M2024, uge 14
M20XX-indlæggene er en indlægsrække, jeg startede i 2018, som i første omgang var et forsøg på at skrive mig ind i at leve mere bevidst; at finde en måde at have miljø, klima og privatøkonomi med i de valg, jeg træffer dagligt.
Siden har det udviklet sig, og handler i dag mere bredt om at være tilstede i sit eget liv. Det er en skønsom blanding af de oprindelige emner, mental minimalisme, samt de dilemmaer, der kan opstå, når ét hensyn modarbejder et andet.
Det er en organisk vildmark af et tema, der kun bliver bedre af input, så uanset om du er ny her på bloggen eller om du er veteran, er betragtninger, erfaringer og hovedbrud altid mere end velkomne i kommentarfeltet.
I den forgangne uge har jeg:
1.
Erkendt, at jeg ikke får brugt de to (ellers meget lækre) sprays fra Rituals, som jeg fik i fødselsdagsgave.
Årsagen er lige så simpel, som den er idiotisk: Jeg har haft begge dufte som håndcremer, og jeg er helt og aldeles ovre dem. Det har jeg brugt et par måneder på at parlamentere med mig selv om logikken i, men fact er, at jeg styrer udenom dem hver eneste morgen, og de er for dyre til bare at stå og samle støv.
Min veninde fik den ene, min søster den anden, og nu er jeg fri for at irritere mig over mig selv, hver eneste gang, jeg åbner skabet.
2.
Justeret min vaffelopskrift – og inden du tænker: “Ej, ok. HVOR små ting skriver vi på??” så lad mig lige forklare.
For vi har rigtig ofte små mennesker sovende her, og de ved, at de kan lokke mig til at lave vafler til dem uden at presse ret hårdt. Derfor er det faktisk lige nu noget, der er på menuen et par gange i måneden.
Og hvor jeg tidligere ikke bemærkede, om der var vafler i overskud, når børnene gik fra bordet – for hvis der var, kunne det skyldes mellem 50 og 100 forskellige ting – så kan jeg pludselig nu se, at der konsekvent er cirka 1/3 af portionen tilbage, når alle har sagt tak for mad.
Man kan jo egentlig godt fryse dem, for stakker du dem og pakker dem i bagepapir, så kan de lunes i ovnen uden at blive tørre – men jeg er blevet selektiv med, hvad jeg fylder fryseren med. Ganske enkelt fordi jeg efterhånden har fundet ud af, at stort set alt kan fryses, hvis du gør det rigtigt. Men det bliver rodet og uoverskueligt, hvis hylder og skuffer er fyldt med 100 små rester og ting, der kan bruges som snacks, og så ender jeg med enten pludselig at mangle mad-mad til de dage, hvor det ville være en hjælp at have, eller at opdage, at jeg har frosne retter nok til at bespise et mellemstort Hjemmeværnsarrangement, under alle vaflerne og bægrene med smøreost.
Men at smide en solid håndfuld vafler ud, hver gang jeg laver en portion, er ikke i orden, så nu har jeg haft lommeregneren fremme og har reduceret opskriften med en tredjedel.
3.
Fået ny ovn og emhætte (hurra!).
Inden den søde elektriker stak af med det gamle, sørgede jeg for at rapse de 2 riste fra den gamle ovn, for nu, hvor jeg ofte udnytter, når jeg alligevel har gang i ovnen, står jeg jævnligt med 3 varme bageplader, eller brød, der ikke er kølet nok af til at smide i poser, når jeg skal bruge pladen igen, og mangler en rist.
No more. Nu har jeg 3, og det er perfekt.
Status, Månedens Mål, april (1/4)
Jeg synes, det har været en krads start ovenpå påsken og De Uendelige Ugers sygdom. Føj, hvor jeg har løbet stærkt. Der har været svømning og læsning og dobbelt op på klub til Anton, mens Frida fik en tandbyld midt i det hele, og så har der været en del kommuner, der ikke har betalt deres fakturaer, for ‘det har jo været påske?’, som de siger, når jeg ringer. (Og ja. Jeg vil gerne bede om en medalje for at holde mit tonefald indenfor normaltregistret, når jeg spørger, om de udviser samme largeness over for de mennesker, der skylder dem penge, tak fordi du spørger).
Jeg øver mig i at kigge tingene kritisk efter i sømmene, når det bliver SÅ vildt, som den her uge har været, for selvfølgelig er der noget af det, som bare er #life.
Men der er også knapper at skrue på. F.eks. er jeg indtil nu gået med Anton ind, når han skal til E-sport, og har hjulpet ham med at logge ind. Samtidig har han fået lov at køre på nedsat tid – men det betyder, helt lavpraktisk, at vi onsdag kører hjemmefra 16.40, og at den er 17.15, inden Frida og jeg er hjemme igen. Det er røv og nøgler, når vi så skal afsted kl. 18.10 for at hente ham igen. Ikke mindst fordi vi om tirsdagen har et tilsvarende set up, hvor jeg afleverer Anton først, kører videre med Frida til svømning, venter 45 minutter, tager Frida med igen, og samler Anton op på hjemvejen.
Jeg vil strække mig ret langt for at få det til at fungere, men nu har jeg lavet et lamineret kort med hans login-oplysninger (på den analoge, krypterede måde, selvfølgelig) og sagt, at han skal være der de fulde 2 timer. Det betyder, at Frida og jeg faktisk får tid nok til, at den kan bruges til noget, f.eks. lektier eller aftensmad.
Det er ongoing work in progress, men det er ok. Det er fedt, at der er noget, han har lyst til og kan rumme, og vi skal nok få det til at fungere.
Nå, men alt det for at sige, at mit fokus på månedens mål har været laserfokus-glemt-glemt-glemt-LASER!-glemt-glemt-fokus. Og alligevel er jeg faktisk nået med. Så altså: Håb for os alle, I guess?
*Jeg har fået slettet ikke færre end 23 apps på min telefon. Derudover har jeg pakket nogle af de mapper ud, som jeg har lavet for at skabe overblik, men hvor jeg simpelthen glemmer, hvad jeg har liggende. Og det er jo ikke fordi jeg er ved at løbe tør for plads, vel? Men der er heller ingen grund til at have en masse crap liggende, som man bare swiper hen over 400 gange om dagen.
*Jeg har afmeldt omkring 20 nyhedsbreve, heraf flere, jeg ikke ANER, hvordan jeg er endt med at få. Det vilde er, at jeg ikke som sådan har forholdt mig til, at de dumper ned i min indbakke flere gange dagligt – men sikke dog en ro det har givet at melde dem fra.
*Min oprydning på insta har vist sig at være en lidt mindre strømlinet omgang, for jeg har gennem længere tid været i gang med at redesigne mit feed. Jeg har skruet voldsomt ned for folk, der mener en masse om mad og træning og politik og neurodivergens, og har i stedet tilføjet en ordentlig stak kunstnere, fotografer, sportsfolk – og dyr.
Derfor har jeg faktisk de sidste måneder unfollowed meget af det, der ikke længere giver mening for mig, og fordi jeg samtidig har været nogenlunde konsekvent i, hvilke typer af konti, jeg trykker ‘Følg’ på, rammer algoritmen plet meget af tiden med nye forslag.
Derfor følger jeg netto nogenlunde samme antal, som inden jeg begyndte at rydde op, men sammensætningen er en anden, og passer bedre til det, jeg bliver glad af at kigge på nu.
__________
Den kommende uges underemne er: Underholdning.
1.
Mit primære fokus bliver min tv-pakke og mine streamingtjenester. Det er et punkt, jeg har skubbet siden november, for det er sådan en opgave, jeg HADER. Min hjerne smelter, når jeg skal sætte mig ind i ting, der ikke interesserer mig, og det gør det her virkelig, virkelig ikke. Det er bare noget af det, der skal fungere, og hvor jeg, hånden på hjertet, kan komme til at køre alt for længe på dyre og/eller outdatede workarounds, fordi jeg ikke kan overskue at skulle læse op på alt det med småt.
Men da jeg ville tilkøbe TV2 i november, så Frida kunne se julekalender, var der sket en HELT masse med pakkerne hos YouSee. Det har derfor været på min mentale liste siden, for jeg kan formentlig samle de streamingtjenester, vi har, og tilkøbe de tv-kanaler, vi gerne vil have, for nogenlunde det samme, som vi giver nu.
Og jeg siger ikke, at hverken jeg eller I kunne finde på at dele login med andre mennesker. Men HVIS nu man hørte om nogen, der besudlede moralen med den slags, så kunne man lige lade gå videre, at det ser ud til at være en stakket frist, så man kan måske ligeså godt få fundet en mere holdbar løsning først som sidst.
2.
Jeg vil have taget stilling til mine abonnementer på podcasttjenester, blade og aviser.
3.
Og endelig kommer jeg til at tjekke de abonnementer, jeg har på min telefon. Der er helt sikkert nogen, jeg ikke bruger nok til at forsvare det, de koster.
(Hvis man lige har glemt, hvor man gør det, så er det Indstillinger -> Apple-id -> abonnementer)
7. april 2024 @ 11:21
Jeg vil bare sige til alle jer i “Lindas Oprydningsklub”: Det er ikke kun for jeres egen skyld, at det er fedt, at I gør det her. Jeres børn bliver også glade for, at I gør det, når de engang kommer til at hjælpe med at rydde ud!
For jeg er pt. i gang med at hjælpe min gamle moster og onkel med at rydde ud i deres kæmpe hus, som de har boet i i 40 (!) år, så det kan sættes til salg. Og for et par år siden ryddede jeg mine forældres hus, som de havde boet i i næsten lige så lang tid. Det er en ørkenvandring i ordnede og uordnede papirer. Telefonregninger fra 90erne, fordi man jo fik dem tilsendt dengang. Fordi man skulle gemme vigtige papirer i 5 år dengang. Gammelt børnetøj. Legetøj. Ting der engang skulle sælges, men som aldrig kom videre. Og bøger, bøger, bøger. Og så lige ønskesedler fra 1997 og sang og invitation til min nonfirmation (dog vigtigt at gemme!). Plus utrolig meget andet crap, fordi det ikke bare var et privat hjem, men fordi de også havde eget firma, hvor meget endte i kasser rundt omkring i huset. Selvom vores forældre engang har været tjekkede med at have orden i papirer og ting, så forsvinder den tjekkethed med alderen, hvor vigtige og uvigtige ting ender samme sted, så man er nødt til at gennemgå det hele. Det. Tager. Så. Lang. Tid. SUK!
Og jeg skal ikke udskamme hverken dem eller mine forældre. For der er jo valide årsager til at det ser sådan her ud nu. Og når man har et stort hus og dermed pladsen, så ender det bare sådan.
MEN efter jeg nu har ryddet op og ryddet ud i mit eget barndomshjem, og nu er igang med min moster og onkels, så er mit budskab, at enten bør alle mennesker flytte hvert 5. år, så der naturligt bliver ryddet ud. Eller også skal der være tvangs-medlemsskab af Lindas Oprydningsklub! 😀
Og hvis nogen af jer har gamle forældre, der stadig bor i eget hus, så start den her proces mens de stadig er friske og raske – og mens det stadig er af lyst, og inden det er fordi det er tvingende nødvendigt, fordi de er blevet for gamle. For det ER en hård proces mentalt at skulle rydde ud i 40 års familieliv – og hvis man kan gøre det i små ryk fremfor ét stort (som jeg står i nu) er klart at foretrække. Og selvom det er hårdt, så er det faktisk også skidehyggeligt at samle en god håndfuld familie og venner og bruge en dag på det!
PS. At tilrette opskrifter er ikke småligt. Det er vel bare rettidig omhu? Og noget vores mødre og bedstemødre osv gjorde som en naturlighed. Fordi det bare giver god mening. Vi har en familiekogebog, hvor der fx er en opskrift på nogle småkager i 3 mængder. Den oprindelige er fra min oldemor, nr. 2 der hedder “Mindre portion” er fra min mormor og nr. 3: “Lille portion” er min mors. Og “Lille portion” er stadig kæmpestor 😀
Så jeg stener altid over, når jeg laver “Lille portion”, HVOR mange småkager familien har ædt i fordums tider, når det har været den oprindelige portion, for “Lille portion” giver ufattelig mange småkager… 😉
9. april 2024 @ 16:41
Det du skriver er så rigtigt. Min far havde ryddet godt op og ordnet alt, så mit barndomshjem kunne tømmes på en weekend da han døde som den sidste af mine forældre. Men vi smed en masse ud – også breve og andre personlige ting. Jeg ville egentlig gerne have dvælet lidt ved det, men min bror syntes det var frygteligt invaderende overfor deres provstliv, så vi valgte at følge ham. Det var ok, for de kunne jo ligeså godt have smidt det ud selv, og ultimativt var det jo deres historie. Mine svigerforældre derimod. OMG…… min svigerfar var samler af Guds nåde (weekendavisen fra 1991 på lydbånd, anyone?) Og det tog os ugevis at muge ud i hans kontor da han døde. Min svigermor lever endnu, og hun prøver at få lidt bund i det, men det bliver et lang sejt træk. For et hus i tre etager med nips og tingeltangel over det hele tager bare tid. Pyha.
9. april 2024 @ 16:52
Det er simpelthen sådan en god pointe, Johanne. For dels er ALLE andre menneskers stakke meget uoverskuelige, fordi de ofte er sorteret efter et system, der kun giver mening for dén, der har lavet det, og dels, som du, Hanne, også skriver, så er der også noget med privatliv. Både ift. respekt, men sgu også fordi der er oplysninger, man jo formentlig ikke ønsker sig at få om sine forældre? Jeg kan i hvert fald sagtens komme i tanke om dagbogsnoter og svar på prøver osv. osv., som jeg ikke på nogen måde er interesseret i, at mine nærmeste skal læse. Jeg har faktisk af samme grund smidt meget af det ud, og så har vi i vennegruppen en aftale om, hvem der er ansvarlig for at smide noget ud, inden forældre eller børn ser det, hvis man skulle få en flyver i hovedet.
Alle har ret til at have et privatliv og til at have hemmeligheder, men det er stadig fin stil at have tænkt over, at det jo ikke fordamper, når ens eget stik trækkes ud.
(Og ift. småkagerne, så ER de jo fra en generation, hvor det ville have udløst en walk of shame, der ville få Cerseis til at blegne betragteligt, hvis man fik gæster og ikke havde noget at byde dem..)
7. april 2024 @ 13:13
Tak til Linda og oprydningsklubben
Bliver opmærksom på tre ting:
1: Heldigvis har jeg ikke brug for at gå full on på alle områder – mængden af nyhedsbreve og apps holdes nede jævnligt.
2: Bliver taknemmelig (igen) for at bo småt. Hvis ting bare kan opbevares, så udskyder man bare opgaven (det gør jeg i et vist omfang alligevel, men jeg ikke har mange m2 at udskyde på, så det begrænses automatisk).
3: Fantasien om, hvor glad jeg er for HBO er meget sejlivet. Og det til en pris af 89kr om måneden. Denne uges opfordring virkede og HBO får ikke længere automatisk penge fra min lomme.
Jeg er simpelthen imponeret over, hvor venligt og kærligt skub og opfordringer virker.
9. april 2024 @ 16:54
Det er virkelig sjovt, at du skriver det, for præcis sådan havde jeg det med mit madblad. Men din kommentar fik mig til at træffe beslutningen og få det sagt op. <3
11. april 2024 @ 07:59
Hvor dejligt!
7. april 2024 @ 13:56
“Det har jo været påske” er alligevel noget af en undskyldning for ikke at betale en regning til tiden – for du kan jo ikke påstå andet – det HAR været påske! Mine kunder har altid “lige fået et nyt system”!
9. april 2024 @ 16:54
Er du mon stødt på ‘Problemer med TDC’? Den har jeg også hørt et par gange. Folk, mand. De har gode nerver.
7. april 2024 @ 18:42
Når vi får vafler, laves de ved bordet (kræver selvfølgelig lidt tålmodighed af spiserne), og så stopper jeg med at lave flere, når alle er mætte. Hvis der er mere dej, gemmer jeg den, og så står den på en vaffel eller to til morgenmad 🙂
9. april 2024 @ 16:55
Du lyder som det mest overskudsagtige menneske i verden, Trine. Gid det var mig:)
8. april 2024 @ 06:55
Har slettet app, og tog i denne omgang alle de tøj app, hm, zalando, boozt som jeg faktisk er lidt modstander af, da jeg hellere vil købe lokalt. så nu røg de.
jeg har fået noget tid siden, opsagt min kabelpakke, og da vi er ved at få indlagt fiber i området, afventer jeg lige, om der kommer et godt tilbud dumpende inde.
9. april 2024 @ 16:57
Det ville være oplagt.
Jeg har bedt YouSee om at ringe mig op, for de kører kampagne til nye medlemmer – men jeg kommer til at prøve at argumentere for, at det måske er ligeså rimeligt, at trofaste kunder, der har lagt alle abonnementer hos dem, også får mulighed for at gøre brug af det.
Hvis ikke man spørger, får man jo i hvert fald ikke ja, så nu ser vi.
8. april 2024 @ 18:13
Her er jeg også helt med – og har i øvrigt med ro i sindet helt meldt mig ud af oprydning i skuffer, skabe og andre rum. Her får Gmail, Facebook, Instagram og LinkedIn får jævnligt en overhaling. Har eksperimenteret med at slette alle sociale medier i lange perioder. Det giver en dejlig ro og meget mere fokus. Facebook er dog svær at slippe ud af, uden at jeg går glip af vigtige sociale informationer fra klassen eller fritidsinteresser.
Elsker at din blog stadig lever. De andre jeg læste engang er desværre døde.
9. april 2024 @ 16:58
Jeg savner virkelig også mange af de gode gamle. Der er ikke andre oplagte medier, hvor man får små bidder af alt muligt på den her måde, vel?
10. april 2024 @ 22:11
Savner også blogs. Scrolling gennem insta er bare ikke det samme 😢 Så derfor er det så fedt at vi stadig kan besøge dig, Linda 😃
8. april 2024 @ 20:16
Herligt at være medlem af denne skønne oprydningsklub (mv.).
Jeg har slettet gamle apps (fotoredigering, som jeg ikke bruger mere og Gud ved hvad. Og så har jeg lavet et benspænd for mig selv ved at gemme min eneste some-app (insta🤷🏼♀️) i en mappe på tlf og på bagerste side og så flytte lidt rundt på den fra dag til dag. Det, at tommelfingeren ikke har et automatisk sted at klikke, minimerer min brug af appen. Men jeg er glad for nogle af de profiler jeg følger og har lyst til ind i mellem at tjekke ind. Bare ikke flere gange om dagen.
9. april 2024 @ 16:59
Det er en fin overvejelse at gøre sig, synes jeg. At der er apps og abonnementer, som man faktisk gerne vil beholde, men hvor man gerne vil forbruge dem en smule mere bevidst. God og fin vinkel at få med <3