(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
Denne uges indlæg bliver lagt ekstra tidligt op, fordi jeg håber, at så mange som muligt når at læse punkt 5, og får lyst til at være med.
I den forgangne uge:
1.
Har jeg ryddet op i mine krydderier, da jeg stod og ventede på noget vand, der skulle koge. Det er da utroligt, så hurtigt det blev 2019!?
2.
Har jeg brugt 20 minutter på minutiøst at gennemgå mine Facebookgrupper. Jeg er ikke så hys med antal af venner; jeg har og har haft jobs, der giver store berøringsflader, og jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg synes, signalværdien i en afvisning af en venneanmodning er langt mere problematisk, end at have ligeså mange bekendte som venner derinde. Til gengæld sidder min snooze-knap utrolig løst, og på den måde er der plads til os alle sammen.
Men grupperne kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har luget ud i, og det var rart at få gjort. Bl.a. er jeg hoppet ud af 3-4 boliginspirationsgrupper, for selvom der somme tider kan være ideer at få, så er det også der, der bliver plantet små forbrugsfrø, som jeg jo ikke savner, når jeg ikke ser dem. Så væk med dem, og med 23 andre grupper, jeg ikke længere følte mig kompatibel med.
3.
Har jeg måtte tage mig til hovedet over den seneste mail fra To Good To Go. Normalt er jeg ret meget imod, at vi peger fingre af mennesker, der prøver at gøre en forskel, men bare gør tingene anderledes end vi selv gør – men tillad mig at vise et par screenshots:
WTAF? Så vi vil gerne have folk til at spise op, så vi kan nedbringe den samlede produktion, vi vil gerne klimastrejke og bekæmpe CO2-udledning – og så laver vi en aftale, hvor vi forsøger at lokke folk til at købe to kopper fuldstændig overflødig kaffe – i engangsemballage – så de kan få ‘en lykkepose’ som de ikke ved, hvad indeholder, og dermed om de kan bruge??
Jeg blev sgu helt hidsig.
4.
Har jeg været i Frelsens Hær efter en skjorte og et par seler til Anton. Indskolingen afholder Høstfest i dag, og da det var onsdag, jeg fandt ud af, at “Alle børn møder udklædte!” var der ikke tid til at finde tingene til låns. Men Frelleren var en ven i nøden og for sølle 45 kroner, blev barnet ekviperet, og kan nu, udklædt som karl, fejre, at høsten er i hus.
5.
Har jeg meldt børnene og jeg til World Clean Up Day i morgen, lørdag.
World Clean Up Day er et tilbagevendende event, som hvert år arbejder for at begrænse mængden af forurening i naturen. På WCUD’s hjemmeside kan jeg læse, at der sidste år var 18 mio mennesker, der deltog på verdensplan, og at de formåede at indsamle 88.500 tons affald, som ellers bare ville have ligget og flydt i naturen.
Vi skal på stranden, men andre steder i landet foregår det i skove, på stisystemer osv. Hos os er der Fiskerimuseet, der står for at arrangere det, og de har i dag lagt et opslag op om, at de giver kaffe – hvis man selv har koppen med. (Det der *den* form for overensstemmelse, man som forbruger gerne vil se, To Good To Go, for hvad fanden nytter det ellers?)
Jeg synes, det er et forrygende tiltag, og det er så nemt at gøre en forskel, for uanset om du har en, to eller fire timer, og om du er selv eller sammen, så flytter du noget ved at komme. En pose affald fjernet er en pose affald fjernet, det er en nem måde at få lidt frisk luft på, og har man børn med, er det en god og konkret anledning til at snakke om, hvorfor vi skal passe på naturen.
Hvis nogle af jer derude kunne tænke jer at være med, er her et link til de steder i Danmark, hvor der allerede er etableret events, og hvor det bare er at hoppe i sko og jakke på og møde op.
God weekend.
Jeg tog mig også til hovedet da jeg så at Becksöndergaard giver en gratis taske hvis man er med til at samle skrald på world clean up day. Det virker ligesom dit 2g2g eksempel lidt kontraptoduktivt.
Det er, som om, det bliver lige tydeligt nok, at det handler om mersalg, ikke?:(
Jeg forstår heller ikke hvordan tiden går så hurtigt nede i krydderiskuffen. Jeg fandt forleden noget, der kunne holde sig til 2014. Måske er det tid til at gennemgå resten…
Jeg har efterhånden lært, at lykkeposer skal jeg holde mig LANGT fra. Det er uvægerligt en skuffelse og jeg ender med at flytte rundt på mindst halvdelen i et halvt års tid og så ryger det ud. Jeg så mig dog fristet af Liberty of Londons eksorbitant dyre beauty julekalender indtil jeg kom i tanker om, at jeg 1) ikke kan tåle langt det meste og 2) til daglig ikke bruger andet end mascara, ansigtscreme og en mild ansigtsvask. Og i samme tråd har jeg også valgt ikke at deltage i diverse krea-adventskalendere, for jeg kan konstatere, at jeg ikke har brugt det, jeg fik sidste år.
Jeg kender virkelig godt det der med, at man lige kortvarigt bliver lokket af drømmen om, hvordan man gør ting, fremfor den konkrete virkelighed. Jeg har udstedt en køkkenetage-fatwa mod mig selv, for hver gang jeg er i Magasin og uforvarende ender blandt gryder og flaskebrikker, tror jeg pludselig, at jeg er sådan en, der gror mine egne krydderurter, har surdej og laver min pasta fra bunden. Og overbevisningen er SÅ stærk, at jeg – selvom jeg siger: STOP!! til mig selv, mens jeg står der – alligvel ofte ender på gaden med et specielt rivejern i en pose, som jeg ikke helt kan redegøre for, hvordan jeg endte med.
Krydderier, som har overskredet datoen, er vel ikke blevet dårlige, bare lidt mildere. Smider I dem ud?
Da jeg startede på hele det her projekt, brugte jeg ALT. Både krydderier, der havde overskredet sidste salgsdato og håndcreme, der havde ændret lugt og konsistens, men stadig virkede efter hensigten. Det er jeg gået væk fra. Jeg lugter til tingene (og i køkkenet: Smager på dem). Hvis jeg vurderer, at de har ændret sig så meget, at jeg bare kommer til at flytte rundt på dem, fordi jeg ikke har lyst til at bruge dem, ryger de ud. På den måde undgår jeg, at de skygger for de gode ting, så disse også ender med at gå Den Ubrugte Død i møde:)