*Har Esbjerg fra og med i går fået nyt parkeringssystem; det samme, som bruges i alle andre storbyer – og aldrig har Vestjylland set så massivt et opbud af stærke følelser. oKAY, folk er rasende. Hvilket er virkelig vildt, taget i betragtning af, at der hernede er ledige p-pladser overALT, og at du, smackdown centrum, kan holde mellem 2 og 4 timer gratis. Men vi er ikke store på forandring på de her kanter, hvad mener du med apps, og HVAD MED OS, DER IKKE HAR MOBILTELEFON!!?
*Er det ved at være for varmt til min højtelskede rave-kedeldragt, når jeg er på Opgaven, Hvor Jeg Bliver Beskidt, men fordi jeg ofte skal videre til andre opgaver, har jeg brug for noget andet, jeg kan have over mit normale tøj. Noget, der beskytter, men uden at være varmt. Det udtryk, der falder mig ind, er ’Smuds-kedeldragt’ – har vi en ekspert i arbejdstøj på linjen, der kan være behjælpelig med en anbefaling?
*Så jeg forleden et opslag om, at Beyoncés version af Jolene er et ’power anthem for women everywhere!’ – og jeg ved godt, at jeg er meget alene her, men jeg synes, den er decideret irriterende. Dolly er tilgivet, fordi country og #DetVarEnAndenTid – men “I’m warnin’ you, don’t come for my man”? Really? Ej, men hvis det endelig skal være, så syng dog til din mand, at han skal stoppe med at knalde udenom.
*Var jeg i fredags på Moesgård for at se den nye udstilling ’Kriger’. Vi startede med at pre-game med hele det grå segment til noget morgenmad, hvor en blændende dygtig og engageret arkæolog fortalte om udstillingen, og hvad man havde gjort sig af overvejelser, da man satte den op. Det gav den en helt anden sammenhæng og dybde, og hvis man får muligheden for at høre et tilsvarende oplæg, enten om den her udstilling eller om en af de andre, så skal man KLART gøre det. Det var en gamechanger af de store.
*Fandt jeg forleden ud af, at Fridas veninde går til Kæphest. Hun bliver glad, når hun finder ud af, at Fridas mor er uofficiel verdensmester i selvsamme disciplin.
*Elsker jeg interne jokes, for der er ikke noget bedre, end når helt random ting kan få én til at trække på smilebåndet. For et par måneder siden var en veninde på date med en fyr, der, ganske u-ironisk, stillede i ruskindsjakke med frynser, og jeg har ikke TAL på, hvor mange cowboymemes og tvivlsomme TEMU-produkter, vi siden har været så hjælpsomme at sende hende. I sidste uge forsøgte min mor at beskrive, hvad det er for klip klappere, hun er på udkig efter, og det blev til en forklaring så vag, at jeg siden har sendt hende mellem 10 og 15 billeder af klip klappere og crocs med stilethæle, en version, der meget minder om 90’er-fænomenet Buffalos og et par, der var udformet som hajer. Altid ledsaget af teksten: ”Også en mulighed?” Jeg er skideheldig, at jeg har hende, og at hun også synes, det er sjovt.
*Har jeg reaktiveret min Tinderprofil, og det er ikke blevet mindre vildt, siden jeg var der sidst. Men det er stadig tankevækkende, hvor mange mænd, der lader til at have brug for, at du skal ville have en kæreste. Nu er det blevet et korstog for mig (fordi kæphesten er optaget), for det er 2024, og jeg nægter at bøje mig for den kønsnormative kliche om, at kvinder dater for at blive gift. Jeg har en god håndfuld kammerater, som er med på sidelinjen, og da jeg første gang forklarede, hvad jeg havde tænkt mig at skrive, udbrød den ene skrækslagent: ”VIL du gerne dø!?” mens den anden råbte: ”Er du blevet vanvittig!?!” – hvilket ikke på nogen måde styrker min tiltro til mænd som koncept, må jeg bare sige. Men alle kan være helt rolige, for 8 ud af 10 mænd læser alligevel ikke, hvad man skriver.
*Kan jeg læse, at SKAT bruger ”AI-systemer, som Skattestyrelsen har udviklet” til overvågning af danskerne. Altså, nogenlunde samme cast, som udviklede systemet, der blev brugt til at lave ejendomsvurderinger med, som denne gang forsøger at tøjle Sarah Conners værste mareridt, der – når det bliver bedt om at generere billeder af kvinder, der spiser salat – leverer det her:
Det kan ikke gå galt.
*Har jeg fundet 2 gode podcasts, som I også lige kan få glæde af, hvis I mangler lidt til ørerne:
Linda, jeg elsker dig! ❤️ Kan jeg ik komme cc på de klipklapper-memes dér?
Kh Lene K
Hahaha – jo! Og man kan da godt, i et svagt øjeblik, komme til at føle, at man misser ud, når man ikke har sko, der ligner hajer, der har sat tænderne i dine fødder!?:)
Verden har ikke brug for flere Jolene covers, jeg er med dig…
Præ. Cis!
Men men men hvad skrev du på tinder?
Jamen, ikke noget vildt overhovedet. Og ikke noget, jeg ikke har set 1000 mænd skrive før mig. Men selvom jeg ligeud skriver, at jeg ikke vil have en kæreste, så er der stadig flere, der har brug for at understrege, at de IKKE leder efter en kæreste. Og altså.. hvor dejlig, at vi er enige? Jo? Men det virker som om, det for nogle er en del af spillet at fremstå uopnåelige.
Heldigvis kan man i dag fjerne sit højreswipe igen…
Kedeldragt er det stykke beklædning du leder efter. Kansas laver dem, men der findes sikkert andre alternative mærker. Kh hestepigen øhh eller måske er det med tiden blevet til hestedamen
Jeg synes, ‘hestedame’ har et skønt, lidt overklasseagtigt schwung!:)
Jep til kedeldragt.
Billig-arbejdstøj.dk plejer at være min go-to for den slags. Ikke nødvendigvis billigst (go figure), men udvalget er enormt.
Vi køber en del kliniktøj derfra. Det er altid rimeligt smooth, både levering og returnering.
Man kan få en sommer kedel dragt
Beregnet til varme steder
Nu tog jeg bare den første og bedste link
Eller den billigste kedel dragt fra den lokale håndværkere butik
Men så skal du ikke regn med lynlås holder sommer ud
https://www.specialbutikken.dk/kansas/fristads-icon-light-kedeldragt.aspx
Eller hvad med og køre den gammeldags stil
En lang kittel
https://www.imagewear.dk/billig-hvid-kittel-unisex-29259.html
Der er masser at finde, men jeg synes, det kan være lidt svært at vurdere, hvordan de fysisk er at have på. Om nogle typer af stof er særlig varme, om knapper er bedre end lynlås, når det mest bare handler om ikke at blive snavset osv.
En kittel ville være verdensklasse, hvis ikke, det var fordi der også er behov for noget på benene:)
Vent hvad?? Kan man for real gå til kæphest?
Turneringer und ALLES, du!
I virkeligheden interessant at copy paste Jolene, med et lille twist, når nu hun alligevel overtager en ny markedsandel af verdensherredømmet. Men altså, med lige dét twist, skulle hun bare have ladet være.
Hvis Beyonce virkelig skulle owne en ny visionær version, kunne hun vel oplyse Jolene om, at “hvis du knalder med min mand, kan du da bare beholde ham.”
For REAL! For mig har den meget samme vibe, som prægede sodavandsdisko i slut-firserne, hvor alt, alt for unge piger truede hinanden, fordi nogen havde kigget på nogle andres kærester. Hvis det ENESTE, der afholder ham fra at gå, er at du konstant fjerner alle alternativer, så tror jeg måske energien er bedre brugt på at pakke kufferten?
Ups glemt lige
Kæphest
Enhvers ride udstyrs butik med respekt for sig selv
Har nu en hel afdeling til kæpheste
Igen tilfældig link
Både stald udstyr og spring udstyr
https://aarideudstyr.dk/shop/shop/kaephest/
Verden er somme tider virkelig vidunderlig:)
Jeg vil også gerne vide, hvad du skrev på Tinder?
Hilsen en, der heller ikke vil have en kæreste eller giftes (igen).
Ps. Siger også nej tak til Beyoncés Jolene cover – skrid dog fra stodderen, hvis han hellere vil knalde Jolene!!!
AMEN!!!
Jamen, jeg skrev, meget sobert og u-nasty, at jeg ikke står og mangler en kæreste, så hvis det er det, man er på jagt efter, så er det ikke mig, man skal swipe på. Jeg kommer til at dø med sværdet i hånden ift. at det SKAL være i orden at skrive i 2024.
Det er så meget i orden at skrive! Også som kvinde! Hellere på en ordentlig måde fortælle, hvad for en slags relation, man er på udkig efter end et fesent ‘lad os se, hvad det udvikler sig til’.
Thanks God. Synes godt nok Beyonces version er…. Ja, behøver man være samtlige musikgenrer igennem?
Altså hva?
100% enig.
Og måske vi heller ikke behøver forherlige ALT, hvad The Queen Bee rører ved?
Jeg vil gerne stå på mål for at dem, der ikke har mobiltelefon, må komme med ind i det 21. århundrede. Også kvartvejs inde.
Det spørgsmål synes jeg faktisk ikke er helt så simpelt, som det på overfladen kan se ud.
For lige at tage parkeringsdelen først: Der har været slået MASSER af info op, både på sociale medier og på kommunens egen hjemmeside, og alle steder står, at man kan bruge enten app eller betalingsautomater, som står derude. Og hvis man betjener en computer hjemmevant nok til at være rasende på fb, så handlet det jo i hvert fald ikke om manglende evner, hvis man ikke har en mobil.
Der er HELT sikkert en generation, som er i klemme. Jeg har netop brugt et par måneder på at hjælpe min søde bedstefar på 96 med at købe og lære at bruge en iPhone. Det er SVÆRT. Både fordi synet driller, og fordi den digitale verden er fuldstændig uoverskuelig, når man er oppe i den alder.
Men jeg har svært ved at pege på, hvordan problemet skal løses, ud over den måde, det bliver forsøgt løst på i dag, hvor de ældre mennesker skal fremmøde på borgerservice osv. når de skal noget af det, vi andre bruger vores smartphones til. For de er en gruppe, der langsomt bliver mindre, så der er måske ikke så meget at sige til, at ingen virksomheder eller offentlige instanser ønsker at poste masser af penge i at udtænke bro-byggerløsninger – for det er jo en investering uden afkast. I den bedste af alle verdener gjorde man det alligevel. Men når der kun er én kage, og mange om at spise den, så bliver det jo lidt det muliges kunst.
Men der findes også mennesker, der har fravalgt smartphones og mobiltelefoner. For nogle handler det om, at man finder den for svær at betjene, mens det for andre er et bevidst valg, fordi man ikke vil være tilgængelig overalt.
For den første gruppe har jeg lyst til bare forsigtigt at spørge, om det måske ville give mening at tænke over, om man bør køre bil – og dermed have et parkeringsbehov – hvis man finder en telefon for uoverskuelig.
Ift. den anden gruppe er jeg faktisk ikke sikker på, at jeg synes, det bliver ved med at være samfundets opgave at rette ind. Hvis man forestillede sig, at nogen insisterede på, at de kun ville kommunikere med håndskrevne breve, er det jo ikke som sådan noget, der generer andre. Men det er da en rimelig overvejelse, om det er det omkringliggende samfunds opgave at sørge for, at der stadig er postkasser overalt – eller om man kan sige, at der, med valget om papir og blyant, følger den konsekvens, at man så selv må sørge for at fragte sig til den nærmeste af slagsen?
På samme måde synes jeg, at man, hvis man fravælger en mobiltelefon, så må sætte sig ind i, hvordan man bruger en p-automat – eller finde en anden måde at transportere sig på.
Vi behøver ikke være enige, og alt godt, hvis vi ikke er <3 Men fordi jeg netop har siddet med en senior-senior og snuden i en ny mobil, er det bare et emne, jeg har tænkt virkelig meget over.
Hej Linda
Tak for langt, grundigt og reflekteret svar – det var en virkelig positiv overraskelse. Jeg læser egentligt at vi er enige – seniorer, der bøvler så meget med synet at en telefon er for svær bør måske ikke køre bil alligevel, og dem der vil fravælge mobil eller bare fravælge app kan jo glæde sig over automaterne. Det var gruppen af folk der vil fravælge apps jeg havde i mente med min oprindelige kommentar, helt så spidst vil jeg ikke sige nogles oldefar ikke skal køre bil 🙂
Men måske kernen ikke handler om mobil telefon på parkering, men mobil og internets betydning for at senior-senior generationen kan deltage i verdenen? Det er jo ikke rimeligt at en generation der i gennemsnit har behov for mere offentlig hjælp end yngre generationer, har sværere adgang til den hjælp fordi vejen derind er tilrettelagt efter de yngre generationer. Jeg synes det er svært.
Jeg synes det er urimeligt at min mormor f.eks. kun kan bestille lægetid fordi min mor kan hjælpe hende, samtidig med at alternativet i det konkrete tilfælde med lægebesøg kræver mere personale til stede i de enkelte lægehuse, og selv der forudsætter det at den enkelte selv kan komme dertil – flere lægehuse? Udkørende “bare fordi” personale? Det virker jo også som et voldsomt forbrug af ressourcer. Ikke fordi ældre ikke fortjener nem adgang til det offentlige, men fordi der er mange områder, mange mennsker og begrænsede ressourcer.
Godt, det ikke er mig der skal løse det er nemt at sige.. men virkeligheden er jo at for min mormor er det min mor der løser det, og for en andens mormor er det måske ingen. En hård lappeløsning båret ud af det muliges kunst.
Ingen løsninger herfra, men tak for god diskussion og gode refleksioner!
Linda – du lyser ofte min dag op 🙂 TAK for det! Prøv at google Hanstholm habit.
Hvorfor kan jeg ikke svare ved der i snakke om mobil, nå ved ikke
Nå for mig er det her meget grænse overskridende
Hvis man ikke siger ja til alt i det der app, ja så kan man ikke bruge app
Jeg har af helt personlige grunde brug for jeg ikke kan sporres hvor jeg er
Og ja så kan man ikke bruge meget af app og ting i telefonen
Blandt andet parkering betaling,
Jeg ved jeg må give afkald på meget, og det er mit valg, men det er jo af en grund jeg bliver nød til det her, som jeg ikke selv har valgt
Og det skal man 100% selv bestemme. Jeg har ingen holdning til, om man har en mobil eller ej. Men har man ikke mobil, kan man jo bare bruge p-automaterne? Det, jeg stritter lidt på, er, når folk er SÅ imod nye tiltag, at de råber, før de læser, hvad de egentlig bliver bedt om. De skal ikke betale mere eller flere steder, end de plejer. Der er MASSER af steder at holde i Esbjerg, hvor kommunen ikke ejer p-pladserne, og hvor du kan holde, kvit og frit, uden at registrere dig. Så sent som i morges holdt jeg 150 meter fra Torvet i Esbjerg C i en sidegade, ganske gratis, og uden behov for hverken p-skive, app eller automat.
Der er vitterligt ingen grund til at være så rasende, som virkelig mange mennesker er <3
Altså. Hvis ingen andre siger det, må jeg jo: Hvad med at prøve en anden dating-app? Jeg har selv slettet (løgn. _fået_ slettet) min tinder-konto for 100 år siden pga inaktivitet.. Og jeg er også selv alene med to donorbørn, så det bliver ikke til megen dating for mit vedkommende. Men jeg kigger langt efter mine veninder, som har delebørn, og i _den_ grad er ude med snøren i ugerne uden børn.
Meget inspirerende! Og her er det altså ikke på tinder det foregår, men “Feeld” sku fx være det sidste nye. OkCupido var stedet for ngl år siden. Jeg opgav selv at få oprettet en konto, for der var simpelthen for mange kategorier at tage stilling til. (Er jeg bi-/hetero-curious/pansexual? Ingen ved det!) Men pointen er, at her skulle der være nok at vælge mellem for alle os, der foretrækker et lidt større spektrum af mulige relationer end ægteskab/ikke-ægteskab. 🙂
Tak for indspark! <3
Der, hvor jeg (stadig) synes, Tinder kan noget, alle de vilde typer til trods, er ift. at man kun kan chatte med dem, hvor der er et match. På nogle af de andre platforme, jeg har begået mig på, bliver jeg lynhurtigt træt af dem, der bare spammer ALT, fuldstændig uden at skele til, hvad man skriver. Ligeledes synes jeg faktisk også, at det er meget fint, at der ikke er aktivitet i de perioder, hvor man selv, af den ene eller anden grund, ikke bruger appen.
Men jeg har ingen erfaring med Feeld - den må tjekkes ud. Tak <3
P-gate: Det er i sandhed for galt, at ting ikke længere er, som de var engang. Det næste er vel, at du fortæller mig, at jeg ikke længere kan holde på Torvet når jeg skal i Anva? Jeg kan lige forestille mig hvor højt bølgerne går i den gruppe. Og jeg var endda førstehåndsvidne til stormfloden i ’81.
Jeg ved det, Hanne. Verden er af LAVE, siger jeg dig!
Jeg spruttede lige kaffe ud over det hele over “Hun bliver glad, når hun finder ud af, at Fridas mor er uofficiel verdensmester i kæphest”.
Det er den sjoveste tørre bemærkning længe og understreger lige hvorfor jeg elsker din måde at skrive på.
I øvrigt da et kæmpe godt fif med museet! Jeg gjorde det som ung (nej, jeg passede ikke ind) og det var så givendw! Jeg havde bare glemt det i suset af børn-biler-byggeprojekter, men det skal da ind på lystavlen igen.
Ja, ikke? Det er simpelthen sådan en god måde at bruge tid med sine voksenvenner på; at tage et oplæg og en udstilling, for så at drikke sig ned i kaffe og slutte med en god, sen frokost, alt imens der er tid til at snakke, helt uden afbrydelser.
(Og tak for roser; dem blev jeg glad for <3)
Jeg kan nu godt lide Jolene. Ikke særligt progressiv nej, men nok en spejling af mange amerikanske kvinder i dag. Jeg ser den som en form indlevelse i en amerikansk kvindetype. Hun har fået kritik for at være for aggressiv i sangen i USA, så der er nok også nogle kulturelle forhold, der ser anderledes ud. Måske er jeg bare præget af, at jeg godt kan lide hele albummet. At hun bare kan syge telefonbogen og få folk til at lytte, som man vist siger på de kanter og så i samme ombæring generobrer country genren fra de hvide. Det er så overdrevet og svulstigt prof på den amerikanske måde.
Og heldigvis elsker vi forskellige ting. Det ville være skrækkeligt, hvis det hele blev ensrettet, så hurra for diversitet og både svulstig countrypop og stram synth-electro <3
Holdt forleden fire timer i P-huset i Danmarksgade, med hjælp fra en venlig app. Max. 100 m fra centrum. Gratis. Nice!
Ej, men SÅ optur. Remisens p-hus har også ALTID ledige pladser, og der må du holde ubegrænset.
Jeg har en kedeldragt du gerne må få – så kan du afprøve helt gratis om det er noget for dig – det er en vintage (men stort set ubrugt model) – jeg er en str. 40/42 og 172 høj og den er både for lang og for bred til mig.
Jeg købte den fordi jeg tænkte at jeg skulle være sådan en der var smart i en kedeldragt med et bredt bælte og hæle – men det skulle vise sig at være en løgn. Så jeg har kun brugt den i haven et par gange, og er nu flyttet i lejlighed. Så ville elske hvis den kunne komme til gavn et andet sted og passer den ikke giver du den bare videre til genbrug.
Helene!! Du er da en helt!
Tror vi, at jeg kan passe den? Jeg er 1.80 i flade sko…
Det tror jeg – har sendt en mail 😄
PS. Den er blå med knapper.