M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg, fordi Anne til sidste indlæg skrev, at hun havde dårlige erfaringer med de genopladelige Siriuslys, sat mig for at kontrollere, hvor galt det står til med mine.
Jeg har derfor ladet de 6 lys, jeg har købt, HELT op, og har så noteret datoen for, hvornår jeg har taget dem i brug. Jeg har sat timeren til 4 timer pr. dag, og har placeret lysene, så jeg ikke får dem tændt med fjernbetjeningen ved et uheld, når jeg på de mørke morgener, tænder lysene i mit køkkenvindue med fjernbetjeningen, så nu er det bare at holde øje.
2.
Er halloween overstået, og da jeg pakkede spøgelser og græskar ned, lavede jeg i samme ombæring en krads oprydning.
For en af de få ulemper ved at være blevet virkelig god til at passe på sine ting, er, at de – tingene – jo så har det med at hobe sig op, fordi de holder og holder og holder.
Derfor oplever jeg, at jeg skal kassere flere ting, der faktisk ikke er i stykker, men hvor andet taler for at skille sig af med dem. Eksempelvis har børnene haft en stak små halloweenlanterner, som jo egentlig er fine. Men de kører på knapcellebatterier, og er uden timere, og det betyder, at de koster en formue at holde i gang de 3 uger, vi har pyntet op.
Det bliver én af dem, hvor det er svært at vurdere, hvad der, miljømæssigt, giver mest mening: At beholde noget, der allerede én gang er produceret, men som er dyrt i brug, eller at skille sig af med det og erhverve noget nyt, hvorved man bidrager til øget produktion.
(Og så har vi endda helt sparket indvendinger om, at ingen er døde af ikke at have halloweenpynt på værelset til hjørne).
Men hvis man forsøger at tage alle hensyn samtidigt, tror jeg, man ender med at blive handlingslammet, så jeg er fortaler for, at man prøver at tage udgangspunkt i gode intentioner og derfra så at gøre det så godt, man kan.
3.
Har jeg, endelig, hurra og ved et Guds mirakel, indhentet mig mig selv økonomisk.
Jeg har knoklet røven i laser, og det betyder, at jeg nu har skabt en økonomisk buffer, der er solid nok til, at det de næste mange måneder ikke bør blive et problem, at en kommune eller et jobcenter ikke betaler mig til tiden.
Jeg er nødt til at lade være med at dvæle ved rimeligheden i, at det skal være nødvendigt, men prøver i stedet at fokusere på , at jeg nu slipper for at blive så vred, at jeg får metalsmag i munden, når jeg skal bruge dagevis på at rykke for betaling for en vare, som et jobcenter allerede har fået. At the end of the day er der ingen af de ansatte dér, der ligger vågne om natten over min manglende betaling, så i pragmatikkens hellige navn, er det her nok den løsning, der tjener mig bedst.
Jeg har fejret det ved at købe det sæt kettlebells, jeg lovede mig selv tilbage i august, og jeg glæder mig som et barn til de lander. Tungt.
*
Månedens mål, november, (1/4)
Som nævnt i sidste uges indlæg, har jeg denne uge kigget på, hvad jeg gerne vil nå at have styr på de sidste af årets måneder.
For mig giver det mening at forholde mig til december, som det hastigt trækker op til i horisonten. Jeg er klar over, at det er meget forskelligt, hvor meget, vi går op i jul, og hvad december indebærer for os hver især, så jeg vil derfor gerne minde om, at man ift. til de her indlæg bare tager, hvad man kan bruge og lader resten ligge.
*
Det første af månedens mål er dejlig nemt, og er ét, jeg selv kommer til at have kørende i baggrunden de næste uger, nemlig at skabe plads i køleskab og fryser, så man har ledige bokse samt et sted at gøre af resterne i juledagene.
Går man op i at begrænse madspild, er det lavpraktik som dét her, der er afgørende for, at man faktisk får smidt overskydende mad i fryseren, når man d. 24. tager ud af bordet, i stedet for bare at kyle det i skraldespanden, fordi det bliver for omstændigt at pakke resterne i 16 små, bøvlede bokse, fordi man ikke har nogle, der passer – og ikke har et sted at smide boksene hen.
Så: Hurra! Nem aftensmad i november, for du skal bare hive den ud af fryseren og sørge for, at det er retterne, der er pakket i De Gode Bøtter, du tager op.
Hurra for den økonomiske buffer. Det er virkelig en luksus som ikke alle har råd til, men hvis det overhovedet er en mulighed, skal man prioritere at have en god slat buffer penge stående. Det giver mulighed for at vælge dyrere kvalitet som holder lang tid næste gang opvaskeren bryder sammen. Og når man får en uventet regning skal man ikke ud og skrabe penge sammen. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mit voksenliv.
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at mine skuldre faldt 20 cm., da jeg endelig nåede målstregen. SHIT, hvor det var en vigtig milepæl at nå!
Som eneste med indtægt i hustanden pt. er bufferen det eneste, der gør, at jeg kan sove om natten. Størrelsesbehov varierer fra person til person (og hvad-nu-hvis-personlighed), men har du mulighed for en buffer, så skaf den. Husk at en buffer kan være mange ting: penge i banken, penge under madrassen, guldbarre begravet i baghaven, ting der nemt kan sælges, eller en ven eller familiemedlem som har lovet at låne dig et bestemt beløb, hvis lokummet en dag brænder.
Jeg elsker den sidste halvdel af din kommentar, for det er jo virkelig en af de ting, som der kan være mange omstændigheder, der sætter begrænsninger for, hvis vi udelukkende taler kroner og ører. Så tak for et virkelig relevant indspark.
10.000% enig med de to første kommentarer – en økonomisk buffer er den bedste hovedpude i verden. Og man skal ikke undervurdere hvilket fokus det kræver at opbygge den – da især som selvstændig eneforsørger – så WELL DONE YOU 💪🏻💪🏻💪🏻
Økonomisk ros skal ganges med 10 – og SÆRLIGT når det kommer fra dig! <3
Må man spørge om, hvor stor en buffer, læserne af bloggen anbefaler og praktiserer?
Hilsen en, som bruger kassekredit som buffer…
Vores (familie på 4 med hus) er på minimum 50.000. Jeg vil helst have den er højere, for jeg hader at den kravler under, når vi har brug for at tage af den.
Hvis jeg skulle hæve ambitionsniveauet skulle den op på 6x husstandsindkomst efter skat, så man kan skride fra arbejdet, hvis det bliver for irriterende. Men det niveau når vi nok aldrig op på.
Jeg bruger også min kassekredit som buffer :/ 10.000 kr på lønkonto og 20.000 på budget. Er igang med en større budgetomlægning og målet er at betale den kassekredit ud og så opspare en buffer på 30.000 kr i alt.
Jeg er i øvrigt kun mig, med ejerlejlighed og bil. Jeg er selvstændig tandlæge og er derfor økonomisk ret så udsat ved feks. sygdom. Har tidligere haft et brækket håndled, der gjorde mig uarbejdsdygtig i 3 mdr. Det var økonomisk en ret stram tid, hvor lån fra forældre og laaaaang snor fra banken holdt mig ovenvande.
Hvor er det fint, at du spørger, for det er da faktisk ret relevant at få det gjort konkret.
Jeg har også været nødt til at have min kassekredit som en faktor i ligningen, og har det fortsat – men det er på 2,5 måned lykkedes mig at spare op, så jeg har til en ekstra måneds udgifter, både skat og budget. Men faktisk har det primære problem for mig været, at jeg pga. de manglende betalinger ender med at komme over det tilladte overtræk på min kassekredit hver anden eller tredje måned. Pengene kommer så (som oftest) dagen efter, men fordi jeg dermed på papiret flere gange har været ‘i rød’, er banken over mig med det samme. Også selvom jeg sort på hvidt kan fremsende dokumentation for, at der er 10 gange så meget på vej ind på kontoen, som den lige nu er i overtræk. Det er en ond cirkel, og det forringer mine muligheder for bankskifte samt lån til ekstraordinære udgifter markant, og det stresser mig helt enormt.
Målet for mig er at lave en buffer, der er solid nok til at kunne betale skat og budgetkonto i 3 måneder, selvom der ikke er noget indtægt af betydning. I den buffer vil min kassekredit være nødvendig at tænke ind (i hvert fald de næste par år), men det er også ok. Så længe jeg slipper for at være afhængig af andre menneskers (manglende) ordentlighed, er jeg glad.
Vi (familie på 2 voksne og 2 børn) havde en på 15.000 som viste sig håbløst underdimensioneret da nogen både fik stjålet en cykel og skulle have en stifttand nærmest samtidig. Nu sigter jeg efter 50.000 og sparer separat op til jul og ferie henover året.
Det kommer jo meget an på både ens omkostninger og potentielle uforudsete udgifter (stor forskel på at bo i et gammelt hus og en lejelejlighed). Jeg er typen, der helst vil gemme en formue i sofaen og gå med livrem og seler og… Men min bedre halvdel trækker i den anden retning, så jeg er gået med til, at vi har en buffer på 200.000 plus 10.000 på alle konti (budget, forbrug, voksenlommepenge x 2). Vi bruger ca. 45.000 om måneden på ALT, og bor to voksne og et barn i en villalejlighed (ejer). Bufferen dækker ferie, uforudsete udgifter og lignende. Vi har derudover aktier, vi kan sælge (med potentielt tab), hvis vi fik brug for at sige vores job op, blev syge eller andet.