(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har vi holdt den årlige påskefroskost i familien. Min mor og jeg stod for planlægningen, og vi sammensatte menuen med udgangspunkt i at begrænse madspild.
Fisk, fjerkræ og mælkeprodukter er noget bøvl i den sammenhæng, fordi holdbarheden kort, så har de ting først stået og lumret på et påskebord i den tid, det tager at bespise alle mand, så skal man i hvert fald tænke sig om, hvis man sætter resterne i køleskabet bagefter.
Vores famile spænder aldersmæssigt fra 7-95 år, og samtidig er der lidt neurodivergente forbehold, der skal tænkes ind, når vi planlægger.
Vi gik med frikadeller og bacon/porretære med tabouleh-salat og friskbagt foccacia til, fiskefileter med friskbagt rugbrød, tarteletter og til dessert en mini-buffet bestående af is med brownie, hjemmelavet appelsin/hindbær-sirup og nøddemarengs og lidt påskeslik og chokolade on the side.
Fridadeller, foccacia og tærte blev lavet på dagen, så det ikke allerede var genopvarmet ved servering, og tabouleh-salat indeholder meget få ingredienser, der er våde. Desserten var tæt på udryddet, da vi rejste os, og det, der var tilbage kan bruges i andre sammenhænge. (Appelsin/hindbærsirup er f.eks. virkelig godt på yoghurt eller pandekager).
De eneste tabstal var en halv fiskefilet og en forladt tartelet, for selv når man beregner 1 ting af noget pr. snude, er der altid nogen, der ikke spiser op.
Som prikken over i’et lavede jeg tredobbelt portion af frikadellerne, nu hvor jeg havde gang i ovn og komfur, så jeg har til påskefrokosten i Fridas klasse på fredag. Jeg er meget overbevist om, at jeg torsdag aften indstiller mig selv til en helgenkåring over ikke at skulle i gang igen.
2.
Er vi gået ind i april, og dermed er vi skiftet fra vinter- til sommertarif på strømmen.
Til de af jer, der ikke har været med fra starten: Nettariffen er den afgift, vi betaler for at få strømmen transporteret ud til stikkontakten, uanset hvilken el-løsning, vi har. Selvom den kan svinge med et par ører fra udbyder til udbyder, er den ens i struktur, uanset om man har Norlys, Ewii eller Hjerting El, fordi det helt overordnede formål med stigningen er at få os til at flytte vores forbrug fra spidsbelastningsperioderne til de tidspunkter, hvor der ikke er så meget tryk på nettet.
Nettariffen hænger ikke sammen med den rene el-pris (som er den, der altid skrives om i medierne, når du læser overskrifter som: “Her er strømmen næsten gratis i dag!”), så den ligger fast, uanset aftaletype og vejrforhold.
(Vintertarif øverst, sommertarif nederst. Billede lånt på energiwatch.dk)
Som man kan se er vintertariffen væsentligt højere end sommertariffen, og derfor er den på her. For hvis du er én af dem, der ikke lige nærlæser elregningen, kan det godt snyde, at det nu pludselig ser ud som om, dit forbrug er faldet, fordi beløbet på regningen er mindre, end det har været de sidste par måneder. For de fleste af os er det desværre ikke tilfældet, så bare en kærlig reminder om at holde fast i de gode vaner, du har fået opbygget, mens prisen har været helt hysterisk, for ellers starter du forfra til efteråret, når tariffen igen bliver høj.
Og ud over det økonomiske aspekt, så er det også værd at huske, at klimaet har rigtig, rigtig godt af, at vi fortsat styrer os her.
3.
Har jeg modtaget alt det bestilte tøj, jeg skrev om sidst. Jeg har prøvet, valgt ud, og sendt retur – og tjekket, at pengene er kommet tilbage på kontoen.
Da de nyerhvervede stykker var vasket, tømte jeg hele mit tøjskab ud på sengen og sorterede med hård hånd. Det er væsentligt nemmere at skille sig af med det, man ikke er glad-glad for, når det konkurrerer om pladsen med noget, der ligger ved siden af og smizer, så stakken på gulvet blev større end forventet.
Jeg har bestilt en vertikal multibøjle, som mest af alt ligner noget, der er købt på TV-shop, men som gør det muligt at have 4 kjoler hængende på samme beslag på døren. På den måde kan jeg stadig have alt mit tøj i mit 7 m2 soveværelse, og jeg slipper for at låne hylder i de store skabe på børnenes værelser.
Published by