæbe, shampoo ell. lign. vil jeg sørge for at købe produkter, hvor emballagen kan genbruges, og så gemme dem, når de er tomme. Urtekram er et godt bud, både fordi det ikke indeholder alt muligt skrammel, og fordi både flasker og gevind er solide og kan genbruges i det uendelige.

I den forbindelse: Har vi gode erfaringer med særlige mærker, der kører refill? For med vores fælles fokus på at nedbringe emballageforbrug, ville det være oplagt at lære at elske noget nyt, så der er lidt at vælge imellem.

4.

Fået mange mails og kommentarer fra søde læsere, der gerne ville have været med til fødselsdag, men som ikke havde mulighed for at deltage, og som derfor har spurgt, om vi kan gøre det igen.

Jeg har tænkt en del over det, for jeg er faktisk ikke afvisende overfor at lave en live-tilbygning til vores virtuelle Klubhus.

Jeg ved, at mange af jer/os, er lidt til den introverte side, og har rigeligt at se til i hverdagen. Derudover bor vi i hele landet, og der er langt til Esbjerg.

Men man kunne godt lave noget, der tog højde for de forbehold, så nu prøver jeg at lave et oplæg til noget, jeg forestiller mig kunne fungere.

Mit forslag ville være at køre en frekvens på 1-2 arrangementer om året, hvor vi mødes forskellige steder i DK. Formålet er ikke at få nye venner, men at bygge et organisk netværk op, hvor man kommer, når/hvis det passer. Det vigtigste for mig er at facilitere noget, der giver værdi, og ikke bare er en investering i kommende dårlig samvittighed over ikke at kunne vedligeholde nye forpligtelser, som man ikke kan overskue.

Jeg forestiller mig et set up, hvor vi mødes udendørs (pga. akustik og lydfølsomhed), og at møderne starter med et oplæg, der tager udgangspunkt i nogle af de emner, vi har oppe at vende herinde.

Tidsrummet er fastlagt på forhånd, så alle kender rammerne, udgiften til oplægsholder bliver fordelt på dem, der deltager, og forplejning er enten sammenskud eller hver mand for sig.

Hvis vi gør det, opretter jeg en separat facebookgruppe til formålet, så de, der bare gerne vil have lov at læse blog i fred, ikke skal forholde sig til alt muligt, de ikke har aktier i. Gruppen vil udelukkende blive brugt til planlægning af kommende møder, så den ikke kommer til at drukne alt andet indhold i dit feed. Man må altså gerne være med, selvom man ikke helt har besluttet sig for, om man vil med, når vi mødes.

Går vi med den, laver vi et testarrangement eller to, og beslutter derfra i fællesskab, om vi kører videre, eller om ideen var bedre på skrift end i virkeligheden.

Det er ferie, der er børn overalt, så jeg gør det lige nemt for mig selv at få en fornemmelse af, om der er stemning for projektet. Derfor smider jeg på bloggens fb-side et opslag, hvori der bare står: “Jeg er umiddelbart interesseret i et IRL-Klubhus”, som man trykker ‘Like’ på, hvis man tænker, at det kunne være noget. Så vurderer jeg, helt diktator-agtigt, om det giver mening at sætte det i søen. Yes?

5.

Holdt fødselsdag for bloggen, og det var simpelthen så fin og rørende en oplevelse.

Selskabet var småt, men virkelig godt, og mens regnen stod ned i stænger, sad vi midt i skoven i en dunkel bålhytte og spiste kage og drak kaffe og sodavandsrester fra Fridas fødselsdag. Vi talte om livet og døden og mænd og børn og arbejde og hunde og uhyrlige branderter, og midt i det hele var der tale, blomster og gaver fra jer.

Og hvor er I mange. Hver eneste af jer var skrevet i kortet, og sammen med de gavekort, jeg har modtaget herinde, er I næsten 140 mennesker, der har sendt mig en hilsen.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige, for ‘tak’ virker så småt og utilstrækkeligt, når jeg holder det op imod, hvad I har muliggjort. De næste mange måneder bliver markant nemmere at komme igennem, takket være jer, og den gestus ved jeg ikke, hvordan man matcher på skrift.

Tak er virkelig kun et fattigt ord, men I skal vide, at jeg mener det fra bunden af min sjæl.