M2024, uge 40

M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.

Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.

Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.

I den forgangne uge:

1.

Havde jeg en mellemtime i Kolding, og brugte den i Kolding Storcenter. Jeg har haft et par parfumer på min potentielle ønskeseddel, som jeg gerne ville prøve, for jeg er alt for let at lokke med smukke beskrivelser af duftnoter på nettet. Det er gået galt et par gange, hvor jeg har bestilt parfumer, der lyder til LIGE at være noget for mig, som viser sig at dufte helt skrækkeligt, når jeg får dem åbnet og på.

Jeg øver mig i den her strategi; at skrive det ned, når jeg ser noget, jeg instant forelsker mig i – med løftet til mig selv om, at hvis det er fedt, når jeg ser det live, så må jeg købe det.

Det holder liv i butikkerne, det redder mig fra fejlkøb, og jeg sparer penge, for det er sket flere gange, at jeg faktisk ender med at glemme det, jeg for 3 dage siden ikke kunne leve uden.

Det er deprimerende at opdage, at man kan bypasse sig selv med et trick, der er så simpelt, men det virker, og det er det vigtigste.

I det her tilfælde var det ekstra godt, at jeg gjorde det. For hvor det normalt er duften, der er en dealbreaker, når jeg køber parfume, så var det konsistensen, der her var problemet.

Parfumen er markedsført på at være skånsom og baseret på vand i stedet for sprit, og jeg må konstatere, at jeg *bare* skal bede om sprit. Rigeligt med sprit.

For det, man åbenbart bruger som alternativ, fedter. Ikke meget, og jeg er ikke sikker på, at det er noget, alle ville bemærke. Men jeg er HYPER sart med ting, der fedter, og 3 minutter efter, at jeg havde testet den på mit håndled, stod jeg på badeværelset i Kolding Storcenter og forsøgte at vaske mine arme af.

Nej. Tak.

2.

Har jeg sat børnenes aflagte halloweentøj til salg, og det har jeg kun husket at gøre, fordi jeg sidste år lagde en reminder i min kalender.

Faste læsere vil vide, at jeg normalt ikke gider have ting, der skal videre, til at ligge og optage plads, men når der er tale om noget, der ikke fylder noget særligt, og som kan pakkes et sted, hvor det ikke ligger i vejen, så ville det omvendt også være nærmest arrogant ikke at forsøge at finansiere dette års outfit med fortjenesten på tidligere års.

3.

Har jeg opdaget ‘office cups’ – hvilket jeg ALDRIG har hørt om før.

Men jeg har fået en tolkeopgave et sted på vestkysten, der jævnligt gør det muligt for mig at spise frokost på en strand, hvor kite- og windsurfere holder til. Det er virkelig, virkelig hyggeligt, og der er en Roskilde-vibe, som min aldrende hippiesjæl elsker.

(Og så er folk søde nok til at slå over i engelsk, når de prøver på tysk og ser panikken i mine øjne).

Men fordi jeg en dag ville tage en kop kaffe med ned til vandet, stak jeg hovedet ind i en udstyrsbutik – og forelskede mig øjeblikkeligt i et krus, der stod på disken. Her var min hjerne smart nok til at bombe min listestrategi tilbage til stenalderen med bæredygtighedsargumenter, og jeg fik min kaffe med i det.

Det minder om et travel mug, men er større, fordi det ikke behøver kunne stå i en kopholder, og så er kanterne bløde og rare at drikke af. Kruset er af stål og holder te, kaffe og gløgg varmtvarmt i et par timer, og jeg elsker det. ELSKER det, Hans Christian!

Månedens mål, oktober, (1/4)

Den kommende måned er fokus her bare stille og roligt på at blive klar til efterår og vinter. Det er lidt mindre konkret end sidste måneds fokus på strøm, men jeg kan godt lide, at jeg har sat tid af til at tjekke de forskellige ting igennem, så jeg får det gjort. Jeg er ved at lægge an til at lave en almanak (altså, bare til mig selv), og denne måneds punkter er gode eksempler på, hvad jeg kommer til at skrive i den.

I den her uge har jeg taget vores tøjskabe. Det var oplagt, når jeg nu alligevel var i Antons, fordi jeg der havde lagt det halloweentøj, der skulle sættes til salg.

Nogle år skal der bare lægges en smule fra eller væk; andre år er der lidt mere, der skal videre. I år var klart det sidste; da Frida til sidste medicinkontrol blev målt, var hun vokset 4,5 cm. på 4 måneder. Anton er næsten ligeså høj som mig efterhånden, og ved blive bred over skuldrene, og da jeg alligevel havde den store sæk fremme, tog jeg turen gennem mit eget skab og fik pillet det fra, jeg alligevel aldrig bruger.

Det er mærkeligt, for vi køber vitterligt ikke ret meget tøj, og alligevel kan jeg, hver gang vi rydder op, køre på genbrugsstationen med et par poser.

Nu er der plads i skabene, og jeg ved, præcis hvad de mangler begge to, så vi får brugt børnepengene rigtigt.