M2022, uge 28

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg købt lidt nyt undertøj, og prøvede, mest bare for sjov, at taste en gammel rabatkode fra et nyhedsbrev, da jeg afgav bestillingen. Det er nok én gang ud af hundrede, man har heldet med sig, men det havde jeg denne gang, og det gav næsten 200 kroner i rabat. 

2.

Har jeg været god til ikke at spontan-shoppe, og det her vil jeg gerne give min nylige mistanke om ADHD æren for.

Da jeg læste om ADHD’eres tilbøjelighed til at stifte gæld, var min første tanke, at det nok handlede om hestevæddeløb og impulskøb af biler, men jeg begynder at få en snigende mistanke om, at djævlen hos mig gemmer sig i detaljen. For når jeg får en ide eller føler et behov, så skal det være nunuNU! – jeg har bare ikke har været ret god til at spotte min manglende impulskontrol, fordi den har huseret i småtingsafdelingen.

Som når jeg f.eks. har undervurderet mit eget læsetempo og er færdig med den bog, jeg har taget med til Aarhus, og min første tanke er, at så må jeg jo bare skynde mig ned i en boghandler og købe 2’eren.

Eller når jeg står i en butik, vi ikke har i Esbjerg, og ser en olie til min nyerhvervede diffuser (- og ikke sådan en til en hårtørrer..) og pludselig kan komme i tanke om 30 gode grunde til at købe den med det samme (fordi ‘souvenir!’ og ‘fragt sparet!’ jo).

Impulsen er der stadig, og jeg må nærmest gnave i mine knoer for at lade være med at handle på den, men ret skal være ret: Det er nemmere for mig at lade være, fordi jeg nu ved, hvad det handler om.

3.

Har jeg sparet at købe en ny solcreme. 

Vi var i weekenden i Djurs Sommerland, og ud på eftermiddagen opdagede jeg, at jeg havde forlist vores solcreme, da vi var i vandland. Først afskrev jeg den, fordi mange år i et fitnesscenter desværre har lært mig, at glemt sæbe/shampo/balsam/creme er væk-væk i det sekund, du slipper det med øjnene.

Men fordi jeg nu er sådan en direktør-type, der passer på mine penge, gik jeg tilbage og tjekkede, hvor vi havde siddet. Nothing, darling. Men. Der sad en ny familie på stolene, og i et anfald af uvant optimisme, spurgte jeg, om de havde set vores solcreme.

Det havde de. Og de havde puttet den i tasken. 

“Vi troede, det var vores, haha” 

Haha.

Ha.

Hit med den, du.

4.

Har vi spist ude eller hentet takeaway de fleste af vores aftener i Aarhus.

Fordi vi har været så meget afsted, som vi har, har rester været svære at bruge på samme måde, som vi gør, når vi er hjemme. Derfor har jeg flere gange valgt børnemenuen til os alle 3, og der har ikke været én eneste gang, hvor det ikke har passet fint.

Der har vi sparet ret mange penge på.

5.

Har jeg kigget på mine aflæsninger af vand, varme og el fra de første par måneder, hvor jeg har nedskrevet systematisk. 

I starten aflæste jeg bare, hver gang jeg kom i tanke om det. Mennesker, der er klogere end mig, vil med det samme kunne gennemskue, at det er åndssvagt, fordi det gør det fuldstændig umuligt at tracke sit forbrug, når det nogle gange dækker over 4 dage og andre over 7. 

Læringskurven er med andre ord rimelig stejl, men det er ok. Nu er jeg 8 uger inde, og der tegner sig et tydeligt mønster, som betyder, at det fremover bliver ret nemt at opdage eventuelle afvigelser, ligesom det forhåbentligt også bliver nemmere at holde opmærksomheden på at sænke vores forbrug.

Published by

2 Replies to “M2022, uge 28

  1. I forhold til det med at spise ude; i går var jeg på restaurant med en veninde. Vi ville vildt gerne have den dyreste forret- som også var stor. Jeg spurgte derfor tjeneren, om vi måtte have lov til at dele en hovedret. Det måtte vi hjertens gerne. Og der var rigeligt mad.

    Før havde jeg smidt 200 efter en hovedret mere, og vi havde efterladt to halvspiste – primært fordi ‘det kan man da ikke’. Den arbejder jeg på at lægge fra mig.

    1. Den her kommentar gjorde mig uforholdsmæssig glad. Jeg ELSKER de lavpraktiske fortællinger, der er lige til at kopiere og få glæde af for alle andre også <3

Skriv kommentar:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.