M2023, uge 41

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

___________

Inden vi går til ugens liste: TAK for den fine, fine modtagelse, mit seneste indlæg fik – og for al den kærlighed, I har sendt i min retning. Hver eneste gang jeg laver sådan et indlæg, tænker jeg bagefter over, hvor vildt det i virkeligheden er, at man i 2023 kan lægge noget så relativt sårbart på internettet – og så kvitterer det – og I – bare med ordentlighed, empati og vilje til at forstå.

Det findes ikke mange steder, men det findes her, og det kommer jeg aldrig til at tage for givet.

___________

I den forgangne uge:

1.

Har jeg gravet alle glas med kosttilskud og vitaminer frem, som jeg de sidste år er startet på, og stoppet med igen, fordi det viste sig ikke at være mangel på jern/magnesium/B-vitaminer, der var årsag til manglende søvn, uro og rastløshed…

De præparater, der var for gamle, eller som det ikke giver mening at spise, er smidt ud, og resten er sat frem på køkkenbordet, for nu, hvor jeg har en alarm på, så jeg husker at tage min medicin 2 gange om dagen, så får jeg dem faktisk ekspederet.

Jeg forventer at gå gennem efteråret med et tefloncoatet immunforsvar og hår som en model i en L’Oreal-reklame. 

2.

Er jeg begyndt at vaske og gemme bægrene fra den proteinyoghurt, jeg lige nu spiser hele tiden. 

Den er perfekt i størrelse til at medbringe rester til frokost, og fungerer på den måde som en slags engangsemballage. På dage, hvor vi er afsted fra tidlig morgen til sen aften, er der bare meget fedt, at man ikke kommer hjem med tupperware nok til at fylde hele opvaskemaskinen. 

3.

Har min søde mor haft fødselsdag; 70 flotte år.

I stedet for at købe en af de ting, hun har på sin ønskeseddel, har jeg givet hende en hyggedag i Ribe (sammen med *miiiiig*) (hvilket, lad os være ærlige, er den STØRSTE gave, jo), med fuld forplejning og lommepenge nok til at købe den taske, hun allerhelst vil have.

Jeg synes, at det var den perfekte kombination af de overvejelser, jeg gør mig, hver gang jeg køber gaver: At det helst skal være noget, der ikke skal byttes (ikke pga. sårede følelser, men pga. bøvl og CO2), at tid og oplevelser sammen, ud over at være skønt, også er med til at nedbringe det ting-svineri, vi hvert år til jul kollektivt får det sært med, og endelig, at den gave, man ender med at give, er noget, modtageren faktisk mangler.

4.

Har jeg, lidt for sjov og lidt i alvor, forsøgt at nøjes med at bruge én varmekilde, når jeg laver mad. Altså, enten komfur, paninijern, kogekeddel eller ovn.

Det har ikke kunnet lade sig gøre hver dag, og en del af udfordringen er, at vi alle 3 spiser noget forskelligt til samtlige måltider. Men det har også været en lille øjenåbner, hvor ofte det faktisk HAR været muligt. Eksempelvis varmede jeg min suppe i ovnen, da jeg alligevel havde den tændt til det, børnene skulle have, og den dag, hvor aftensmaden bestod af nudler til ungerne, og jeg egentlig havde planlagt noget i ovnen til mig selv, endte jeg med at køre rugbrød i stedet, så jeg kun havde kogekanden i gang.

Igen: Det vil ikke altid kunne lade sig gøre, og kostsammensætningsmæssigt er det heller ikke et holdbart princip at spise ud fra, men ugens minieksperiment har stadig skabt et fornyet fokus på noget, som er en hjælp til at holde elregningen i ave.