Det er vist ved at være en uge eller to siden, vi har snakket om dating her på bloggen. Alle gode intentioner til trods må jeg indrømme, at det har ligget lidt stille. Dels har jeg haft mit hoved et andet sted, dels har jeg haft så travlt, at jeg virkelig skulle tænke: ”Kæft, han lyder sød!” for overhovedet at overveje at tage af sted. Og lad os bare være ærlige: Der er markant flere tudser end frøer derude.
Måske bliver jeg nødt til at smide håndklædet i ringen, og erkende, at jeg ikke finder min kommende mand gennem netdating. Jeg er simpelthen for forbeholden. Når jeg møder en mand i virkeligheden, er jeg egentlig ligeglad med alder, flyveører, ekstra kilo, job, hvordan han staver, og om han har børn. Alt det bliver sekundært og løsbart, hvis kemien er der. Men min skepsis insisterer på en plads ved bordet, når jeg skal på date med Poul, og jeg på forhånd ved, at han er tyk kraftig, ordblind, har 3 børn og er præcis lige så meget ældre end mig, som han er yngre end min far.
Og vi har stadig problemet med henvendelser fra dem, der tager udgangspunkt i egne ønsker og behov, og som tilsyneladende ikke forholder sig til, hvad JEG leder efter (hvilket jo tegner godt for et eventuelt forhold…).
Tonen i min profil minder meget om tonen her på bloggen. Jeg har forsøgt at være ret konkret og direkte i forhold til, hvad jeg leder efter, og hvad der er vigtig for mig. Jeg har gjort mig meget umage med at beskrive, hvad jeg kan lide, og hvad jeg finder frastødende. Derfor vil jeg gerne vide:
Hvorfor jeg bliver ved med at få breve fra mænd, der detaljeret beskriver deres stjernetegn, og hvad det betyder for deres personligheder?
Hvorfor – oh kære Gud, hvorfor?! – de skriver til mig, når de ikke kan stave, ingen uddannelse har og er blevet skilt for 2 måneder siden? Den kombination foreligger hos flere mænd, end man tror.
Og hvordan kan man have læst min profil og stadig sende et brev formuleret som digt, der slutter med følgende perle:
”Du har et helt utroligt vidunderligt smil. Et smil som kan få en engel, med brækkede vinger, til at gå et par ekstra mil.”
Helt uden ironi.
Jeg giver op.
Må jeg foreslå en hund i stedet?
standardbreve… rigtig mange bruger standardbreve og så gør de sig ikke den ulejlighed at sørge for det passer til profilen, de skriver til. Klar loose-loose situation.. lidt det samme nogen (mange) gør med jobansøgninger og efterfølgende ikke kan forstå, de får afslag. Man kan SE på begge typer standardbreve, at det er netop det, de er…
– mette
ps jeg er med Tina – hund
Hej Linda.
Jeg ville ikke koebe hverken kat eller hund. Det er helt klart ikke en kompensation, der fungerer i laengden…
Jeg maa efterhaanden konkludere, at den gode gammeldags metode med at moede maend i virkeligheden fungerer bedst – men ogsaa at jeg ind imellem har maattet ty til net-dating-metoden (naar alle maend i naerheden er sudanesiske flygtninge eller udviklingsarbejdere, der enten er gift eller gaar i Teva-sandaler)
Jeg aergrer mig lige nu over at jeg ikke paa samme maade kan tillade mig at blogge lidt mere hudloest (min blog haenger for meget sammen med mit arbejde og generelle tilstedevaerelse i Tanzania)- men hvis ikke, ku' jeg godt taenke mig at vaere lidt mere aerlig bl.a. omkring disse trivialiteter.
Det er jo totalt universelt, det du beskriver. Her optraeder Jesus/Gud imidlertid en hel del som en del af argumentationen for hvorfor man er den rette – men det er fuldstaendigt det samme faenomen.
Og det aendrer sig ikke. Saa nu har jeg fortrukket til virkeligheden 🙂
KH Pernille
Måske er der alligevel en fordel ved at være mand på netdating. Vi bliver ikke overfaldet med breve og kan derfor selv udpege de piger, som vi overhovedet gider at have kontakt med.
Piger på netdating kan inddeles i 3 kategorier:
1. De, der kan formulere sig, og som gør det klart og tydeligt i profilteksten.
2. De, der har lidt grammatiske problemer, og som kompenserer med smiley's og z-ord
3. De, der hverken kan formulere sig eller gider at skrive en profiltekst, fordi deres billede tiltrækker rigeligt med fitnessfyre.
Jeg holder mig udelukkende til kategori 1, og måske 2, hvis vedkommende skriver til mig og virker som om, hun alligevel har hjerne og hjerte.
Når det er sagt, kan netdating næsten kun bruges til én ting: Umiddelbar kontakt. Jeg mødes stort set altid med mine dates efter få breve.
Men man bliver hurtigt træt af det, og jeg kan sagtens følge, at du holder lidt pause. Men som middel til kontakt er det godt, hvis man som jeg ikke går i byen eller aldrig møder nye eksemplarer af det modsatte køn.
Jeg mødte min kæreste via netdating…
Jeg tror ofte, at det handler om, at man er en lille smule tilbageholden, for det er jo stadig rimeligt stort tabu at møde folk på nettet, og det er vel også kun dem, der ikke kan finde en kæreste andre steder, der bruger det – og så mig. Det var i hvert fald lige en fordom jeg skulle af med, da jeg startede på netdating. Jeg tror ofte det handler om, at lige komme i gang med at snakke/skrive med dem, der kontakter en. For selvom det er et underligt brev man får, kan der jo godt gemme sig en sød fyr bagved det. Når man er på netdating ved man vel også selv, hvor svært det er at skrive det første brev, for hvad er det lige man skal skrive…? Sådan havde jeg det i hvert fald, og det tror jeg, der er rigtig mange andre, der også har. Det sagt, så skal man selvfølgelig også have sin sunde fornuft med sig, når man læser brevene og ser profilerne.
Forresten er det lidt sjovt med digtet. Jeg modtog også et digt på et tidspunkt. Og kort efter det, da jeg syntes, det var for underligt og ikke vidste, hvad jeg skulle svare, fik jeg et brev fra samme person om, at jeg først skulle spille kostbar "når vi HAR mødt hinanden". Er det monstro den samme fyr? 🙂
Jeg tror netdating er lidt ligesom poker. Det kræver en lille smule held, og så skal man turde bluffe. Der sker jo ikke noget ved at skriver lidt eller mødes med en mand, selvom man er lidt tvivlende. Man kan jo kun blive overrasket. 🙂
Linda for helvede, vi tager på Buddy Holly/Crazy Daizy/hvad de nu hedder alt sammen og drikker 30.000 shots og inden du får set dig om er du gift med den første (største) og bedste udsmider. Vent og se, du bliver glad for det i længden.
Iøvrigt stemmer jeg på kat, hvis du absolut vil ud i en firbenet partner, jeg skal nok være ferie-mor.