M2024, uge 41

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Har jeg igen tolket i den yderste del af det vestlige Danmark, og som lovet kørte jeg ind forbi den lille surferbiks og spurgte på office krusene. (Og kom måske/måske-ikke til at købe et mere…).

Krusene er fra et mærke, der hedder Bioloco, som desværre kun forhandles engros. Det eneste sted, jeg kan finde det online herhjemme, er hos Majbritte Ulrikkeholm (som by the way er fuldstændig vidunderlig, både som sanger, forfatter og på SoMe), og ellers ser det ud til, at det primært forhandles på tyske hjemmesider.

Men er man på de kanter, så ligger butikken, jeg har købt mine i, lige overfor Nymindegab Kro, og de laver en kaffe, der er så god, at den er værd at tage turen for.

2.

Har jeg de sidste uger haft mange mellemtimer i meget øde dele af kongeriget. Det fik mig til at tænke på, at jeg ikke tror, jeg har fået videregivet, at jeg i de tilfælde altid bruger de lokale biblioteker som varmestuer – for det bliver hurtigt helt åndssvagt dyrt at hænge ud på cafeer, hvor der samtidigt kan være så mange mennesker, at det er umuligt at foretage sig noget som helst.

I mange mindre byer ligger bibliotekerne på de lokale skoler, hvilket har den store fordel, at der er åbent allerede fra kl. 7. Man er ofte alene i biblioteksafdelingen, hvilket gør det muligt at sidde og arbejde, og det er ikke nødvendigt at spule sit indre i lunken latté for at få opholdstilladelse.

(Til børnefamilierne vil jeg lige nævne, at kombinerede skoler/biblioteker også betyder nye legepladser og adgang til toiletter i weekender og på helligdage).

3.

Fandt jeg i mit bryggers 4 små keramikgræskar, som jeg bare har flyttet rundt på de sidste par år. Jeg var faktisk klar til at smide dem ud, for jeg synes, helt ærligt, at de er grimme og jeg gider ikke have dem ind at stå. Men fordi de er på størrelse med grapefrugter, er der bare heller ikke mange steder i haven, de passer ind, for de forsvinder lidt i de åbne vidder.

Men da jeg stod med dem, kom jeg til at tænke på, at man måske kunne male dem, og ude i skuret fandt jeg en rest sort maling, som de fik en tur med.

De er simpelthen blevet så fine, og jeg bliver glad hver eneste aften, når jeg står og vasker op og kan se dem stå og lyse i mine plantekasser i forhaven.

4.

Har jeg købt ind, så jeg kan køre hjemmeværnskøkken i efterårsferien, og få fyldt fryseren op.

Der har, som jeg har skrevet 700 gange, været fart på, og det bliver der ved med at være de næste måneder. Men jeg har endelig taget en hel runde på feltet og hentet det økonomiske rul, jeg var kommet bagud, og det har løftet 800 kg. af mine skuldre. Nu er der “bare” travlt på arbejde, men der er ro på de andre platforme, og det gør hele verden til forskel.

Jeg skal arbejde 2 dage i efterårsferien, og resten af ugen har jeg taget fri. Vi trænger til at tusse rundt i nattøj og drikke kaffe til langt op ad formiddagen, og jeg skylder vist også en gang vafler.

Jeg har en udflugt eller to på tegnebrættet, men der er stadig mere tid, end der har været længe. Derfor har jeg lavet en madplan, som består af fryseegnede retter, og har købt ind, så jeg kan lave dobbeltportion af det hele. På den måde får jeg masser af mad i fryseren, så der er nem, takeaway-forebyggende mad til de kommende sene dage, og som ekstra bonus kan jeg lave det, når strømmen er billig.

Månedens mål, oktober, (2/4)

Jeg har stall’et halloween siden midten af august, hvor Frida første gang spurgte, om ikke vi kunne finde bare et *lillebitte* græskar frem, men i søndags gav jeg mig.

Jeg startede med at sætte alt, hvad vi har af pynt frem på bordet, og derefter sorterede jeg i det, så det, vi ikke har brugt de sidste par år, er givet videre – eller smidt ud. For mig giver det mening at smide højtidspynt til genbrug, når butikkerne kan sælge det, så de ikke skal bruge lagerplads på at have det stående et år.

Som altid har børnene fået lov at tapetsere værelserne og knalde alt muligt på vinduerne, mens jeg har holdt stramt på, at vi sagtens kan pynte i resten af huset – men jeg skal kunne holde det ud.

Hvert år køber jeg ét stykke pynt, som jeg æstetisk synes er ægte pænt, hvilket typisk betyder, at det også koster lidt mere end det gængse plastiklir, men til gengæld får jeg stille og roligt opbygget en samling af pynt, der ikke giver mig lyst til at kradse øjnene ud.

Nu er her fint og pænt, der er laver græskarlygter og bagt en kage af indmaden, og min pumpkin spice latte er hældt i en af mine office kopper, så jeg kan skolde mig på den de næste par timer.

God ferie til de af jer, der har.