(M20XX-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge har jeg:
1.
Prøvet at bage fladbrød fra opskriften i den usandsynligt lækre kogebog ‘Vegetarisk i aften?’ som står øverst på min ønskeseddel.
Jeg har lånt den flere gange på biblioteket, fordi jeg så nemt bliver fristet af lækre kogebøger, men har en lidt kedelig trackrecord ift. så at få brugt dem, når først de er købt, men den her er gennemskøn og super brugbar.
Man skal bruge 4 dl. tykmælk til de her fladbrød, og jeg havde ikke lige noget i køleskabet at erstatte med, så jeg købte en liter. Og 6 dl. tykmælk? Det står vi ikke lige og mangler til noget. Men så kom jeg til at tænke på, at man jo kunne lave tzatziki, så jeg drænede det, helt old school, og lavede den perfekte mængde tzatziki til den portion fladbrød jeg bagte, og hvis det ikke er skæbnebestemt, så ved jeg ikke hvad er.
2.
Har jeg brugt en aften på at gennemgå alle de mapper og papir-stakke, børnene har haft med hjem fra skole. Det er én af de fælder, der er nem at gå i – for nu er det jo ferie, det haster jo ikke, bunken kan lige ligge her, og så ser vi på det senere.
For den slags bunker vokser ALTID. Næste gang du står med en brugsanvisning eller info om sommerfodbold, så er sådan en stak som sirener på havet, og inden du ved af det, er den vokset til 3-dobbelt størrelse og blevet et uoverskueligt bjerg af papirer, der måske/måske ikke er vigtige, og som derfor kræver minutiøs gennemgang.
Jeg løb stakken igennem, lavede en tynd mappe til hvert af børnene, som jeg lagde de sjoveste tegninger og historier i, og smed resten til genbrug. Og inden du drukner i nostalgi: Ingen har nogensinde følt glæde over at få udleveret en flyttekasse, proppet til randen med halvt udfyldte stavehæfter og løse matematik-kopier, når de flytter hjemmefra.
3.
Opdaget, at det afgørende for, om man kan klare sig med budgetversionen af mit kommende regnskabsprogram eller man skal have luksusversionen er, hvor meget, man omsætter for.
Derfor skrev jeg til deres helpdesk og spurgte, om man kunne starte billigt og så bare opgradere, når man ramte grænsen – og det kunne man godt. Det sker endda automatisk. Jeg sparer 94 kr. pr. måned så længe, jeg kan køre på den billige version, og det er på alle måder værd at tage med.
Og speaking of så har jeg idag afleveret afbejdsmobil, fjerntolkeudstyr og skilt. Det er nu, det er nu. INDERLIGT hurra!
Altså… den der kogebog, ik? Den havde jeg jo fået anbefalet som en kogebog, der gjorde det nemt at lave vegetarisk mad uden mærkelige ingredienser – og jeg må åbenbart være utrolig jysk eller noget – for det er altså stadig lige avanceret nok til både min indkøbsliste og mine smagsløg.. summa summarum, så har jeg en spritny af slagsen stående, som du gerne må få hvis du kommer forbi (en forstad til) Aarhus eller betaler for porto 🙂
Ej, JA TAK!?
Har sendt dig en besked på fb 😊
Jeg fik den kasse med løse papirer og tegninger af mine forældre, da de skulle flytte ud af mit barndomshjem og ind i en mindre bolig. Da stod jeg selv og skulle rydde ud og op på grund af en skilsmisse! Ingen nostalgi her!!!!
Nej, jeg er også HELT kureret efter at mine forældre læssede 4 flyttekasser med gamle tegninger og skolehæfter af her. Ud. Med. Det.
TILLYKKE! De ser jo monster fine ud, dine kort. Jeg får sådan lyst til at støtte din ny biks – måske jeg sku’ bestille en gang simultantolkning til næste P-møde i vuggestuen🧐
Det virkede jo super fint for Søren Brostrøm?
Min reol bugner af bøger og kogebøger, så jeg køber/ønsker heller ikke nye, som ikke først er prøvekørt fra biblioteket.
Og det er den BEDSTE huskeregel, når det gælder “minder”, vi gemmer til vores børn: “hvad ville jeg selv sige til at få overrakt 12 kubikmeter dækkeservietter/kontaktbøger/badminton diplomer/ mælketænder….
Ha ha ha tusind tak 😍 Der brød jeg lige fuldstændig sammen af grin. Min mand vil gemme alt. Vi har 3 børn, 7 skuffer fyldt med tegninger og en æske med mælketænder fra alle tre børn, EN æske; som i “ gæt hvilken tand er din”
Jeg må vise ham din kommentar 😂
Jeg får næsten lyst til at lave en intervention…:-D
Ja tak 😂
Jeg kommer med glæde strygende!:)
Og amen – det er en uskik, det der med at læsse tingene videre, fordi man selv synes, det er for svært at lave sorteringen. Jeg mærker det faktisk også lidt ift. legetøj, fordi Frida er den yngste i venneflokken. Derfor sker det somme tider, at folk sætter deres børn til at rydde op på værelserne, og for at lette processen laver “en gemmebunke, en skraldebunke og en bunke til Frida”. Det er noget af det mest trælse, jeg ved. For hvor det altid er fedt at få noget overrakt, som folk har taget fra, fordi de har tænkt på os, så er det bare virkelig nedtur at få 3 bæreposer med ting, som børn på 8 ikke gider have mere, men heller ikke kan nænne at smide ud.
Ang. Tykmælk. I min familie elsker vi (stadigvæk) tykmælk med smuldret rugbrød og sukker. Som dessert, eftermiddagstid mm. Thises tykmælk er suveræn.
Åh, det fik jeg også helt lyst til nu. Det gør vi næste gang!
Jeg bruger altid bare lige hvad jeg har af yoghurt/skyr/ymer til de fladbrød, det bliver fint 🙂
Det plejer jeg også at gøre, men det eneste syrnede, vi havde i køleskabet, var yoghurt med pære og banan, og det virkede alligevel for offensivt:)