Jeg har ønsket mig marguerit øreringene fra de kom frem første gang, hvilket vil sige ca. 80 år, og nu -endelig endelig ENDELIG!! – fik jeg dem i julegave. Det ville være en decideret skændsel at bære dem sammen med en eller anden tacky nikkelsatan fra Glitter, så ud af respekt for my new babies supplerede jeg derfor i dag op med halskæden til.
Nu har jeg normalt ikke 1200 kroner til lige at svinge om halsen efter forgodtbefindende, men heldigvis var den gratis.
I hvert fald hvis man regner efter formlen i Den Store, Lyserøde Matematikbog:
Pengejulegave fra Bedsteforældre
+ Penge, jeg ikke har brugt på nytårskjole, fordi jeg har fundet en i skabet, som jeg troede, jeg havde mistet (don’t ask..)
= Ny kæde
Alle ved, at man altid skal dobbelttjekke resultatet af sine regnestykker, så for at være på den sikre side gentog jeg succes’en, og det gik så godt, at jeg nu også er den lykkelige ejer af en bad ass Crumpler taske til den nye computer.
Det er faktisk lidt et tab for verden, at jeg arbejder med sprog.
Du kunne i hvert fald hurtigt få vendt finanskrisen med den indstilling – keep em comin´! 🙂
underviser du i den formel ?? : – )
– Mette
Tak for morgengrinet – igen! 🙂
Glædelig bagjul og godt nytår fra Miw
Du har en lille Villy Søvndal i maven, kan jeg høre 😉
Damn, det var et noget mere skræmmende billede, end jeg havde tænkt mig …
Og så har du endda ikke gjort burg af "hvad-koster-den-når-jeg-har-tænkt-mig-at-bruge-den-hver-dag-i-et-år" formlen! Dén kan å et hvert større indkøb til at ligne det rene ingenting 🙂
Hos mig bliver (for) dyre indkøb retfærdiggjort med "jamen, hvis jeg røg – så ville jeg hurtigt have røget de penge op…" Den virker hver gang:-)