Så er vi officielt gået ind i slutspurten; den sidste måned, hvor Alting skal overleveres, afsluttes og lukkes ned, inden den arrige kost skrider på barsel. Det kan mærkes på dagsprogrammet, og derfor måtte jeg her i weekenden melde afbud til alle aftaler, fordi jeg begyndte at svede stresssved. FYI er det den, der minder meget om feber, og føles som konstant uro i hele kroppen.
Men hvor moderen er lidt i knæ, stortrives Anton til gengæld. Som en lille, spidstandet vampyr suger han skamløst al min energi, og som den blødhjertede mor in spe jeg er, synes jeg naturligvis, at det er helt i orden. Han er ved at være stor, og nu kan det mærkes, sådan for alvor, når han mosler rundt derinde. Nyeste udvikling ift. Hvad Vi Ikke Længere Kan, er at cykle, når vi lige har spist. Det er slut. Får noget sidestiks-agtigt krampe, der kræver 60 sekunders stilstand og diskret stræk for hver 200. meter – hvilket er relativt svært at få til at se naturligt ud på en cykelsti. Det betyder, at alting nu times ift. hvornår jeg skal køre hjemmefra, så når vækkeuret ringer om morgenen, sprinterjegudikøkkenetogspiserLIGEmeddetsamme, så jeg er klar til at cykle 1 time senere.
Forleden valgte ungen også at prøve at lave Sherifstjernen på min ene nyre, lige da jeg havde fløjtet en spinningtime i gang. Det gjorde fandengalemig nas! I den situation måtte jeg så bare glæde mig over mit tolke-poker-fjæs, der har mange års træning i at lade som ingenting, uanset hvad der ellers foregår i og omkring mig. Underligt nok hjalp det at råbe.
Måske fordi han var nødt til at slippe mine indre organer og holde sig for ørerne.
Og så er invitationerne til julefrokosterne ellers begyndt at vælte ind. Ved ikke helt…. Kan jo sagtens deltage (endnu, i hvert fald), men gider på den anden side heller ikke være hende, der er træls at have med, fordi jeg sidder og spytter i en dansk vand. Hvis jeg spørger, er jeg sikker på, at mine venner er så søde, at de siger, at jeg SELVFØLGELIG skal tage med, men… Altså, dengang jeg lige havde meldt ud, at jeg var gravid, blev vi inviteret til personalefest i fitnesscentret, og en af mine (unge) kolleger kiggede medlident på mig og sagde:
”Aj, hvor ærgerligt for dig! Du kan jo ikke komme med.”
Mig: (Wtf?!) ”Altså.. jo? Jeg er gravid. Ikke død.”
Hende: ”… Ok… Men lidt træls så, at du ikke kan komme med op til mig inden og drikke sjusser.”
Det er jo et eller andet sted ærlig snak. Og hvem gider have en ædru flodhest på slæb til julefrokost, hvor en del af konceptet er, at nobody mentions the war dagen efter – primært fordi de ikke kan huske den?
Nå. De kan vel altid tage mig med og klæde mig ud som julemand.
Alkoholfri oel i glas virker grumme festligt. Og kan give et oejebliks frydefuld orovokation af mere perifere bekendtskaber, der maa overveje, om de skal gribe ind med et foredrag om alkohol og graviditet. Anbefaling hermed videregivet (fra lettere stresssvedende ipad-indehaver uden dansk tastatur paa vidunderet)
Hvornår er du sat til? Måske du ikke kan drikke alkoholiske drikke, men du kan tilgengæld vinder julegrisen for mest frække udklædning… Flodhest i jule lingeri 😉
Faktisk synes jeg man får folk af se på en helt anden måde, når man ikke selv får noget af drikke og mere perfekt har en undskyldning for det:-)
Man kan godt morer sig uden alkokol, har en graviditet og en omgang kyssesyge til at bevise det, men ja det kan være svært, hvis alle drikker omkring en, se hvordan formen er på dagen:-)
@Carportognoia-> Ipad: hold hhv a og o nede, så får du æ, å og ø (plus div andre tegn) 🙂
K.
Ej mand, hvis de er ordentlige mennesker, vil de vel godt have dig med uanset sjusser eller danskvand. Du måtte godt komme med til forfest hos mig i hvert fald – og indtage præcis, hvad du lyster!
Hvor er det egentlig sørgeligt at det er blevet sådan i Danmark, at man skal drikke for at have det sjovt. Det må vi få lavet om på…ved bare ikke lige hvordan…
Du har ret, hvem faen gider have den ædru flodhest med, dog er du nok lige præcis den undtagelse der bekræfter regelen.
Tag med!
Carp: Ved ikke helt, om jeg er up for flere foredrag…. Det udløser i forvejen en del, når man er sådan en single-en, som mig….
OA: Jeg er sat til medio december. Og jeg havde tænkt, at jeg ville tage en kjole på, men det ville måske i virkeligheden ville ødelægge alt det sjove?
Rikke: Jeg er helt bag dig. Jeg kan sagtens more mig uden alkohol. Spørgsmålet går mere på, om de andre synes, at det er sjovt at more sig med alkohol, når de er under observation af ædru klæbehjerne?
lbs: Jeg pakker muleposen med danskvand og er på vej!
Fossdal: Det synes jeg nu heller ikke er helt rigtigt. Der er bare nogle fester, der indbyder mere til afholdenhed end andre.
kjole er da fint 🙂 Måske Anton skal have en lille nissekjole og forklæde på derinde 🙂
som lbs og Fossdal !! rigtige venner tolerer at der ikke drikkes – af den ene eller anden grund !!
Kom til at grine lidt af sherifstjerne mv : – )men ja lidt begrænsninger kommer der jo på når man nærmer sig højgravid. Godt du lytter : – )
Bare lige et lille spørgsmål. Den der fibersprængning, du fik af at hoste… Kan du slet ikke mærke den mere? Har nemlig lavet samme stunt, men synes, at jeg bliver ved med at være øm 🙁 Måske det må blive til endnu et lægebesøg 🙁
Mvh. Mette
Mette: Åh, jo. Jeg kan stadig mærke den. Det er vist desværre sådan det er, når det er noget med ribbenene:(