(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og mental-minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Gjort mit køleskab rent og afrimet fryseren.
Jeg får ikke gjort køleskabet rent så ofte, som jeg egentlig gerne ville, men fordi jeg efterhånden er god til at få det trimmet løbende, bliver det aldrig sådan rigtig træls.
Men som det sker hver eneste gang jeg så får det gjort, blev jeg mindet om, hvorfor det stadig er en god ide at gøre jævnligt. For når jeg løbende scanner hylder og skuffer, får jeg fjernet det, der er blevet for gammelt, eller som vi ikke får brugt. Men der er glas, dåser og poser, som i princippet stadig kan holde, men som det ikke giver mening at lade optage plads. Det er de ting, man har stirret sig blind på, og derfor ikke ser eller tager stilling til, når de bare står på deres vante plads, men som man pludselig opdager, når man tømmer køleskabet. Eksempelvis spiser vi så lidt marmelade, at vi ikke har brug for at have 3 åbne glas stående, og de 4 dåser tonic kan også hives ud, når nu jeg har ikke drukket alkohol siden nytår.
Da lov og orden var genoprettet i køleskabet, tog jeg en dyb indånding og gik i gang med fryseren – og det havde jeg ikke behøvet at frygte. For det var NEMT. Det gik op for mig, at det her faktisk er den første fryser, jeg har haft fra ny, og hvor de aflagte frysere, der er fulgt med lejemål gennem tiden har været fulde af metal, sære gitre og rimfrost, så var den her en drøm af lige linjer, rette vinkler og plastik. Det tog 20 minutter fra jeg åbnede lågen, til jeg var færdig og havde hængt klude og viskestykker til tørre.
Det æder temmelig meget ekstra, unødvendig strøm at holde -18 grader i en fryser, hvis den er betrukket med rim og is, og man anbefaler at afrime cirka to gange om året. Derfor: Mangler man køleskabsplads, er det måske nu, hvor tingene stadig kan stå køligt ude, mens man er i gang, at man skal få det gjort.
2.
Modtaget 2022-opgørelsen for vand og varme, og kan se, at jeg skal betale 900 kr. i varme, men til gengæld får 850 kr. tilbage for vand.
Jeg har sat varme på min mentale liste over ting, jeg skal holde øje med, for jeg er ikke sikker på, at jeg synes, beløbet lyder rigtigt. Men eftersom vi først sidste år fik intelligente målere sat op her i boligforeningen, og priserne siden har opført sig som en rutchebane i Tivoli, har jeg ikke et konkret tal at sammenligne med.
Det har jeg til næste år, og luppen *er* lagt frem.
3.
Forsøgt mig med at lave præ-formede burgerbøffer og fryse dem.
Som mange andre autister er Anton super selektiv ift. mad, og lige nu vil han meget gerne spise burgere, udelukkende bestående af bolle og bøf. Jeg forsøger at trække næringsindholdet op ved at bage boller med lidt fintmalet grovmel i og lave bøfferne af ordentlig, økokød, men fordi vi andre meget, meget sjældent spiser oksekød, står jeg hele tiden med kød, jeg ikke skal bruge her og nu.
Derudover er 400 gram kød, som der ofte er i de her pakker, for meget til 2 bøffer og for lidt til 3. Det giver alt for mange poser i fryseren med klumper af kød, som mængdemæssigt ikke passer til ret meget af det, jeg ellers laver.
Og så HADER jeg at røre ved råt kød, så at forme bøffer af fars er noget af det værste jeg ved – nærmest kun overgået af at forme fars, der har været frosset. Der sker noget med teksturen, som jeg ikke kan forklare, men .. noget med vand. Yikes.
Nu har jeg prøvet at købe en større pakke kød, som var billigere på kiloprisen, og som med sine 900 gram passede perfekt til 6 bøffer. Jeg har formet dem på forhånd, og hvis de ellers gider opføre sig ordentligt, når jeg tager dem op og steger dem, har jeg vundet på både økonomi, madspild og ubehag.
Hjemmelavede burgere er et stort hit hos os, og vi fryser altid de formede bøffer på forhånd. Vi har mange retter som et tilpasset ex med 200 gr oksekød, og den resterende mængde formes (med en bøfpresser, kan varmt anbefales!) lægges på et lille skærebræt, dækkes med film og fryses. De tør på bordet er par timer og det fungerer perfekt 👌De bliver ikke mærkelige af at have været en tur i fryseren. Bonus er at det bliver til ‘nem mad’ når der bare skal snittes lidt grønt og voila, så er der næsten mad 🙂
Du virker til at have ret meget erfaring her: Er der et bestemt fedtindhold, der opfører sig bedre/dårligere end de andre typer? For jeg synes sommetider, at frossen, optøet fars kan sprutte meget, når man steger det, og tænker, at det må være noget med, hvordan fedt binder vand. Mon du har noget empiri på dén del?
Har samme issue med rå fars og undgår ikke at forme en bøf med hænderne, men derefter ryger den mellem to stykker bagepapir og så bruger jeg en kagerulle til at få den flad og stor nok. På den måde bliver den ikke for tyk og skrumper præcist til samme størrelse som bollen og det skal man jo ikke kimse af (🙈)
Nej, det er da nærmest en bonus, hvis man kan ramme på millimeteren, haha:)
Kunne huske noget om elforbrug, da jeg læste dit indlæg – har kopieret nedenstående herfra
https://www.ewii.dk/privat/el/spar-paa-energien/koeleskab/ :
Et tomt køleskab bruger faktisk mere energi end et køleskab, der er fyldt op.
Det skyldes, at et køleskab har lettere ved at holde på kulden, når der er madvarer i – de fungerer som en såkaldt termisk masse. Termisk masse betyder, at madvarerne suger kulden fra omgivelserne og holder på den, når køleskabet er lukket. På den måde kan køleskabet holde på kulden i længere tid uden at skulle bruge så meget strøm. Så hvis køleskabet er tomt, er der ikke noget til at holde på kulden.
Hvis man har pladsmangel giver det selvfølgelig god mening at rydde op, men åbenbart ikke ift elforbrug 🤷♀️
Ah! Det giver god mening; jeg retter det med det samme, så jeg ikke får spredt dén misforståelse.
Jeg skyndte mig at dobbelttjekke ift strøm og fryser, og den er stadig god nok😄
Tak fordi du var vågen🤗
Det fungerer fint med frosne burgere. Et lag mellemlagspapir mellem dem er dog nødvendigt. Har du overvejet at købe en burgerpresse? Fås billigt og du slipper for at forme burgerne med hænderne.
Jeg tror aldrig, jeg har hørt om sådan en før, men da I er mange, der anbefaler den, og I plejer at være fornuftige, kan jeg mærke, at jeg nu pludselig mangler en:)
Jeg tilslutter mig resten af kommentarfeltet og kan varmt anbefale en burgerpresse.
Vi har køer og når vi får en i fryseren plejer jeg at forme bøfferne på forhånd, putte 4 i en frysepose (for det passer med vores husstand) og så fryser jeg dem fladt på enten spækbræt eller ovnplader. På den måde kan de efterfølgende nemt pakkes som et tetrisspil i fryseren, de er nemme at tø og de kan skilles ad i pakken hvis man får brug for et andet antal😊
Jeg kan godt se, at det nok er den vej, det går. Både med presser og med spækbrætsmodellen. Tak:)
Som tidligere semi-prof burger flipper fra grillbar byder jeg lige her ind med at frosne bøffer (tykkelse en cm penge i rå tilstand) uden problemer kan smides direkte på en varm pande. De tør så hurtigt at de også bliver fint gennemstegte i midten alligevel uden at blive tørre. (Man skal bare holde lidt igen fedtstof for at det ikke sprætter for meget)
Meget brugbart tip – tak!
Hmm, vi bruger som regel oksekød med lav fedtprocent, 2-5 % hedder det vel. De afgiver en smule mere vand under stegning end helt frisk kød, men ikke nok til at afholde os fra at bruge det på den måde 🙂
Takker:)
Vi bruger som regel det med lavest fedtindhold og det afgiver en smule mere vand under stegning, end hvis det ikke havde været i fryseren. Det ligger dog bestemt inden for tålegrænsen og fordelene ved bare at kunne hive dem ud af fryseren opvejer så rigeligt for at det sprutter en anelse mere.