M2022, uge 27

(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).

I den forgangne uge:

1.

Har jeg, fordi jeg har for meget tid, vejet 6 ruller toiletpapir. 

For kan I huske, at jeg skrev om mit storkøb? Yes. Det undrede mig, hvor hurtigt, vi arbejdede os igennem det. Så jeg fandt 3 ruller fra storkøbspakken, og 3 ruller fra den normale pakke, og der var simpelthen 10-12 gram mindre pr. rulle i de billige, hvilket svarer til 10%.

Det gider jeg ikke. Jeg HADER, at man som forbruger nu skal til at være mistænksom overfor ALT, og ikke længere kan regne med, at produkter, der hedder det samme og er pakket i identisk emballage, selvfølgelig også er det samme på indholdssiden. Men jeg kommer da i hvert fald til at have den mentale lup med mig på indkøbstur fremover. Øv.

2.

Har vi været virkelig gode til at gøre brug af både Esbjerg og Varde Kommunes sommerferietilbud.

De fleste kommuner tilbyder hvert år forskellige typer af aktiviteter, og meget ofte er det gratis. Sidste år prøvede vi bueskydning og familiespejder, mens vi i år har været i svømmehallen et par gange, har været ude og lære at fiske med forskellige slags net og har prøvet at spille golf.

Nogle tilbud er med fællesinstruktion og forklaringer, andre (f.eks. svømmehallen) er bare et fastsat tidspunkt, hvor kommunen har booket faciliteterne, og man kan komme og svømme/lege, som man plejer. 

Hvert år, når katalogerne kommer, bruger jeg en time på at kigge dem igennem, og plotter ved samme lejlighed de tilbud i min kalender, som kunne tænkes at være noget. Ofte er der ingen tilmelding; man skal bare møde op, og når jeg har dem i kalenderen, kan jeg vurdere dagsformen og tage stilling til tilbuddene undervejs.

3.

Har Anton fået mine høretelefoner, fordi hans egne måtte give op, og det var ganske uoverskueligt for ham *ikke* at have et par. 

Min tanke var, jeg ikke bruger mine ret meget – men ikke så snart havde jeg foræret dem til ham, før jeg nærmest manglede dem hele tiden. 

Jeg er jo ret meget til at købe tingene brugt, både pga. økonomi og ideologi, men teknik er jeg ikke ret glad for at købe af mennesker, jeg ikke kender. Der kan være alt muligt irriterende i vejen med ting, der udenpå ser fine ud; f.eks. kan levetiden på en opladning være markant forkortet, der kan være funktioner, der ikke virker eller virker dårligt osv. Og selvom man i princippet har garanti på ting, man køber brugt, så er den sikre måde at save 5 år af sit forventede livsspan på at forsøge at lade en handel på Marketplace gå retur.

Derfor lavede jeg et opslag på min egen væg, for hvor jeg med helt fremmede mennesker kører efter ‘tillid er godt, kontrol er bedre’, så ville jeg ingen skrupler have ved at købe af mine venner.

Og min svoger står nu til et Ridderkors og en statuette i bronze på Christiansborg Slotsplads, for han forærede mig et par, han havde liggende, SOM ER MED NOISE CANCELLING!

JA, de er gode!! Jeg bruger dem selvfølgelig til at høre alt muligt godt (se nedenfor), men jeg bruger dem også, når mit hoved er ved at eksplodere, og jeg trænger til en pause. De er godt nok en gamechanger.

“Men hvad har du så hørt i dem, Linda?”

Jeg er glad for, at du spørger. For det leder os let og elegant videre til et par podcastanbefalinger, som listen nu er opdateret med.

(Begge podcasts er tilgængelige på de gratis platforme)

Harsh Reality: The Story of Miriam Rivera

Dette er historien om et realityshow, hvor 6 mænd bliver fløjet til Ibiza for at kæmpe om en pengepræmie og en smuk kvindes gunst. Tilsyneladende. For det viser sig, at Miriam, som kvinden hedder, er transkønnet.

I dag, 20 år senere, er der så mange ting galt med det set up, at man næsten ikke ved, hvor man skal starte, men historien er så fint fortalt, og der er så mange uventede udviklinger undervejs, at det er umuligt at slippe den.

Derudover er værten på podcasten, Trace Lysette, selv transkønnet, og det giver noget tyngde og dybde til fortællingen, som får den til at kravle endnu mere under huden. Kæmpe anbefaling herfra. 

Det levende bevis

En helt vanvittig historie, hvor to piger fra Fredericia med afrikanske rødder, måske/måske ikke er blevet omskåret. 

Sagen begynder at rulle pga. en underretning fra en af pigernes lærere, og begge forældre dømmes i retten – men både pigerne og forældrene holder fast i, at omskæringen ikke har fundet sted.

Der er dele af familiens historie, der ikke hænger sammen, gynækologerne er ikke enige, og hvem ER den onkel??

Jeg var sikker på først det ene, så det andet, og så det første igen. Den er god!

Min eneste anke er, at alle journalister på DR tilsyneladende har fået at vide, at de. skal. tale. langsomt. når. de. indspiller. podcasts. Det er irriterende; ikke mindst fordi man i de liveoptagelser, der altid er klippet ind undervejs, kan høre, at det ikke er sådan, de taler. Men måske er jeg farvet af, at jeg hører så mange ping-pong-podcasts, som jeg gør, hvor folk bare taler, som de plejer, så det kan sagtens være, at det bare er mig.

Under alle omstændigheder: Podcasten er super godt researchet og mesterligt komponeret, så den skal man også lige se at få hørt.

Published by

12 Replies to “M2022, uge 27

  1. Den 4-årige fik et gigantisk sammenbrud i aften, fordi der ikke var fredagsshow – nu havde de også kun set uhyggeligt mange timers skærm, fået syv trilliarder tomme kalorier og hun var udmattet – og der endte jeg med at tage mine høretelefoner på med ANC og en lydbog mens jeg ryddede op i køkkenet. Jeg havde stadig øjenkontakt med hende og tilbød krammere og sagde, at jeg var der, når hun faldt ned igen, men jeg råbte ikke og min puls holdt sig under 200. Og så fik jeg hende i bad og vasket hår, læst godnathistorie og krammet godnat uden yderligere sammenbrud. ANC er min bedste ven – jeg siger det åbent til børnene, at nu har jeg brug for ro i mit hoved og at de må prikke til mig når de vil have kontakt. De respekterer det og det kan mindske antallet af gange, der bliver sagt mor hver dag. Og jeg har det selvf ikke i ørerne hele dagen, men når mit stress er ved at stikke af og tonelejet er på vej op kan det give os alle et kvarters pause, som ender med at spare os alle for konflikter.

    1. Det var en god ide, det med at lære dem, at de skal prikke til mig. For den del fungerer ikke helt, men jeg havde ikke tænkt så langt som til at italesætte en løsning. Tak👌🏼

    1. Jo, men i de podcasts, der består af halv speak/halv interviews, bliver det lidt smølfet, hvis jeg gør😬

  2. Jeg har også hørt den podcast, og enig, den er god! Men ja, det er så vildt irreterende, at de taler så langsomt og lidt med ekstra drama i stemmen. Det samme gør sig gældende med Genstart, som er god, men også med lidt drama til den gode side!

    Men de høretelefoner – jeg vil gerne høre, hvilket mærke de er? Vi har prøvet forskelligt af, men ikke noget der helt batter for min søn…

    1. Undskyld det sene svar; det gik lige ferie i den.

      Høretelefonerne er et par Sennheiser Epos 660, som er pebrede i pris, men de er hver en krone værd. Jeg Youtubede dem, så jeg fik en gennemgang af dem af en nørdnørd, og der er så mange fede ekstrafeatures, som f.eks. SYGT lang batterilevetid, mulighed for at sætte ting på pause ved at tappe på dem, samt 3 niveauer af noise cancelling.

  3. Ift. noise cancelling vil jeg også bare lige slå et slag for at Anton også skal have det hvis ikke dem han har arvet har det. Det er i hvert fald en kæmpe hjælp for mig som er meget sart ift sanseindtryk (er autist med ADHD). I princippet er det et hjælpemiddel som kommunen burde betale til ham hvis han har udfordringer med sanseindtryk, men da de er blevet så almindelige er det vist blevet svært at få bevilliget, i hvert fald for voksne.

    1. Tak for indspark. Jeg er lidt ambivalent med Anton, fordi han ofte går med sine høretelefoner hele tiden, når han er hjemme. Det må han gerne – men det er somme tider ved at drive mig til vanvid, at han ikke kan høre, når jeg siger noget til ham. Så jeg skal lige have fundet ud af, hvad jeg gør, når han har slidt dem, han nu har fået af mig, op.

  4. Jeg håber, at jeg kan tillades at følge op på et gammelt punkt om benzinforbrug. Jeg har nemlig testet det i min bil og endelig fået nogle foreløbige tal og håber, at jeg kan inspirere:)

    Jeg pendler 59 km hver vej, omk 50 km er motorvej og typisk har jeg kørt 105-110 km/t med et par kortere strækninger op mod 120 km/t fordi jeg overhaler. Det gav et et forbrug på 18,5 km/L for en lille stationcar fra 2016. Jeg regner det ved at dividere målte antal km jeg har kørt med antal L tanket og det er rimelig præcist, jeg er indenfor 18,45-18,54 ved næsten alle målinger.

    Jeg har nu skiftet taktik og forsøger at ligge på 90 km/t. Der er enkelte kortere strækninger på hjemturen, hvor motorvejen deler sig og jeg skal til venstre, her kører jeg hurtigere for ikke at være til gene, da trafikken samtidig er tæt. Dertil har Roskilde Festival givet en irriterende lang strækning med max 80 km/t, her kører jeg max 84 km/t (vel unødigt at nævne at jeg snakker speedometer og ikke faktisk hastighed).
    Nyeste måling siger 20,5 km/L!
    Min rute er 128 km, hvis vi antager benzinpris på 17 kr/L:
    18,5 km/L = 6,91 L = 117,62 kr
    20,5 km/L = 6,24 L = 106,15 kr
    Forskel: 11,47 kr, 5 dage om uge = 57,37 kr sparet.
    Jeg arbejder naturligvis hjemmefra mest muligt… 😉

    1. Du er skidegod! Tak for en dejlig udførlig og pædagogisk udredning, der er med til at nuancere billedet. Det er da temmelig mange penge, hvis man kigger ud over et år..!

    1. Perfekt – tak! Jeg er up to speed med alle mine usual suspects, så dejligt med lidt inspiration:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.