Jeg bliver sjældent påvirket af billeder. Film ja, billeder nej. Mærkeligt, da jeg er et ualmindeligt visuelt menneske, der omsætter stort set alt, hvad jeg tænker til billeder. Det er meget praktisk, når man arbejder som tegnsprogstolk, og om det er en skade, jeg har pådraget mig af for mange år i faget, eller om jeg har valgt mit job ud fra min personlighed, er svært at sige.
I mange år troede jeg, at alle fungerede i hovedet som Ally McBeal og jeg.
Det har vist sig ikke at være tilfældet.
Jeg har haft en kæreste der, når han var træt, blev helt fortvivlet over min måde at snakke på, fordi han virkelig skulle knokle for at følge min fortælling og se de samme billeder som mig. Jeg kan ikke gøre for det. Min hjerne er en biograf, der kun viser animerede film på fast forward, udtænkt af folk på speed.
Ind imellem spænder min livlige fantasi ben for mig selv. F.eks. ville min deltagelse i julefrokoster være en hel del lettere, hvis jeg spiste sild. Det gør jeg ikke. Det har jeg ikke kunnet, siden jeg pludselig, mens jeg sad og tyggede på en, fik den tanke, at sådan må det føles at tygge på døde mennesker. Så var dét ligesom slut.
Heldigvis møder jeg somme tider nogen, der tænker ligesom mig. Lene og jeg har magiske tusser, der kan tegne videre på hinandens billeder. Hvis jeg om morgenen sender hende en sms om, at jeg har trusser på i præcis samme farve som min t-shirt; jeg er derfor usårlig, og hun må gerne låne flammesværdet idag, så ved jeg, at
A) hun – lige meget hvor hun sidder – med det samme hiver op i tøjet og tjekker farven på sine egne trusser og at
B) vi lige nu ser det samme billede: Os som kappeklædte hævnere, der iført lyserøde heldragter og diadems (hvad fanden hedder det i flertal??) bekæmper dumhed, dovenskab og dårlig kaffe.
Nogen gange tror folk, der er handikappede i fantasien, at jeg er mærkelig. Husker en tidlig morgen, hvor Lene og jeg skulle til spinning. Lige uden for spinninglokalet er opsat en vandhane, og uvis af hvilken grund, er det altid den, alle vil fylde vandflasker ved. Der er 15 ledige vandhaner i huset, men der står vi, 12 mennesker med søvn i øjnene og strithår, og klamrer os til vores tomme vandflasker. Kl. er 06.05. Der er stille. Indtil jeg åbner munden og med Fortællerstemmen begynder:
”Det er morgen på savannen. Dyrene flokkes om vandingshullet.”
Det blev modtaget af 11 mennesker med fælles ”få nu STYR på det distrikspsykiatri, for satan!”-tanke boble svævende over hovederne.
Og Lene, der øjeblikkeligt kastede sig ud i en full blown løve imitation.
Vi skal nok få ram på jer….
hvor er I søde:) det må ha set fantastisk ud.
Sus
Hahaha! Jeg kan sagtens se den der lille savanne-sø for mig!:)
Det lyder som om, at der er ret sjovt inde i jeres hoveder!
Diademer.
Jeg tror mere det er råt oksekød (måske svinekød) der minder om menneskekød. Sildefileter er alt for lette at bide over. Det er som om kødet ikke hænger rigtigt sammen…
Og jeg har også en veninde, som jeg deler hjerne med. Det er skønt!
Hvor kedeligt! Ja, for de andre uden samme fantasi, altså..
Jeg synes det er nogle kedelige med-spinnere du har dig. Jeg ville have synes det var ustyrligt morsomt. Imponerende at du kan tænke så kvikt så tidligt på morgenen!
http://www.nytlivnyedroemme.dk
Sådan en ven havde jeg også en gang. Kinda miss her…uendeligt meget.
Man vælger jo ofte job efter en kompetencer. Jeg er sikker på at din evne til at omsætte billeder til ord er uvurderlig når du tolker.
Tak for dagens smil
Mvh Maj
Tak for dagens grin. Se, så må min hjerne jo fungere på næsten samme måde for jeg kunne næsten se gnuen græsse, da du stod der – midt på savannen…;-)
Jeg tror lige jeg forelskede mig i jer xD Jeg elsker også at lave sådan nogle ting med mine veninder. Vi tænker ikke i billeder, men vores fantasi er alt andet end handicappet… Og så må folk glo det de vil… Bare fordi de opgav at have det sjovt skal vi andre jo ikke droppe det med at nyde livet 😀
Rrraaaw. Beklager i øvrigt,at jeg ikke sendte Ole Lukøje afsted med en snor i trøjen eller bare med anbefalet post, da det var din tur til at have ham.
Måske er han i havnen eller der hvor de døde solsorte går hen?
Hvor var jeg glad for at læse, at der var et løvebrøl ud over det, inde i mit hoved og at der er andre, der har fået det-der-blik fra dem-uden-fantasi. Er sikker på, jeg kan sove roligt i nat – tak!
Ville bare lige sige at din blog blev nævnt i denne her artikel.
http://m.b.dk/touch/article.pml?guid=18415956
Kirsten: Tak for det:) Hvis nogen mangler mig, står jeg ovre i hjørnet og demoniserer over noget spelt;)