Skip to content

12 Comments

  1. Signe
    28. maj 2021 @ 21:15

    Du er hermed den fuldkomne årsag til, at jeg i morgen flyver ned i nærmeste supermarked og flår en ekstra lille akacie-honning ned af hylden med fråde om munden, mens forældre-stoltheden lyser ud af mig stærkere end er knæklys på et dansegulv i 1990’erne. For den eneste søskendekonflikt de to for alvor har, er kampen om hvem der FØRST får en honningklat på deres grød om morgenen. Og jeg kan godt selv høre, at det nok er billigt sluppet. Men.jeg.kan.det.ikke!!! Og HVORFOR har jeg ikke tænkt på dette trick noget før? Guderne må vide. Nå, men jeg er allerede nærmest barnligt forventningsfuld ved tanken om deres ansigtsudtryk, når hver deres tube står klar næste morgen. Sweet fucking pleasure – og slå
    den, møgunger!!!

    Og så til et andet spørgsmål – den med vitaminer.. bruger du nogle særlige og med særlig grund? Mine unger har luret at der findes nogle i vingummi-bamse-format … men jeg har hidtil takket nej, fordi jeg synes de spiser nogenlunde fornuftigt og varieret og måske ikke derfor har brug for det .. men måske overser jeg noget?

    Reply

    • Linda
      29. maj 2021 @ 19:39

      Jeg fnøs kaffe op i næsen på mig selv, da jeg læste din kommentar. ‘Stærkere end et knæklys på et dansegulv i 1990’erne’. Det er guldbelagt poesi, Signe.

      Ift. vitaminer så synes jeg, det er svært at finde ud af, om vitaminpiller reelt er en god ide, eller om det er spild af penge. Når vi kører med dem her, skyldes det to ting. Dels at særligt Anton ikke spiser helt så varieret, som jeg ville ønske, og dels at begge børn altid har haft det ekstraordinært svært med at spise piller. Jeg har derfor brugt det som sådan en slags ’tilvænningsterapi’, og det har gjort det væsentligt nemmere for dem at spise fx. høfeberpiller.

      Reply

  2. Kristina
    29. maj 2021 @ 06:14

    Hands down ét af de bedste life hacks nogensinde! Jeg kan nærmest slet ikke overskue hvor smart det er med to varianter af ungernes evige konflikgenstand. Well done you!

    Reply

    • Linda
      29. maj 2021 @ 19:33

      Jeg kan næsten heller ikke være i mig selv over, hvor genialt, jeg synes det er:-D

      Reply

  3. Macu
    29. maj 2021 @ 10:52

    Fantastisk idé.
    Jeg har et trick, der hvor man ikke kan købe 2.
    1 bil, 1 forsæde, 3 børn. Vi lavede uge rotation. Man har en uge på forsædet, så går turen til næste barn. Alle har 100 % styr på hvis uge det er nu. Aldrig tvivl om hvem sidder på forsædet, de ved, at det snart er deres tur. Det vigtigste er, at holde fast, altså ingen ændringer, pga sygdom, helligdage eller ferier.
    “Må jeg sidde på forsædet?”
    “Er det din uge?”
    “Nå nej, det er først på mandag”
    Det var så utrolig befriende, efter ufattelig mange skænderier om, hvem skal sidde på forsædet.

    Reply

    • Linda
      29. maj 2021 @ 19:32

      Også et SOLIDT råd at navigere efter. Mine børn synes, det er SÅ hyggeligt at sove hos mig. De sover som søstjerner på speed. Jeg har indført, at Anton må sove hos mig fredag, Frida må sove hos mig lørdag, og alle andre dage må man sove hos sig selv. Det fungerer også upåklageligt.

      Reply

      • Astrid
        1. juni 2021 @ 09:53

        “De sover som søstjerner på speed” – HAHAHAHA!

        Reply

  4. Birgitte B
    31. maj 2021 @ 10:42

    Vil du dele opskriften på kartoffelsalaten? Jeg laver ofte den var Valdemarsro, men kunne godt bruge nogle nye input 🙂 kh. Birgitte

    Reply

    • Linda
      31. maj 2021 @ 18:56

      Det kan du tro:)

      4-6 personer:

      1,5 kg. nye, kogte kartofler
      2-3 rødløg
      1 bundt forårsløg
      2 dl. sød chilisauce
      2 dl. croutoner
      Salt og friskkværnet peber

      Evt: Grøn tabasco og 250 gr. halloumiost/feta

      Jeg laver den på dagen og uden tabasco og ost. Af en eller anden grund smager løgene næsten lidt ‘syltede’ når de bliver blandet sammen med chilisaucen, og selvom det umiddelbart ser ud af meget løg, så passer det mængdemæssigt rigtig fint.

      Reply

  5. Astrid
    1. juni 2021 @ 09:51

    Vi har abonnement på Anders And og der har drengene helt på eget initiativ fundet ud af, at de skiftes til at være den, der læser bladet først – efter måneder, hvor de næsten rev bladet i stykker i skænderier over hvem der skulle have det først og jeg begyndte at overveje, om vi bare skulle sige det op, for det er fandeme er ærgerlig start på weekenden at skulle mægle i et strid om AA.

    Men det her fungerer perfekt og de kan altid huske hvis tur det er – de samme drenge, som ikke kan huske, at jeg nogensinde har sagt, at de skal børste tænder før de skal i skole eller huske at tage deres madpakke med (hver dag. HVER dag!). Jeg glæder mig til at deres selvopfundne konfliktmægling og gode hukommelse strækker sig videre end til Andeby, for så er der da håb for os alle.

    Reply

    • Linda
      1. juni 2021 @ 18:10

      Jeg holder aldrig op med at forbløffes over, hvad de rent faktisk kan finde ud af at dele. Her er det også en ting på størrelse med en uddeling af Nobels Fredspris at bestemme, hvad vi skal høre af musik i bilen om morgenen. Her har de også fundet ud af at dele. Hvordan f*nden kan det så IKKE lade sig gøre med vitaminpiller og tandpasta!? Jeg fatter det ikke.

      Reply

  6. eiffel
    4. juni 2021 @ 10:06

    Vi har drenge- og pigesmør… 🙂

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.