Hele verden er ude på at snyde mig.
Den danske folkesygdomme, jeg bryder mig mindst, om er Angsten For At Blive Snydt. De mennesker, der er plagede af denne lidelse, er nemme at spotte. De er ved at falde over deres egne ben for at komme først, når der er buffet, de har en let løbende gangart, de praktiserer, når de vil først over til den nye kasse, der åbner i Føtex (og et dertilhørende stift jeg-lader-som-om-jeg-ikke-ser-andre-mennesker-ansigtsudtryk) og du kan være sikker på, at de aldrig lader taberbegreber som høflighed eller god opdragelse komme i vejen for at tage det største stykke kage, når de skal dele med andre.
Renest i sin udtryksform bliver Angsten dog, når de skal betale med Dankort. Selvom den nærmeste co-kunde står 400 meter væk bag diverse diskretionslinjer og anden imaginær afspærring, er De Angste lige ved at få en diskosprolaps over at skulle skygge med HELE kroppen, når de skal taste deres koder. For så jeg ikke lige et suspekt element oppe ved frysedisken, der lignede en polak? Man hører jo så meget.
Slap. Nu. Lidt. Af. Mand.
Du behøver selvfølgelig ikke synge din pinkode ud, så vi alle sammen kan høre det, men det er jo ikke sådan, at hele Østeuropa ligger på lur bag kagehylden og venter på at få fingrene i dit kort, så de kan score din folkepension; skru nu lige to tænder ned for paranoiaen. Den er så træls og nidkær at se på.
Når jeg ser mennesker, der opfører sig sådan, så VED jeg bare, at de har 3 låse på døren og stemmer på DF.
12. maj 2010 @ 20:22
Åh ja; genkender i den grad omtalte personer. Det eneste sørgelige er, at jeg bliver konfronteret med min egen smålighed når jeg provokeres af andre(s). En cirkelslutning af den irriterende slags.
12. maj 2010 @ 20:40
Åh gud, hvor jeg dog kender de mennesker. Svært irriterende. Får altid lyst til at læne mig frem og lure på pinkoden af ren trods…
13. maj 2010 @ 08:49
Åh ja. De er i familie med dem – typisk gamle damer – som konstant kører vognen ind i en, når man står i kø. Som om, de er bange for at blive sprunget over og derfor sleeet ikke kan holde afstand.
…….Eller også bliver de måske pludselig ramt af erkendelsen om, tiden er knap for dem, så de må se at komme ud? Ser vel ikke så pænt ud sådan at krepere i Netto eller Brugsen.
13. maj 2010 @ 10:16
Haha Dét er sjovt – Det er faktisk min mor det med dankortet. Og hun gør det også når jeg står ved siden af; læner alle hendes 150 cm ind over terminalen, som om jeg rent faktisk har tænkt mig at rulle hende så snart vi er ude af Føtex.
Ps: Min mor stemmer ikke DF, men SF, hun er bare arbejdsskadet af livet i en bank tror jeg 🙂
13. maj 2010 @ 16:05
og når man som mig står på indersiden af en disk, så kender man også dem der kan komme op at skændes om, hvis tur det er. Selvom de står 3 stk på den ene side af disken, og vi står 2 på den anden side…
15. maj 2010 @ 14:43
@Lykke; hahaha min mor gør det samme – og hun har også arbejdet for længe i en bank.
En gang blev jeg så provokeret af det, at jeg satte mig for at aflure koden. Bare for at se om jeg kunne, nu hun gjorde så stor en indsat for at jeg ikke kunne. Da det lykkedes mig, begik jeg den store brøler at fortælle hende det – sådan lidt triumferende på teenage-måden – hvilket kun bekræftede hende i hendes teori og efterfølgende nærmest ikke turde lade mig være alene med hendes håndtaske. – Og jeg tror sgu sågar hun ændrede koden. Christ!!
/Helle
18. maj 2010 @ 19:22
Hehe… du beskriver disse mennesker så præcist! Tak for en super blog – jeg følger dagligt med. 🙂