I mit gamle fitnesscenter i Århus var der flere af de kendte ansigter – både medlemmer og instruktører – der flyttede fra byen i løbet af de 10 år, jeg arbejdede der. I helt gamle dage, hvor ’ude af øje – ude af sind’ var en gangbar talemåde, ville det have betydet, at de relativt hurtigt ville være forsvundet ned i glemslens sorte hul.
Så igennem årene har jeg mange gange set, hvordan der på væggene rundt omkring blev lagt op til glædelige gensyn, når De Frafaldne besøgte Århus, og stak hovedet ind forbi centret; medlemmerne for at deltage på gamle yndlingshold, og instruktørerne for at gæsteoptræde.
Jeg er selvfølgelig også sådan en, der nødvendigvis må lukke dørene HELT bag mig, for at være i stand til at bevæge mig fremad; i hvert fald når jeg skal give slip på noget, som jeg allerhelst ville holde fast i. Jeg kan ikke være venner med mine ekskærester, og når jeg er på slankekur, føles det mere som tortur end nydelse at åbne en pose Matadormix for at tage et enkelt stykke.
Ikke endnu, i hvert fald.
Jeg har det på samme måde, jeg duer ikke til de der halve plaster-relationer.
I øvrigt tillykke med fødselsdagen.
Tillykke 🙂
Håber du bliver klar til århus igen snart, det er en fed by.
Det er dejligt at høre, at der også kommer gode ting med din flytning. 🙂
Og tillykke! Håber du havde en dejlig dag. 😀
Orj, tillykke! Og ja, jeg har det på samme måde – primært med ekskærester.. I hvert fald et godt stykke tid efter bruddet.. Og så kan man så småt snakke sammen hvis det er, men det er aldrig blevet de vilde venskaber..
Godt så, jeg væver vist lidt.. Pointe: Jeg tror det kræver lidt tid, og at du ikke nødvendigvis vil få den der vilde gensynsglæde, men dét blot netop fordi du er videre med så meget andet (dit liv)!