M2019, uge 36
(M2019-indlæggene er et forsøg på at dokumentere min egen rejse mod at leve et mere bevidst liv, og en måde at hjælpe mig selv til at holde fokus på projektet på. Indsatsområderne er en skønsom blanding af økonomi, bæredygtighed og minimalisme, og mit håb er, at indlæggene kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil bevæge sig i samme retning ud fra devisen: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget).
I den forgangne uge:
1.
Har jeg kigget længe og alvorligt ud over september, som er fuldstændig vanvittig, både i kalenderen og økonomisk. Hvis vi kan klare os for 600 kr. pr. uge, ser det ud til, at vi kan nå helskindet igennem, og samtidig også betale regningerne og udgifterne, som de kommer. Nogle af udgifterne vil der være mulighed for at skubbe til oktober og/eller dele ud over et par rater, men jeg vil helst have dem knaldet af nu, hvis det på nogen måde er muligt, for de næste 3 måneder bliver der nok at bruge penge på, med fødselsdag, jul, nye vinterdæk osv. lige om hjørnet.
Der, hvor jeg synes, det bliver udfordrende er, når der vokser udgifter op af jorden, som jeg ikke har forudset. Som f.eks. når jeg bliver meldt ind i forældrerådet, og vi aftaler at mødes – og jeg derefter kommer i tanke om, at det jo så kommer til at medføre en barnepigeudgift.
Vi tager en dag og en uge ad gangen, og det skal nok ende med at gå. Det gør det jo. Imens prøver jeg at huske, at målet er inde for rækkevidde, og at der kommer et tidspunkt, hvor det ikke er sådan her.
2.
Har jeg haft glæde af mit lille hack med altid at have en pakke pitabrød i fryseren. Som nævnt ovenfor, er det her én af de måneder, hvor ALT skal bruges, og hvor der ikke rigtigt er tid til de store udfoldelser. Men bunden af grøntsagsskuffen og to små kødrester fra fryseren blev til fuldt ud gyldige pitabrød, og den burgerdressing, der har stået i køleskabslågen og trådt sig selv over tæerne, doblede fint som Thousand Island.
3.
Kom børnenes løbehjul, som de selv har betalt for, med penge, de over de sidste mange år har fået i julegave af deres oldeforældre. Jeg har i årenes løb bare ladet pengene gå ind på deres respektive opsparinger, fordi jeg vurderede, at de ikke manglede legesager, og at der med garanti ville komme et tidspunkt, hvor de ikke kunne leve uden et eller andet, som var mere ønsket og nødvendigt end slim og lego.
Det tidspunkt var nu, og efter lidt research nåede jeg frem til, at løbehjul er et af de steder, hvor kvalitet gør en forskel. Jeg skrev til Skate Pro og forklarede, hvad jeg havde brug for, og allerede samme dag havde jeg svar med konkrete anbefalinger. (Ikke spons. Bare info om, at man godt kan få fingrene i både kvalificeret vejledning og kvalitet, selvom man bor i udkantsdanmark). Børnene fik lov at vælge farve, og i denne uge kom de så. Og de ER lækre – og så kan de foldes sammen, så de ikke fylder noget, og kan dermed tages med ind, når vejret bliver træls.
4.
Har jeg gjort brug af et lille trick, som jeg skrev om herinde engang sidste år, nemlig “Kan det holde en uge/en gang børnepenge mere?” Jeg er utrolig tilbøjelig til at ville have problemerne løst, så snart jeg får øje på dem, og har jeg først konstateret, at Frida mangler undertøj eller at Antons sko er ved at være slidte, så er mit default-set up at købe nyt med det samme. Men faktisk er det jo ofte sådan, at ting godt lige kan holde/strækkes/leves med lidt længere, hvis man prøver at kigge objektivt på det, og på den lange bane giver det besparelser, der er værd at tage med, fordi man ved at forlænge levetiden på et par bukser med en måned eller to, måske kan gå fra at købe bukser 3 gange om året til at købe 2 gange om året.
(Og bare så ingen sidder derude og vrider hænder på børnenes vegne: Hvis de mangler, sådan ægte, så får de selvfølgelig nyt. De bliver ikke tvunget, hullede og forhutlede, ud i verden).
5.
Har jeg lavet suppe af en pose hjemmedyrkede tomater fra mormor og morfars have, og fundet en legeplads, hvor der både var æbletræer, samt brombær- og blåbærbuske. Man *kunne* kalde det, jeg gjorde ‘at stjæle’, men jeg foretrækker den mere økologiske term ‘sankede’.
Tyvekosterne er kogt til grød, som hygger sig i fryseren, mens den afventer sin skæbne som base til børnenes smoothies de næste par lørdage.
8. september 2019 @ 19:49
Jeg elsker simpelthen de her indlæg – i en grad så jeg har tjekket flere gange i løbet af weekenden for at se om du havde lagt et nyt op. Noooo pressure haha 🙂 du skal bare vide at de er værdsat!
8. september 2019 @ 19:54
Ej, men det er sgu da skønt at vide, at man er savnet, når man er MIA, hahaha 😀
8. september 2019 @ 20:19
Jeg var også inde og kigge allerede i går. 😉
8. september 2019 @ 22:02
Samme her! Elsker dem!
9. september 2019 @ 08:36
I er nogle skønne læsere at have! <3
9. september 2019 @ 09:43
Og det er derfor jeg bruger Bloglovin’ siden, for den fortæller mig, når der er nye indlæg, i stedet for at jeg selv skal ind og tjekke 😄
9. september 2019 @ 10:40
Og alligevel kan man tage sig selv i at sidde og trykke ‘opdater’ på de blogs, man følger, ikke?:-D
10. september 2019 @ 05:52
Narj da! 🙄
8. september 2019 @ 20:18
Nu er legepladser ikke nødvendigvis offentlige men kan godt tilhøre en boligforening eller lign. Men jeg slog det op og man må faktisk godt man må plukke på offentlige steder og det lå man godt men kun “en hatfuld”..det er vist nogle gamle regler. Man skal spørge hvis det er en grundejerforening (hvis det skal være helt rigtigt men mange steder er der jo ingen der plukker de bær alligevel og det er dumt! Men i min søgen fandt jeg over denne folder om legepladser i Esbjerg (hvad sker der for det når jeg bor i Nordjylland)..men de skriver man gerne må på de 17 legepladser der er offentlige. Eller er der måske et tip til en udflugt.
https://www.google.com/amp/s/docplayer.dk/amp/3703485-Ta-paa-legepladsen-17-gode-legepladser-i-esbjerg-kommune.html
9. september 2019 @ 08:39
Så vidt jeg ved er denne legeplads offentlig (den ligger i det boligområde, hvor mine forældre bor, og har, så vidt jeg ved, ikke været på foreningshænder i årevis. Men jeg nåede også frem til, at det var mere ærgerligt, at frugter og bær gik til spilde – og så kunne jeg se, at andre havde været der før mig:)
Jeg havde engang den folde i papirformat, sammen med en ambition om at lave en turné og besøge dem alle – det kom jeg fra. Måske jeg skulle re-antænde den gode ide…
Og tak for indsatsen!
9. september 2019 @ 05:37
Hvad angår den med bukser og tøj, der strækkes, så husker jeg tydeligt, hvor lappede ikke bare mine, men alle børns bukser var i 1980’erne. Og at der virkelig var prestige i at have de sejeste lapper. Feks drengen fra min klasse, der havde en Levi’s lap på sine joggingbukser. De var jo nærmest blevet royale! 🙂
9. september 2019 @ 08:40
Det er virkelig rigtigt!? Og lige efter kom perioden, hvor vi bare lod stå til med huller – måske er det det, jeg skal sætte min lid til?:-D
9. september 2019 @ 08:27
Årh altså, tomatsuppe! Det ku’ jeg godt snart spise igen. Nu fx.
9. september 2019 @ 08:49
Det er også bare VIRKELIG godt!! På andendagen havde jeg en mikro-rest minestrone, som jeg smed i, sammen med lidt suppenudler og en sørgelig rest kødboller, og selvom det lyder som et trafikuheld i en gryde, så smagte det forrygende!
9. september 2019 @ 09:44
Vi har undgået udgifter til barnepige ved forældrerådsarbejde, ved at lægge møderne i børnehave/sfos åbningstid. Fx fra 16.15 til 17.00 Så bliver møderne også ofte lidt mere effektive.
Jeg har selvfølgelig kun haft et barn, et sted, men legeaftaler er også nemmere at få på plads sidst på eftermiddagen.
9. september 2019 @ 10:41
Det var et godt trick – det skriver jeg mig lige bag øret:)
9. september 2019 @ 11:49
Tilbyd at lægge hus til forældremøderne og læg dem efter børnenes sengetid. Sådan gør min kammerat, der er alene med tre børn. De andre er bare glade for at slippe for at lægge hus til- og der er et naturligt kortere møde, da alle gerne vil hjem i seng. Men. Det kræver, at dine børn sover relativt godt.
9. september 2019 @ 11:50
Jeg har gjort det indtil nu, men det fungerer ikke længere, fordi Anton ikke kan falde i søvn, og Frida vågner for let. Desværre.