M2024, uge 48

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg ryddet op i mit køleskab og mine frysere og smidt alt det ud, jeg kan se, at jeg ikke får spist/brugt.

Modsat den daglige små-oprydning, hvor jeg sørger for at få brugt sjatter og rester, og så engang imellem kasserer noget, der har stået for længe, er det her lidt mere som når man rydder op i tøjskabet, og fjerner det, man ikke længere går i.

Den mad, jeg har smidt ud, kunne sådan set stadig spises – men jeg har flyttet rundt på den længe, og jeg får ikke omsat den til det, den kan bruges til. Det mudrer overblikket, og du ved reelt ikke, hvor meget, du egentlig har i fryseren, der kan bruges en træt torsdag aften.

Nu er der ryddet op, jeg ved, hvad jeg har, og jeg har fået en stak plastikbøtter tilbage i skabet.

2.

Er jeg begyndt at flytte rester af bodylotion, deodoranter osv. ind i mit soveværelse, for OHMYGOD, hvor de børn kan bruge meget tid på det badeværelse!!!!

Jeg har en tendens til at styre udenom resterne, fordi det altid er det sidst tilkomne, der er sjovest, men jeg kommer til bunds i dem nu, fordi jeg om morgenen bare bader, og så rykker ind i soveværelset og gør mig færdig, så børnene kan komme i gang med den *meget* omstændige proces, det (åbenbart) er at gøre sig klar. (Seriøst: Hvor lang tid kan det tage??)

3.

Har jeg lavet adventskrans og sat julelys op ude. Jeg manglede både et fad til kransen, nye julelys og noget at montere min lyskæde på. Sidste år købte jeg små buske, fordi jeg tænkte, at de ville kunne bruges flere år, men med vanligt talent, er det lykkedes mig at slå de planter, der er notorisk kendt for deres résistance, ihjel.

Jeg er denne gang gået med et rektangulært fad i en neutral farve, der passer i min vindueskarm i køkkenet, så den kan bruges hele året, og jeg har købt klyngelys til vores udhæng, fordi man på dem ikke bemærker det, når pærerne går; de sidste mange år har jeg troligt byttet lysene, hvis de går i stykker efter én sæson, for det KAN ikke passe, at et produkt, der er lavet til at hænge ude, kun kan holde 24 dage.

Men for bare at sige det, som det er, så orker jeg faktisk ikke at blive ved. Jeg vil bare gerne have noget, der kan bruges flere år i træk, og det kan de her. Når de har kørt 2-3 år under udhænget, er der stadig lys nok i dem til, at de kan tage et par år eller tre i mine lanterner. (Som til gengæld skal have GIGA ros for bare at blive ved med at være pæne, selvom de tager alle vejrtæsk i verden).

Kæden, som jeg ellers havde besluttet måtte sidde over i år, er blevet viklet om et obelisk-espalier, min mor havde i overskud, fordi børnene så gerne ville have den op. Det er ikke verdens mest æstetiske løsning, men den fungerer.

Så på papiret har jeg jo egentlig fulgt mine egne regler ift. at det, jeg køber, skal være både holdbart samt bredt anvendeligt nok til at retfærdiggøre den plads, det optager.

Men jeg har de sidste måneder tænkt over, at minimalisme og bæredygtighed efterhånden er så mainstream, at jeg måske er blevet lidt for god til at greenwashe mine egne undskyldninger for at købe nyt. For selvom jeg kører et relativt stramt regime med ikke bare at skovle ting ind, så kan jeg mærke, at jeg alligevel er samme sted, som jeg var sidste år ved denne tid, hvor jeg pludselig føler, at der er for mange ting alle steder.

Det er helt sikkert årstidsudløst; vi går lige fra græskar til flag og videre til jul, så der ER mere pynt og sager i mit hjem mellem oktober og december, end der er resten af året.

Men jeg gider ikke ende med at blive en parodi på konceptet, hvor jeg, i bedste En Shop-a-holics Bekendelser-stil, bare køber alt det, jeg har lyst til, og så retfærdiggør det på bagkant med noget minimalismerelateret.

Nye ting skal stadig produceres, uanset hvor mange formål, de kan bruges til, og at vi er blevet bedre til at sælge og købe brugt, har vist sig at have den bagside, at det får det til at føles mere lovligt at skifte ting ud hurtigere.

Det er ikke sort/hvidt, og grænserne er flydende, men jeg har i hvert fald et øje på det nu, og det må være der, det starter.

*

Månedens mål, december (1/4)

Det lykkedes os faktisk at komme igennem værelserne denne uge.

Vi kørte en mareridtssøndag, hvor jeg tog rummene, ét for ét, og fik ryddet op, gjort rent og pyntet, og jeg bad (‘tvang’ er nok mere retvisende) børnene om (til) at tage den store oprydning selv. Jeg faciliterede ved at smide de store vattæpper på gulvet, hvorpå jeg systematisk rykkede kasser og skuffer ud, og så fik de et fællestæppe i midten til det, de ikke længere brugte.

Det ville være synd at påstå, at de sang, mens de gjorde det.

Det blev heller ikke helt så tilbundsgående, som det ville være blevet, hvis jeg havde været leder på projektet – men hvis du vil have noget gjort ordentligt, skal du gøre det selv. Og det bliver i længden ret udmattende, så det må man tage konsekvensen af, og lade andre komme til.