(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg indberettet ‘et problem’ til Apple Support og til min gigantiske overraskelse fået mine 450 kr. igen.
Jeg købte for en måned siden en kørebogsapp, Milage Book, der burde kunne sync’e op med mit regnskabsprogram. I går testede jeg den så for første gang, og den virkede ikke. Den så ud til at tracke fint, mens jeg kørte, men da jeg ville dobbelttjekke i aftes (fordi – say it with me – tillid er godt, men kontrol er bedre), var der ingenting logget.
Den crashede 5 gange, mens jeg sad med den, ville ingenting, og jeg blev sgu sur. For til 450 kr. synes jeg faktisk godt, det må virke. Så jeg indberettede problemet, mest for min egen sjælefreds skyld, og havde nær tabt min kaffekop, da jeg efter 18 timer fik mail om, at værsgo; her er dine penge retur.
(Er der nogen, der bruger Billy-regnskabsprogrammet, der kan anbefale en anden?)
2.
Har jeg købt et brugt mandolinjern og forespurgt på den opbevaringsbeholder, der hedder ‘The Salat Bar’ i en stor, lokal fb-gruppe, jeg er med i.
For et par uger siden var vi på Street Food, hvor der er kommet en lille vietnamesisk stand, og jeg bestilte en omgang Pho Xao, der nærmest satte ild til mit savn efter wokmad, som jeg levede af, inden jeg fik børn.
Jeg har selverkendelse nok til at vide, at den afgørende faktor ift. om jeg får wokket eller ej, er, om jeg kan gøre det nemt nok til, at det også kan lade sig gøre de dage, hvor tiden er lidt knap. For ligeså hyggeligt det kan være at stå og snitte kål og forårsløg, når man har tid, ligeså gennemført skrækkeligt er det, når man har travlt.
Derfor besluttede jeg, at et mandolinjern, en skræller af den gamle slags (som jeg først nu lærer, at folk skærer kål med. Altså, hvad fanden? Har I tavshedspligt eller hvad!?!) og en måde at opbevare grønt på, så man kan skære mere ad gangen, uden at det bliver tørt og træls, måtte være basics. Jeg brugte et par uger på sondere terrænet og fandt et mandolinjern til 50 kr. på Marketplace, samt en skræller på bud til 70 kr. (I aftes testede jeg den så for første gang, skrælleren, og vi sender thoughts and prayers til de to af mine fingre, som næsten røg i processen).
Salatbaren så virkelig, virkelig smart ud, og jeg havde *næsten* købt en, da jeg tænkte, at man måske lige skulle forsøge at få en ærlig brugervurdering. Og det var godt, jeg gjorde det, for ALLE var enige om, at den er god og smart – men at den tager ALT for meget plads i køleskabet. Da jeg i forvejen bøvler lidt med mangel på hyldeplads, afgjorde det sagen, og løsningen er i stedet blevet at nøjes med at preppe det grønne, der godt kan stå et par dage uden at blive træls, og så skære resten på dagen.
3.
Har jeg haft fat i en gammel kollega fra fdk, fordi jeg vidste, at han havde noget træningsudstyr til at stå.
At være selvstændig giver en lille smule mere luft i hverdagen, og jeg vil forfærdelig gerne i gang med at træne igen. Men der ligger ikke lige fitnesscentre rundt om hjørnet, hvor jeg bor, og det er for dyrt at tage chancen ift. om der bliver tid til både at køre frem og tilbage og at træne.
Derfor har jeg gravet nogle af mine gamle træningsvideoer frem, og så er første test, om jeg kan få smidt en time ind herhjemme, to gange om ugen. Lykkes det, kan vi genåbne sagen.
Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at udstyret er nødt til at være nogenlunde i orden, hvis jeg skal i gang; ellers bliver jeg hidsig. Og en ny stang med vægte løber op i små 1000 kr. Derfor slidede jeg i dm’eren til min kammerat, og nu har jeg hentet et komplet sæt, så jeg gratis kan prøve, om indsatsen står mål med intentionerne.
Enlighten me – jeg forstår overhovedet ikke det med den gamle skræller og kålen?! Hvad er en gammel skræller? Og en kartoffelskræller? Og hvordan i alverden skærer man kål med sådan en? chokeret emoji
Mit liv bliver heller ikke det samme lige forløbigt..! Det er vist nemmere at vise end at beskrive, så jeg har fundet en youtube video:
https://www.youtube.com/watch?v=_H9–snocrs
“Stopper vejrtrækning”…..
DEN klub er jeg så åbenbart HELLER ikke med i..!!☹️
TSCSC (top secret cabbage slicing club).
Kl er 23, men det FØRSTE jeg skal i morgen er da at skrælle kål.
S!Å!! Tilfredsstillende!! (Men pas på poterne!)
Det ser jo nærmest chokerende nemt ud med den skræller!
Og det ER så nemt. Det tog 60 sekunder at snitte en spidskål.
No Way,- det må prøves!
Giv endelig en tilbagemelding, når du har testet:)
Jeg vil også meget gerne høre andre, der har en god, funktionel køre-app.
Jeg kører (høhø) stadig med notesbog -> Excell ark -> stakkels bogholder.
Dem jeg har prøvet er typen, der logger automatisk. Fordi jeg er en glemsom type, der ikke altid får noteret i mig bog med det samme. Men de apps logger jo så også alt det, der ikke er erhvervskørsel.
Og så skal jeg alligevel ind og korrigere/sortere efterfølgende. I det tilfælde kan jeg ikke heeeeelt se, hvor appen gør mit liv lettere.
Men jeg er åben for bedre alternativer! For pen og papir virker lidt molboagtigt.
Jeg har fået lidt bagom, og det lader til primært at være apple-folk, der oplever problemer med den køreapp, jeg nævner. Jeg giver det lige en dag eller to mere for at se, om nogen melder ind på bagkant, og ellers tager jeg stilling til, om jeg prøver igen eller vælger en anden.
Det hedder en ‘tyndskræller’. Og de er fantastiske!
Amen!
I forhold til the saladbar – jeg er glad for vores! Men ja, den tager virkelig meget plads! Til gengæld så jeg forleden i min coop3650, at den er lavet i en mindre størrelse… Just FYI 😃
Folk var generelt enige om, at den ér god. Så det er bare det med pladsen, der taler lidt imod. Jeg så godt, at den var kommet i en mindre udgave – men så tænker jeg, at jeg næsten ligeså godt kan nøjes med mine alm. bokse, som kan stables, flyttes og skilles ad. Men tak for heads up:-*
Det vidste jeg heller ikke og vi spiser faktisk relativt tit kål. Er der evt. Nogen der kan anbefale hvilken skræller der fungerer godt? Hvis jeg søger tyndskrællere er der jo et hav er udformninger og mærker og relativt stor prisforskelle.
Jeg har bare sådan en billig no-brand fra HW Larsen. Den fungerer upåklageligt. Og når den bliver sløv, så har den været så billig, at jeg kan købe en ny uden at skamme mig… (Jeg har i øvrigt endnu, 5+ år efter, ikke præsteret at køre min tyndskræller sløv. Det var bare min tanke bag at vælge den billige)
Jeg gætter på, at det er smag og behag. Jeg spiser ret meget spidskål, og derfor er jeg gået med én, der er lidt bredere end så mange andre, så jeg kan tage første tredjedel af spidskålen vandret, inden jeg skal til at tage siderne. Jeg har købt den her (som jo så er så skarp, at jeg i min iver næsten har sat to fingre til):
https://www.kitchenone.dk/produkt/oxo-bred-y-skraeller/
Tak Linda og Henriette! Det kigger jeg på.
Altså skærer vi ikke bare kål på mandolinjernet?? En tyndskræller (som vi har flere af og er glade for til alt muligt andet) er jo alt for smal til et helt spidskål?? Efter det Bodum mandolinjern i original indpakning fra midt 60’erne vi arvede fra min mands farmor måtte give op overfor en genstridig gulerod investerede vi i en microplane mandolin. Den kan skære hvad som helst i flere tykkelser, også fingerspidser (av for satan! Måtte også starte forfra på snittecirkus fordi der kom blod overalt!).
Aaautschhh !!! Og af samme grund står mit mandolinjern og samler støv i skabet. Jeg er træt af at jeg enten smider for meget væk eller mister fingerspidser… Iø er jeg konsekvent skiftet over til spidskål som salat, bare skåret i tern (i en størrelse ml. konfetti og 1 cm). Det er lige så hurtigt som at gøre mandolinjernet klar.
Jeg tror, det står og falder lidt med, hvordan ens mandolinjern ser ud? Og hvor meget opvask, det genererer? Mit er smalt, og derfor bliver det noget værre knald, hvis man skal slice kålen op i mindre stykker, og styre dem med slæden. Med tyndskrælleren kan jeg bare gå amok, når kålen rammer køkkenbordet, og den skal bare skylles under hanen. Nu skal jeg bare lære at gøre det uden at bringe min førlighed i fare, men på en sær måde trøster det mig, at jern og skræller er lige farlige.
Er det helt gennemtænkt, at en tegnsprogstolk begiver sig ud i fri leg med tyndskræller & mandolinjern? 😂
😂
Jeg har overvejet en rustning. Bare sådan helt generelt😄
Jeg har overvejet de der metalhandsker. Jeg mangler mange fingerspidser
Måske det er nu, du skal overveje en karriere som serieforbryder? Ingen fingeraftryk = ingen beviser.
Jeg kan anbefale at benytte en skæreresistent- /knivbeskyttelseshandske. Det gør skærearbejdet noget mindre blodigt…
Gud ja! God ide❤️🔪