Hurra for Bette A
I morgen, søndag, fylder Anton 2 år, og jeg glæder mig så meget, at det nærmest er pinligt til at fejre ham. Jeg har lavet skamløse mængder af mad, pyntet hele huset med flag og købt den grønneste cykel, jeg kunne finde til ham.
Og mens jeg har gået og planlagt og ordnet og fikset, har jeg flere gange tænkt på, hvor stor forskel der er på i år og sidste år.
Sidste år var simpelthen så ambivalent for mig. På den ene side var det smukt og fint at fejre den første fødselsdag, men på den anden side var det svært ikke at gøre status over et år, der havde udviklet sig i en retning, jeg ikke havde set komme, og som på så mange måder også havde været svært.
Sidste år havde vi boet i Esbjerg i 3 måneder, da han havde fødselsdag, den lille. Jeg havde 6 ugers jubilæum som mor på arbejdsmarkedet, og var på ubegribelig kort tid gået fra at være urban single-kvinde, på fornavn
med 40 % af personalet på de århusianske cafeer og kaffesteder, og cykel som foretrukne transportmiddel, til at bo i et rækkehus i udkantsdanmark med bil og stiv kuling som faste livskomponenter.
I år ved jeg, at jeg måske skulle have taget et halvt år mere i Århus. Jeg tror, at det ville have slået den værste glans af billedet af Det Perfekte, Århusianske Liv, hvis jeg havde afsluttet min barsel deroppe og var vendt tilbage til tolkejobbet med masser af transport, skiftende arbejdstider og weekendarbejde, uden bil og familiært netværk i nærheden.
I år ser jeg tilbage på et år, hvor jeg har fået skabt et liv til os hernede, som vi trives i. Trods alt. Jeg har sluttet fred med, at løvstikke og vaniliesirup skal købes, når jeg er i Århus, jeg har opdaget, at de bedste venner hænger ved, og at det er endnu bedre, end jeg havde troet muligt, at have hele familien i nærheden.
I år er det de rigtige ting, der fylder.
Tillykke med dagen, min skat. Du er det bedste, jeg har
<
div class=”separator” style=”clear: both; text-align: center;”>
Ps: Og skulle man være ligeså nostalgisk anlagt som mig, og have lyst til at læse om den dag, han kom til verden, er linket her.
17. november 2012 @ 19:18
Jeg husker, at vi ventede i spænding på at høre fra dig! Og endelig endelig endelig skrev du på bloggen. Og sikke en nyhed! Skønne Linda Tillykke med den lækre unge, livet bag ligusterhækken og ingridmarie æbletræet!
17. november 2012 @ 20:27
Stort tillykke med bette A Linda! Og med at du ar gået skabt et godt liv for jer i udkantsdanmark og for at de rigtige ar holdt ved 🙂
Knus!!
17. november 2012 @ 20:32
Ps genlæste lige bloggen fra sidste år og den er stadig lige fantastisk Lindask at læse :-):-) snøft snøft
17. november 2012 @ 22:05
Tillykke med Verdens Bedste Anton!
18. november 2012 @ 08:12
Tillykke med lillemanden!
Han er bare topdejlig:)
18. november 2012 @ 10:26
Hurra og tillykke – jeg håber, I får en dejlig, dejlig dag.
18. november 2012 @ 12:53
Tillykke med ham! 🙂
Hvad angår vaniliesirup; jeg går ud fra, at du har tjekket om Den Dansende Kop kan hjælpe – men hvis du ikke har, så er tippet hermed givet videre. Det er mit bedste bud på, hvor det kunne gemme sig i Esbjerg. .
18. november 2012 @ 13:26
Tillykke med ham kære Linda.
18. november 2012 @ 18:54
Jeg synes, det var lige i forgårs vi besøgte dig på hospitalet både før og efter Anton. (F.A og E.A) og det var da lige igår vi flyttede dig til Esbjerg og prøvede at lade være med at flæbe i døren.
Hurra for Anton og hurra for dig. Og for din blog.
19. november 2012 @ 06:34
Forsinket bursdagshilsen til Anton! – og deg!