Jeg har stor forståelse for, hvis man ikke sidder ude på kanten af stolen og venter med tilbageholdt åndedræt på den uSIGELIGT spændende up-date på mit sygdomsforløb, og jeg vil faktisk udvise en – for tiden – HELT ukarakteristisk forståelse for det, hvis man blacklister mig og først vender tilbage til bloggen, når jeg er færdig med at sovse rundt i Skejby og hormoner.
Der sker bare ikke så fandens meget andet i disse dage, så her kommer den alligevel, up-daten.
Jeg tror måske, at jeg har været oppe på morgenmøde derude, for jeg skal love for, at der er kommet helt andre serviceboller på suppen. Trods alt godt at vide, at nogen har faglig stolthed nok til at føle sig foranlediget til at gøre noget ved det, når man har gravid patient, der med blodet fossende ud af næsen (graviditetsting pga. den øgede blodmængde), der efter 2 dage på afdelingen, opløst i gråd vælter en 10 minutters svada af sig, der slutter med ordene ”… og der er stadig ingen, der har gjort sig den ulejlighed at forklare mig, HVORFOR FANDEN JEG ER INDLAGT!!?”
Så nu bliver jeg mandsopdækket af læger og sygeplejersker, der alle har sat sig ind i min historie og gør sig virkeligt umage for at jeg skal føle mig tryg, og al ironi og sarkasme til side, så er det simpelthen så rart.
Jeg er stadig indlagt, men har lov til at tage hjem på orlov, når de daglige tjeks er ok. Det tager mellem 3 og 4 fire timer om dagen at nå igennem proceduren, men så er jeg i det mindste fri for at hænge på gadehjørnerne og komme i dårligt selskab.
For vi ved jo GODT, hvad der sker med den slags piger! De ender op gravide og alene!
Vent….
Nå, men vanen tro, kan jeg naturligvis ikke lade være med at forsøge at være bedst til tingene, lige meget hvad vi snakker om, så det glæder mit flossede, konkurrencemindede hjerte, at de ikke helt forstår, at mine tal er så forholdsvis uændrede, som de er. Når man har fået konstateret svangerskabsforgiftning, går det som regel kun en vej, nemlig ned af bakke, og det i et tempo, som var man iført sulfoinsmurte rulleskøjter. Jeg er nu på 3. uge kørende på næsten samme tal *prale-smiley*, men det, de hele tiden forsøger, er at sjusse sig frem til det tidspunkt, hvor det vil være bedre for ham at komme ud end at blive derinde, og da det kan tage op til en uge (hellige Guds Moder!!) fra de sætter fødslen i gang til jeg føder, er de hele tiden nødt til at lægge den uge til i deres beregninger. Derfor fik jeg i går at vide, at de mener, at de vil sætte mig i gang i midten af næste uge.
Er I klar over, hvor snart det er!??
Men han vejer altså kun omkring 2200 gram, så jeg ville godt nok foretrække, hvis jeg lige fik lov at ruge på ham, bare LIDT længere.
Så har jeg også lige lidt ekstra tid til at undre mig over, at Julie Berthelsen skal bruges som soundtrack til ALT på dansk tv, til at hyle over narkoman-typer, der tager rørende vare på hinanden i Hospitalet og til at skrive videre på min ønskeseddel, som indtil nu kun rummer 2 punkter:
1) At Anton har det godt.
2) At alle danske radio og tv-stationer holder op med at spille Rasmus Seebach LIGE nu!
Det er sgu i orden service, at de har mandet sig sammen, og tager sig ordentlig af dig 🙂
Hvis du får brug for en historie om en 2 kilos baby, der kom før tid og klarede sig så fint, så siger du bare til, så kan jeg nemlig én 😉
Håber du får lov at ruge lidt længere på den lille sprælske Anton – men har du brug for flere gode historier om børn i samme vægtklasse, så kan jeg også et par stykker;o)
– og så skal du trøste dig med at det slet ikke kun er vægten der er vigtig, men ugerne han har modnet sine lunger i.
Arg man er væk fra blogverden i TRE minutter (ok, lidt mere) og så er du (I?) på HOSPITALET!!! Linda Linda Linda… kan du ikke ind i mellem bare være lidt kedelig?
Nåhmn kaskader af god karma din (jeres?) vej!
"Good for you" (som vi siger på disse kanter) for at have skåret igennem og sørget for at få en ordentlig forklaring… Selvom det danske sundhedsvæsen fungerer bedre end så mange andre steder (ja, faktisk!), så er det langt fra perfekt… Man skal helst være så syg at personalet selv kan finde ud af at de skal holde godt øje med en, eller også skal man være så rask at man kan brokke sig så de holder øje… ;o)
"The squeaky wheel gets the grease…"
Jeg er imponeret over din fortsat positive og humoristiske tilgang til situationen, til trods for hvad du gang på gang bliver præsenteret for!
Det er en løvemor han har valgt sig, ham Anton… Og det mener jeg på absolut bedste vis! :o)
I skal nok klare den, begge to, med den indstilling I har til livet.
Hø speaking of Rasmus Seebach, så er jeg ved at skrive en sjov historie om ham lige nu, kommer snart (ja du må vente lidt).
Hold du bare på Anton lidt endnu.
Linda, det er ikke kedeligt at blive opdateret på din blog om hvordan, du har det. Og uh, det varmede at høre at du nu er mandsopdækket og i trygge hænder. Vi er nogle, der stadig er i den føde-dygtige alder (lidt endnu ihvertfald) og derfor sluger det råt og empatisk eftersom det jo kunne være os i dine sko… eller os næste gang :-0
Knus og tanker Heidi
tilslutter mig TOTALT dine to ønsker : – ) og håber at du får lov at ruge lidt længere, men vi VED jo, at I to er seje, så det går også, selvom det evt. blir om en uge.
Det var rigtig dejligt at se dig og din flotte runde mave i eftermiddags : – )
knus
Ellers må du lige komme i sving med flødekagerne og den fede sovs så vi kan få lidt sul på den lille krop. (Ej. Ved slek om det er sundt for ham…men det smager godt!)
Åh manner…jeg synes sq egentlig at du er sej. Og det dér med at komme til at tale med en læge, A vs. B holdet…jeg vil sige at det på en måde er godt at du lærer spillet nu. Vores mindste røg ind i en alder af 6 uger til indlæggelse, og jeg var ved at gå amok i falden-mellem-2-stole. Folk er jo søde nok, men gud hvor er det bare et fucked up system.
Nåh…
Tror heller ikke at du skal lægge for meget i det med 2200g. Bare at han kommer sådan nogenlunde til termin så han er lækker og klar, så er det jo helt OK. Og husk at 3800 vist er gennemsnittet – og nogle føder børn på 4500g og det gør naller (my exxperience).
Har solstrålehistorie om århus, og børn så små at ANton nærmest må betegnes som en kæmpe… Du siger bare til, så…
Istemmer mig koret af mennesker, der har historier om meget små babyer fra Skejby, der klarer sig fint. Sådan én var jeg nemlig! Og jeg tog fra på sådan en måde, at jeg måtte på slankekur som tre måneder gammel (og har været det sådan cirka siden…). Ehm, og Blogland virkede som det helt rette sted at poste den slags. Hm. Nogle gange bliver meget små babyer de højeste og kvikkeste i klassen, det var dét jeg ville sige! Juhuu, hepper på Anton, han er så sej!
2,2 kg er måske (?) ikke så meget som 4 kg, MEN Anton er i følge bøgerne sådan set færdigudviklet, fra nu af skal han bare tage på.
Kan godt forstå at du gerne vil beholde ham derinde så lang tid som muligt, for selvfølgelig vil man da helst det! Men han skal nok klare sig fantastiske, også selvom de beslutter at han skal fraflytte sin 1-værelses om en uge!
Om en uge har han taget 200 gram på og vejer 2400g. Og det er nu helt OK med den vægt, ved jeg.
Jeg blev også igangsat med de samme beværgelser om veer i en hel uge og en laaaang fødsel.
Og der gik faktisk kun 9 timer fra jeg fik stikpillen til jeg havde født, så fat mod 🙂
Og nyd de sidste dage, hvor du kan blive puttet om, og hvor al fokus er på DIG 🙂 Snart er det jo Anton-æraen der begynder…