M2023, uge 50

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge har jeg: 

1.

Siden jeg hentede mine øreringe med de udskiftede kroge mandag, ikke haft andet i.

Så bare en opfordring til, at man, hvis man har smykker liggende, som man gerne vil bruge, men hvor noget lavpraktisk spænder ben, overvejer, om det kan løses.

2.

Glædet mig over, at jeg efterhånden har selvindsigt nok til at vide, at jeg skal skrive en liste over de gaver og ting, jeg bestiller online, fordi det generelt tager mig under 20 sekunder at glemme alt, hvad jeg nogensinde har trykket ‘gennemfør betaling’ på.

Det er anden gang, jeg gør det, og både sidste år og i år har det været grunden til, at jeg opdager, når en ting, jeg har bestilt, ikke kommer frem – eller en ordre ikke går igennem. 

Børnene er så heldige, at de får julegaver af min kammerat i Aarhus, og vi har for længst etableret den arbejdsfordeling, at han står for alt, hvad der hedder Apple på begge adresser, mens det så er mig, der står for købe gaver til børnene.

I år giver han Anton en Sonic The Hedgehog sweatshirt, og fordi jeg skrev den på min liste, da jeg bestilte den i søndags, studsede jeg allerede tirsdag over den manglende ordrebekræftelse. Da jeg ringede til dem, var ordren ikke gået igennem, og det var bare virkelig rart at opdage i så god tid, at jeg kunne nå at bestille den igen, i stedet for at skulle udtænke en panisk plan B lillejuleaften kl 22.18, når jeg står i mit bryggers, med tape og guldstjerner til op over øjnene og mangler noget, jeg var sikker på ville være der.

3.

På 3. uge forsøgt at få en netbutik i tale, hvor jeg i maj købte noget så ligegyldigt som en pedalspand.

Under den pedal, man træder på for at åbne spanden, sidder en metalfod, som er gået løs, hvilket betyder, at spanden ikke kan åbne. Den skal svejses fast igen, hvis den skal laves, og selvom jeg har tolket 1000 svejsekurser, og egentlig tror, at jeg i en snæver vending godt kunne fikse det selv, så har jeg ikke lige adgang til et sted at gøre det. 

Derfor fandt jeg kvitteringen og skrev til Ideshoppen, hvor jeg har købt den.

Intet. 

Efter en uge ringede jeg til dem. De havde, helt uTROlig uheldigt, haft problemer med YouSee, og derfor var der mange mails, der simpelthen ikke var nået frem.

Fordi jeg er den, jeg er, og tillid er godt men kontrol er bedre, bad jeg sælger blive i røret, mens jeg gensendte mailen, og ved et Guds mirakel gik den denne gang igennem. Så heldigt. 

Sælger bad mig have forståelse for, at det dagen efter var Black Friday, så der kunne godt lige gå en dag eller to ekstra, inden de vendte tilbage. 

Da de (endelig!!) svarede en uge efter, var det et langt, meget irriterende svar, som skåret ind til benet, er et forsøg på at insinuere, at det formentlig er en “betjeningsfejl”.

Men altså. Nu er det her jo ikke min første tur i manegen, vel? Så jeg ved, at der i købeloven står, at hvis en fabriksfejl viser sig i løbet af de første 12 måneder, så ligger bevisbyrden hos sælger.

Jeg er godt opdraget, så jeg sendte beredvilligt flere billeder, og en helt usarkastisk beskrivelse af, hvordan jeg havde betjent spanden.

(-hvilket jeg godt vil roses for. Faktisk).

Det er snart 3 uger siden, og 3 rykkere til trods svarer de ikke. 

Jeg er jo heldigvis et sted, hvor jeg bare kan købe en ny spand – og det gør jeg så. Men jeg gjorde også mig selv den tjeneste at nærstudere Trustpilot, hvor de ellers har en rating på 4.7 stjerner. Og det mønster, der tegnede sig, var, at de positive anmeldelser var påfaldende enslydende, mens de ét-stjernede af slagsen alle beskrev det samme: YouSee som undskyldning, og herefter radiotavshed.

Jeg siger ikke, at de positive anmeldelser er falske. Jeg siger bare, at man ikke skal identificere sig med Mit Id eller lignende for at blive verificeret på Trustpilot. Derfor har jeg gjort en dyd ud af at lave *min* anmeldelse, så det fremgår, at alle os, der har oplevet dårlig service, har oplevet det samme, og at de positive anmeldelser er *meget* ens…

Butikken har ‘udbedt sig flere oplysninger’ som man skal give, for ellers bliver din anmeldelse slettet – og det skal da være det mindste problem. Så jeg har fremsendt både ordrenummer, e-mailadresse osv. – og det er værd at notere sig, at selvom det er fremsendt, så har butikken STADIG ikke reageret.

Man kan ikke gardere sig imod, at luskede butikker selv skriver 4.345.835 anmeldelser på Trustpilot i et forsøg på at udvande de dårlige anmeldelser, og trække den samlede score op, men det ER en god ide at læse de 1-stjernede anmeldelser, for hvis de alle beskriver det samme problem, så er der nok noget om snakken. Jeg ved det jo egentlig godt, men jeg var for doven til at gøre det for en pedalspand, og nu står vi så her.

Men jeg vil gerne opfordre til, at vi hjælper hinanden med at lave grundige, konkrete anmeldelser på Trustpilot, så vi som forbrugere er med til at sikre, at et system som Trustpilot, der på mange måder ER den eneste måde at advare hinanden på, faktisk kan bruges, selvom tvivlsomme typer forsøger at bypass’e det.