M2018, uge 51 (og hvad så nu?)
(Læs forklaringen på M2018-indlæggene her)
I den forgangne uge har jeg:
1)
Været god til at fryse ting, som jeg normalt ikke husker at fryse. F.eks. har jeg skåret en bakke halvsløje tomater i skiver og frosset dem ned, og senere brugt dem i lasagne. Jeg huskede også at smide en liter dato-mælk i fryseren, og bruge den i weekendens smoothies.
2)
Skrevet til min bank og spurgt, om ikke vi skulle sætte mine renter ned. Det skulle vi. 1 procent på det ene lån og 3 procent på det andet, hvilket samlet set kommer til at spare mig for små 10.000.
3)
Ryddet op i min pung og smidt alt ud, som jeg ikke længere bruger eller har udsigt til at få brugt, f.eks. alle de gamle kaffe-rabat kort til uddannelsessteder, hvor jeg ikke længere tolker. Jeg fandt ved samme lejlighed et meget, meget gammelt gavekort fra Vila, som jeg først lagde i affaldsbunken, fordi jeg simpelthen ikke havde fantasi til at forestille mig,, at det stadig var gyldigt – og desuden ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været i Vila. En pludselig indskydelse fik mig til at google, om man på nettet havde mulighed for at tjekke saldoen, og jeg har nu 130 kr. at fyre af i en Bestseller-butik efter eget ønske.
4)
Tænkt at jeg ville huske at skrive den her på, selvom den ikke kun hænger sammen med den forgangne uge: Jeg kører Mac over hele linjen, og har derfor valgt, at al min musik ligger i iTunes. For et halvt år siden gik det op for mig, at jeg faktisk har adgang til YouSee musik, fordi YS er min internetudbyder. Jeg synes, det er noget knald at bruge de to tjenester samtidig, for jeg gider ikke sidde og lave spillelister i YouSee med alle de samme sange, som jeg allerede har købt i iTunes, men jeg er begyndt på YS at hente de musiknumre, som vi et par gange i ugen pludselig opdager, at vi ikke kan leve uden. Det kan vi jo *ret* tit, viser det sig, og jeg har sparet temmelig mange penge på, at jeg nu kun køber det på iTunes, som vi stadig elsker og hører på repeat efter et par uger.
—- 0 —-
Dette var det sidste ordinære indlæg i M2018-rækken, så hvad nu?
Tilbage i sensommeren, hvor jeg første gang begyndte at overveje, hvad der skulle ske, når vi var igennem 2018, var min tanke egentlig, at jeg ville fortsætte med et ugentligt indlæg. Jeg synes, det har været meget givende, både ift. at skærpe mine egne øjne, men også fordi jeg har fået mange, mange tilbagemeldinger på, at det også har sat tanker og processer igang ude blandt jer.
Men de sidste 3-4 måneder er det som om, der er sket noget i mailboksen og kommentarfeltet til M2018-indlæggene. Jeg tror måske det handler om, at fordi jeg poster indlæg en gang om ugen, der har minimalisme/miljø/besparelser som omdrejningspunkt, så har det trukket nye læsere til, som har et andet udgangspunkt, end det, jeg oprindeligt skrev ind i.
I hvert fald har jeg oplevet mere undren, flere kritiske spørgsmål til mit liv og mine valg, og sågar også et par stykker, der har sat spørgsmåltegn ved, om vores økonomiske situation virkelig er så slem, som jeg giver udtryk for.
Det har jeg oplevet som ret grænseoverskridende. Når vi har diskussioner i forlængelse af indlæg om emner, der naturligt vækker stærke følelser, er jeg forberedt på, at kommentarer kan stikke af i alle retninger, men i mine 11 år som blogger synes jeg, at det i 99% af tilfældene har været bolden og ikke manden, man er gået efter.
Det oplever jeg anderledes her, og det påvirker min lyst til at skrive. Mit udgangspunkt med disse indlæg var at skrive til og for os, der lever helt almindelige liv, og som – gode intentioner til trods – måske ikke har kunne overskue at stige ombord på zero waste og nul kød.
Mit mål har aldrig været at blive rig eller at finde alle de steder, jeg kan spare. Jeg har aldrig arbejdet hen imod at leve et liv, hvor vi kun har det *allermest* nødvendige, og har skåret alt andet fra. Jeg har haft et ønske om at få pengene til at række længere, og om at leve mere bevidst, og jeg har hele tiden forsøgt at tage udgangspunkt i mig selv.
Derfor kommer det til at kræve for meget god energi, hvis jeg skal forsvare og forklare, fordi indlæggene læses af mennesker, der er meget længere på denne rejse, end jeg er – for selvfølgelig påvirker det mig. Det ville være løgn at påstå andet, og det kan al logik og fornuft ikke ændre på.
Når alt det er sagt, har jeg ikke lyst til at stoppe helt, for jeg har fået så utrolig meget ud af at holde mig selv fast på at aflægge ugentlig rapport, og jeg er desuden nærmest upassende stolt af, at jeg også har været med til at gøre en reel forskel. Hvis bare 10% af jer, der sidder derude, er begyndt at tænke over at sænke farten, når I kører på motorvej, har disse indlæg, helt konkret, ændret noget til det bedre. Hvis bare 5 af jer har grebet bolden, og er gået tilbage til jeres respektive børns institutioner og har ønsket, at det bliver muligt at låne service i børnehaven, når der holdes fødselsdage, er det en betragtelig mængde engangsservice, disse indlæg har været med til at overflødiggøre. Det giver mening på en måde, som jeg ikke har prøvet før.
Derfor har jeg besluttet, at jeg ændrer frekvensen, og poster et M2019-indlæg den sidste weekend i måneden, og når 2019 er slut, trykker vi hinanden i hånden og tager afsked med M20xx-kategorien. På den måde holder jeg stadig mig selv fast på at holde fokus, indlæggene kan forhåbentlig stadig sætte tanker i gang og inspirere, og den lavere frekvens vil formentlig betyde, at det bliver den oprindelige målgruppe, jeg skriver til igen.
Så med det sagt: Tak for kampen. Det har været en ualmindelig lærerig oplevelse.
På søndag kommer der en et opsamlingsindlæg med de fleste af årets punkter, sat op i herlig, overskuelig listeform.
Må I alle få den bedste jul med de mennesker, I holder allermest af.
Vi skrives ved på den anden side.
Kh.
Linda
22. december 2018 @ 21:05
Vi elsker dine indlæg og glæder os over at du fortsætter ❤️ ( og vi kører langsommere på motorvejen😅)
22. december 2018 @ 21:06
Jeg kommer til at savne de ugentlige m2018 indlæg, det har været hyggeligt og lærerigt – og jeg er en af dem der er begyndt at tænke over hastigheden på motorvejen😉
22. december 2018 @ 21:18
Tak fordi indlæggene fortsætter😊. Jeg er også en af dem der gerne vil have mere for pengene, men ikke kommer til at leve uden kød eller toiletpapir. Så dine indlæg er fantastiske fordi de ikke er for meget (eller for lidt, hø hø).
God jul og tak for alle dine gode tanker😊.
22. december 2018 @ 21:29
Jeg har læst hvert eneste indlæg og kommentarspor, men aldrig selv fået deltaget i debatten (min kritiske hjerne ender altid med at slette sætningerne hurtigere end jeg kan skrive dem, når jeg forsøger at kommentere..).
Du har helt klart gjort en forskel for mig. I starten var mine fingre plantet så dybt i ørerne mens jeg råbte LALALA overfor alt miljøbevidst, at jeg udelukkende læste M2018 indlæggene fordi de kom fra din hånd og jeg elsker dine ord. Men lige så langsom har du fået mig til at tie stille og tage fingrene ud af ørerne, så jeg nu tænker en hel del over vores overforbrug.
Så TAK for at få åbnet mine øjne lidt! 🙂 Vil glæde mig til det månedlige indlæg.
22. december 2018 @ 21:40
Dine indlæg har helt klart nudget mig i retning af at begyndte at tænke mere bevidst om miljøet. Så tak for dem & hvor er det godt gået, at holde den røde tråd et helt år. Tillykke med det & rigtig god jul til jer. ❤
22. december 2018 @ 21:45
#passendestolt😉
22. december 2018 @ 21:46
Jeg holdt op med at læse blogs engang i sommers. Jeg klikker i ny og næ ind på et link på facebook, men det er også det. Nu læser jeg bare blog. Altså, dig. Da du begyndte på de her indlæg, var jeg sådan lidt ‘Nå ja, dem kan jeg jo bare springe over’, fordi de jo er i anden kategori end dine andre skriverier. Men så skete det skøre – jeg blev sgu bidt af dem;) Pga dig bruger jeg nu, de der små papirsposer, som man køber frugt i, eller som ungerne får tegninger fra børnehaven med hjem i, til bleposer. Så simpelt, men det var aldrig før faldet mig ind, at jeg kunne genbruge dem! Og i dag, da jeg smurte et daggammelt brød med olie og smed de lidt kedelige, tilbageværende tomater på, så kunne jeg lige krydre toppen med revet ost fra fryseren – man får eddermame meget revet ost ud af sådan en kiloklump til 30 kr. fra ‘mindre madspild’-montren. Så tak, Linda – du har i hvert fald gjort en forskel herhjemme:)
23. december 2018 @ 19:28
Det var også mig: “dem kan jeg jo bare springe over”, men jeg slukker lys, undgår madspild og køber mindre. Alt mit pæne tøj indgår i hverdagsgarderoben, så tænkte i et øjeblik, at jeg manglede en julekjole. Næste tanke var om dit indlæg om at bruge penge på sig selv. Røde negle opgraderer mit tøj til juletøj. Tak for inspirationen. Vedholdenheden i indlæggene har virkelig betydet noget for at få omvendt nogle af os.
Og øv og nej og helt ærligt altså med de dumme kommentarer. Det er ikke okay.
Glædelig jul
22. december 2018 @ 22:05
Åh Linda, du må være min ultimative yndlingsblogger. Jeg har blandt.a. taget rådet med deleservice i børnehaven med til forældrerådsmøde i min yngstes børnehave. Rigtig god jul og godt nytår jeres vej.
22. december 2018 @ 22:15
Kære Linda.
Jeg har heller aldrig kommenteret før,men for søren, bliver jo nød til at skrive, med hvor stor glæde og beundring jeg følger din blog. Så bliver helt nervøs når du overvejer at stoppe.
Rigtig god jul til jer alle tre.
Kh. Martha
22. december 2018 @ 22:27
Jeg har læst med i årevis fordi du skriver godt, flydende, underholdende og ofte giver stof til eftertanke. Dine M2018 indlæg ville jeg aldrig selv have ledt efter, men som for andre læsere, har de for mig givet stof til eftertanke og fået mig til at tænke lidt mere over hvordan jeg bruger ressourcerne – og til at sætte farten ned på motorvejen😊
Glædelig jul til dig og dine, og tusinde tak for de mange gode læseoplevelser du giver os.
22. december 2018 @ 22:40
Jeg læser 10 forskellige blogs, men M2018 har klart været mine favoritter.
Jeg er gået den modsatte vej af dig – miljø først, og efterfølgende penge. Så på nogle punkter har jeg været “længere” end dig, på andre håbløst bagud. Så det har været så fedt at læse med, fordi du kommer så langt og bredt omkring, og fordi dit kommentarfelt også hyppigt er en guldgrube.
Så jeg er simpelthen så glad for at du du bliver ved, men hvor er jeg ked af at høre, at der har været ærgerlige kommentarer. Og derfor ærgrer jeg mig også over, at jeg ikke tidligere har kommenteret hvor meget jeg sætter pris på disse indlæg, så det havde været bare en my sjovere for dig.
22. december 2018 @ 23:30
I samme kategori som banksnakkem (og godt gået i øvrigt!), vil jeg gerne anbefale et forsikringstjek (evt også hos en konkurrent), for der er også gode penge at spare, på noget man jo ikke kan undgå at have.
God jul til dig og dine skønne børn 😊.
23. december 2018 @ 07:18
Jeg har fulgt med længe og m2018 faldt fint i tråd med en udvikling jeg selv var på vej ind i så her har de skabt inspiration .jeg kan de de jeg stadig mangler lidt for min mand kondtaterede at han havde tænkt sig at sætte kort på de pakker der var kommet med posten (og altså i brune kasser og ikke pakke dem ind. Først tænkte jeg det var lidt mandeagtigt praktisk men hans argument var: det er lidt idiotisk at tage dem ud af en indpakning for at pakke dem ind i en anden.man kan jo ikke se hvad det er. Så i år gjorde jeg forsøget. Det vi har fået sendt i brune kasser har jeg hevet adresse og afsender af og tegnet julemotiver (bare lette tegninger med inspiration fra Google..jeg er på ingen måde kunstner) med russerne der kan tegne på sten osv.
Det fungerer ret fint og det er faktisk blevet sjove og personlige. Der udover har jeg brugt fra mit lager af silkebånd og jeg ved de bliver genbrugt i familien. Andre gaver har jeg givet i en æske (søstrene grene har en del fine pap) som også kan bruges igen.
Rigtig god jul til jeg og tak for i år!
23. december 2018 @ 07:40
Kære Linda
Jeg har læst hver og en af disse indlæg – for vildt at du faktisk gennemførte med et indlæg om ugen. Tak for dem, jeg føler at vi, dig og alle os bag skærmen, som kommentere, har været på en rejse sammen. Og det er vild at du med dine ord at kunne skabe dem følelse. Jeg læser og nyder også alle dine andre indlæg, men de kan noget helt særligt.
glædelig jul til dig og dine ❤
23. december 2018 @ 08:38
Kære Linda
Jeg har også nydt, det du har skrevet igennem mange år.
Jeg har lært så meget om mig selv og mine forbrugsvaner af M2018. Jeg køber mindre, overvejer mere, fryser, genbruger, gemmer mere, kører langsommere på motorvejen, benytter mig af vores lokale madspild sted, køber en stor flaske håndsæbe og genfylder……. Jeg kunne blive ved 😊
99 % af disse ændringer skyldes din blog og dine læsere.
Jeg synes, det er ærgerligt at uvidende læsere har skrevet uhensigtsmæssige ting til dig. Jeg håber, at du bliver ved med at berige mit liv ❤️ og aldrig mister lysten til at dele dine tanker Glædelig jul til dig og dine.
Kh Macu
23. december 2018 @ 08:43
Kære Linda
Nu har jeg læst med i mere end 2 år og jeg synes du gør det rigtig godt. Det er en meget læseværdig blog. Jeg opfatter dine indlæg som beskrivelser og reflektioner fra dit eget liv og ALDRIG et forsøg på at være fordømmende over andres måder at leve på. Derfor vil det glæde mig hvis du fortsætter med alle typer af indlæg i det interval der passer ind i dit familieliv.
Rigtig glædelig jul herfra og rigtig god vind fremover – også i blogland.
Venlig hilsen Annette
23. december 2018 @ 08:53
Tusinde tak for at dele din rejse i dette år. Jeg har læst med stort set hver uge, og har lært meget.
Rigtig god jul
23. december 2018 @ 10:26
Jeg har også fulgt dig længe. Jeg synes det er fedt at læse alle dine indlæg, du skriver ud fra din familie, dit liv og dit synspunkt. Du fordømmer ALDRIG andre eller forsørger at “prædike” til dem som lever anderledes end dig. Jeg synes du er meget levende og inspirerende. Kan godt forstår hvis du mister lidt modet, når der kommer negative kommentarer, men jeg tror nu at det er mindretallet, der er sådan, Og der skal altid være nogen som er klogere end alle andre. Jeg glæder mig til at følge dig og i fremtiden. Glædelig jul til dig
23. december 2018 @ 11:05
Åh ♥️
Da jeg var yngre, ville jeg gerne det hele på en gang. Det blev ret ekstremt. Kun øko, ingen forarbejdede fødevarer, bager alt mit brød selv, laver tandpasta, creme, sæbe, rengøringsmidler, julegaver og alting selv.
Og hold nu k*ft, hvor har det tærret på mine kræfter. Jeg hat brugt så meget energi på alt det, på sådan en negativ måde, at jeg stadig går rundt og er lidt træt.
Nåh, det jeg gerne ville sige, var, at nu tager keg det mere afslappet. Jeg har skruet madbudgettet op, så der er plads til mere ro og luft i mit hoved. Jeg gør bæredygtigr ting langsommerr, mete overskueligt, lidt ad gangen, og med et fornyet, lidt mere afslappet (og realistisk) syn. Her er din blog helt fantastisk. Så tak for det! Tak for, at de langsommere typer som mig, godt kan følge med. Så slag. Tak!
Og så håber jeg, at bæredygtighedspolitiet, veganerpolitiet, økonomipolitiet og dem dem med næsen list for langt fremme, får en god chill pill i julegave, og bruger al deres gode energi på sig selv, kærlighed, og at være en kæmpe inspiration i stedet for en løftet pegefinger 💕
Glædelig jul 🎄
23. december 2018 @ 13:04
Jeg er enig med alle dem ovenfor; jeg elsker de indlæg og æder dem råt, fordi de kommer fra dig. Ingen løftede pegefingre og ikke noget overdrevent helligt, men “bare” kloge ord.
23. december 2018 @ 18:28
Jeg kører klart langsommere på motorvejen 😉 – og det er i det hele taget fedt med en jævnlig reminder om, at man kan gøre mere på en overskuelig måde. For mig har rejsen fulgt din, men med omvendt fortegn: jeg var i forvejen meget klima-øko-spelt, men dine M-indlæg har også fået mig til at tænke mere økonomisk, og i det hele taget være meget mere kritisk i fht. hvor meget, vi forbruger, fremfor bare hvad, vi forbruger. Tak for det! Du gør det godt, tak for mange mange mange gode indlæg! Glædelig jul<3
23. december 2018 @ 19:36
Linda, du er bare den bedste! Tak for et berigende år med M2018, hvor du, for mig, har bragt miljøbevidsthed, minimalisme, og spareivrighed ned på et “sund fornuft” og overskueligt plan. Til det jordnære plan, hvor det går fra at være teori til at være overskueligt, enkelt og lavpraktisk. Dejligt! Det er en sjælden evne at have. Den skal du være stolt af! Jeg har lappet det hele i mig og bruger meget af det som en selvfølge i dag.
Glædelig jul til dig og dine. Glæder mig til endnu et blogår i dit selskab.
mange hilsner Lone
PS kører også langsommere på motorvejen!
PPS Fjolser findes alle vegne – især bag skærmen. Dem skal man bare sige vissevasse til… 🙂
23. december 2018 @ 20:36
Kære Linda
Dine spare/madspildsindlæg i 2018 har ugentligt været noget jeg glædede mig til. Både for at blive inspireret og for at se om jeg mon vandt sparekonkurrencen (indrømmet, du vandt de fleste gange, men ok, det er velfortjent).
Og du må ikke stoppe med de gode indlæg, bare fordi dem med genbrugstoiletpapir ikke har fattet, at alle omstiller i forskelligt tempo.
Så please! Lad være med at læse deres kommentarer, og så skriv til os, der kommenterer
Konstruktivt.
Du har fået mig til at tro på:
At mange bække små…
At det kan lykkes at vende økonomien, selvom man er enlig forsøger…
At det betaler sig at tænke over alt, man bruger og gemme al mad…
Jo, den er god nok: mange bække små betaler sig…
At jeg ikke har brug for alt det lort fra Tiger, men at gavepapir nok går an, i hvert fald i 2018…
Tak! Og glædelig jul (som ikke går i minus herhjemme, nok også takket være dig!!).
Kh Trine
23. december 2018 @ 21:30
Tusind tak fordi du skriver disse indlæg. Det har været inspirerende uden at det var for helligt. Jeg kan spejle mig i dine indlæg, selv om jeg har 4 børn og ingen bil. Det har givet mig gode tips hvordan.jeg prissætter ting i reshopper, hvordan jeg skal gemme bestemte ting eller hvordan bitte små fryserester tilsammen kan blive til en kæmpe frokostmadpakke. Tak Linda, fordi du bruger energien på at skrive 🙂 god jul!
23. december 2018 @ 22:31
Kære Linda, tusind tak for dine M2018 indlæg! I starten sprang jeg dem over, men så sneg de sig op på mig. Jeg er helt klart stor-forbruger sammenlignet med dig, men nu bruger jeg lidt mindre plastik, prøver at bruge madrester i stedet for at smide dem ud, bruger det sidste af den kedelige shampoo etc. Det gik virkelig op for mig, hvor meget du har påvirket mig, da skulle bruge en gallakjole tidligere på året. Min indre Linda sagde nej tak til at bruge kassen på en kjole, der bliver brugt en eller to gange og i stedet fandt jeg en brugt kjole. Den smukkeste kjole som jeg elsker lige lidt mere, fordi den er et “fund”, ikke bare et indkøb. Tak for indpirationen og glædelig jul til dig og familien!
24. december 2018 @ 11:06
“Min indre Linda” fantastisk udtryk 💚
24. december 2018 @ 11:42
Jeg er også en af dem, der aldrig kommenterer, men du skal også have et kæmpe skulderklap med herfra. Vores 2018 har været særligt, fordi vi flyttede i starten af året, så jeg naturligt var ekstra opmærksom på hvor mange ting vi egentlig ejer. Og da jeg så faldt over dit M2018-projekt satte det en masse i gang hos mig. Det startede med en lyst til at rydde op, bruge op og få mere plads og færre ting på badeværelset. Inspireret af dig har jeg fået brugt alle de dumme shampoo/creme/makeuprester, og vi har købt meget færre ting end tidligere. Jeg er også blevet mere nærig med vaskemiddel, så det strækker længere, og obs på om vi smider til vask for at rydde op, eller fordi tingene reelt er beskidte. Og så har jeg været enormt inspireret af din tilgang til mad. Vi er blevet meget bedre til at have “restedage”, hvor vi spiser op i køleskabet, frem for at det skal være en bestemt ret hver dag. Og jeg synes at vi smider mindre mad ud end tidligere. Det føles så godt. Men lysten til at rydde op har også resulteret i masser af gaver til folk omkring os, fordi jeg er begyndt at se værdien i vores ting, som måske kan få et nyt liv et andet sted, fremfor at ryge i kælderen som tidligere. Og det er også en kæmpe glæde. Så tusind tak – du har gjort en kæmpe forskel for os. 🙂
25. december 2018 @ 07:39
Kære Linda
Jeg vil så gerne at du skal vide, at du også her hos mig har sneget dig ind. Både i hjernen, men især i hjertet.
Jeg har (naturligvis) læst dine M2018 indlæg. Primært fordi de var der.. altså, jeg var nok ikke super interesseret i emnet i starten, men læste med alligevel, fordi dine ord altid er præget af god rolig puls, som resonerer godt hos mig.
-og så skete det, langsomt men sikkert;
Du sneg dig ind i min bevidsthed, vaner begyndte pludselig at ændre sig, en opmærksomhed på forbrug var tændt. Jeg begyndte at forholde mig til min elkedel, og ikke bare pøse vand i den, og wtf for det?!? :), længden på mine bade, gavebånd, rester og jeg kunne blive ved.
Stofnet, fryser, lys om natten, madplaner, mad på arbejde, kaffe i byen (hvilket er SLUT for mig, det´aaaaaalt for dyrt), at spise det samme to dage i træk uden at visne af den grund, bagerbrød og takeout.
Det aller vildeste er, at denne opmærksomhed helt konkret har betyder at november kom og gik på budget, ikke een krone for meget blev brugt, og at jeg i december (Inshallah, 7-9-13, rørervedtræ) har købt gaver, afholdt juleaften og levet almindeligt fornuftigt for mit rådighedsbeløb. Dvs igen: der er ikke brugt een krone for meget.
Jeg har brudt med et helt livs overforbrug, omend der aldrig har været et sindsygt overforbrug, så har jeg stadig konsekvent brugt mere end der kom ind.
Følelsen af kontrol, og at have knækket koden, er for vild, jeg er glad på en ny måde, og jeg tager mentalt fodbad i denne dejlige følelse dagligt.
Jeg føler jeg har vendt en olietanker.
Glædelig jul Linda, og et lykkebringende nytår til dig og dine unger. Og tak fordi du stadig gider skrive.
Kh
HemmeLine
25. december 2018 @ 10:31
Kære Linda
Først og fremmest rigtig glædelig jul!
Jeg nyder at læse med, og jeg har gennem årene skåret min bloglæsning ned til din. Fordi du evner at udfordre mig med forundring og nydsgerrighed. Og helt uden løftede pegefingre og sure miner.
Dine indlæg i år har flyttet mig meget. Jeg har fået ryddet ud i kælderen og solgt ud af ting, der kunne komme andre til gavn. (Billigt, men hurtigt omsat).
Og måske har du telepatiske evner. Jeg har lige fået brev fra den børnehave, hvor min datter skal starte. Og de skriver i velkomstbrevet, at de har en kasse med låneservice til børnefødselsdag!
Jeg er ikke nær så langt som dig, men er også på vej. Jeg glæder mig til flere indlæg i 2019.
Og så tillader jeg mig på vej ud af kommentaren at ærgre mig lidt over, at nogle kommentarer har taget toppen af dit gode humør. Jeg forstår dig til fulde. Jeg er selv ret senisitiv overfor sådan noget. Og indimellem har jeg nærmest hvæset, når jeg har læst kommentarsporet, og du med stoisk ro svarede på kommentarer, der viste, at det handlede mere om mennesket i den anden ende end om at tilføre dig og os andre nye perspektiver. Herhjemme er det i hvert fald blevet helt normalt at tænke ‘hvad ville Linda gøre?’. Tak for inspirationen!
28. december 2018 @ 10:06
Jeg kan ikke sige noget, der ikke er sagt, udover, de har ret – hele striben!
Jo mere blogsbjerg, jo bedre!💯🤩
Godt nytår søde Linda.
A
29. december 2018 @ 08:07
Enig med alle de ovenstående. Jeg elsker også “min indre Linda!”, der siger sænk farten på flere fronter – men først og fremmest giver mig håb for, at vi måske – måske! – kan vende klimaudviklingen i 2019. Tænk, hvor mange du har påvirket med det her.
Men Hey, burde vi ikke lige råbe et hurra, så det kan høres til Cayman Islands over, at du sparer 10.000 i renter! Det er da for sygt sejt, som vores børn sikkert ville udtrykke det. Godt gået.
29. december 2018 @ 18:53
Jeg er glad for at M20xx indlæggene fortsætter! De har også betydet meget for mine vaner (til trods for at jeg pga shopping-aversion og generel nærighed allerede lænede mig op ad trenden, hæhæ). Bl.a. er jeg blevet en haj til madplaner, mindre madspild, og generelt bedre indkøbsplanlægning. Og så har jeg pga dig virkelig fået øjnene op for, at bekendte eller folk i nærområdet ofte kan bruge de ting, jeg selv er færdig med. Førhen har jeg været storslem til bare at smide i skraldespanden (af og til på genbrug, men eftersom jeg ofte rydder op når jeg er rasende over noget, er det virkelig mange ting, der i tidens løb bare er røget ud). Og det er faktisk kun dig, der har skubbet i den retning, eftersom jeg ikke rigtig læser minimalismeblogs. Stur femtal til dig 🙂