For 3 istider siden, da jorden stadig var flad, og en bjørnetjeneste var noget, man gerne ville undgå, var jeg i praktik. Dengang ville jeg gerne være journalist, men da aviser ikke var opfundet i Esbjerg på det tidspunkt, var jeg nødt til at finde på noget andet. Jeg valgte at komme i praktik hos min bedstefar, som var murerformand, og det var totalt hyl! Som den eneste pige på hele byggepladsen, blev jeg behandlet som en prinsesse, og fik lov til at lave lige, hvad jeg havde lyst til, bl.a. fik jeg meget tid til at gå med at smide syre på vinduer [fjerner mørtelrester, Red.]. (Havde kortvarig periode med vrede, autonome tilbøjeligheder, da jeg var 13.) Arbejdstilsynet var åbenbart heller ikke opfundet i 1989.
Det var ikke tilfældigt, at jeg valgte murerfaget. Jeg er vokset op i en klan af håndværkere, og den bedste af dem alle sammen er min far. Min far ved alt. Alt. Jeg overdriver ikke. Og hvis noget er i stykker, kan han fikse det. Tage, fjernsyn, el-installationer, fjernvarme, vvs – you name it. Jeg holder ham delvist ansvarlig for at have sat overliggeren så højt, at jeg ikke kan finde en mand, der lever op til det forbillede, jeg er vokset op med. Jeg er en sucker for intellekt, men lige meget hvor smuk, sjov eller klog en fyr er, så kan jeg ikke lade være med at synes, at han er en lille smule sissy, hvis han ikke kan betjene en boremaskine.
I disse dage bruger jeg igen mine frokostpauser i selskab med mænd i blåt kansas. De har kæmpestore, røde plastikmadkasser med, der indeholder tusinde rundtenom’er med leverpostej, rullepølse og skinkesalat. De drikker the og ryger pibe, og bruger deres pause på at beundre hjemmesider fra Velux og Brødrene Dahl. Deres bukser er trukket lidt for højt op, og de er alle sammen tynde i toppen og iført firkantede briller med metalstel.
Det bliver så pinligt, når jeg kommer til at kalde en af dem for far.
Sådan var min far osse :o) … Han kunne ALT, måske vidste han ikke alt – men det virkede sådan!
Han var håndværker om dagen og gøgler om natten (altså – ikke RIGTIG gøgler, vel) og alle kendte og elskede ham – han var THE SHIT i Odder! Gik altid rundt i tømmer-outfit, hjemmestrikkede sokker og træsko – uanset om han skulle arbejde, handle eller til møde på skolen… Han var streng som bare fanden, og blid som en engel – ingen i verden kunne få lov at gøre mig fortræd…
Og fyrene idag, ik, de når ham ikke til sokkeholderne :o)
Altså SNØFT! Minder mig om en Steen og Stoffer tegneseriestrimmel jeg har på køleskabet, hvor de ser et lille sygt egern ligge på jorden og Steen si´r til Stoffer, at han vil hente sin mor – Stoffer si´r "jeg vil da håbe, hun kan hjælpe". Hvortil Steen replicerer "selvfølgelig kan hun det! Man får da ikke lov til at blive mor, hvis man ikke kan ordne alting!"
– Mette
Hm…så har jeg da godt nok haft en banefordel i forhold til det med at finde en mand, der lige kan fixe ting. Min far kunne ikke skrue en skrue i væggen uden at ødelægge både skrue og skruetrækker og man sku' i hvertfald ikke sætte for meget op på de hylder, han havde sat op.
Til gengæld kunne han lufttranchere og bære 8 fyldte tallerkener på én arm. Det er jo også en slags håndværk.
Min far ordner alt med limpistoler, plastikdimser og nemme genveje, så faktisk bliver det ikke så meget ordnet, som det bare bliver grimmere og mindre holdbart.
Sådan er min far også. Og jeg tror ikke deres lige findes i min egen generation.. Min kæreste når ham jo ikke til sokkeholderne når det kommer til at være handy – men kan dog både bore og lappe cykler. Og alt med computer og teknik og det tæller vel også som en slags handy. Men ejer jo hverken blå kansas, træsko uden hælkappe eller konstante blå/flækkede negle…og jeg er den der har bragt mest værktøj ind i husholdningen.
Kan din far så ikke lige komme forbi og fikse vores opvasker???
Og så ved jeg forresten godt, hvorfor ens far godt kan være håndværker og sej på samme tid…Fordi ens far trods alt ikke kommer med dumsmarte bemærkning til sin egen datter! Jeg sidder lige så stille og slapper lidt af på min stol på kontoret i dag indtil der kommer en ældre sønderjysk elektriker hen til den stige, der står midt i lokalet. Hans åbningsreplik: Nå, sidder du lige og drømmer lidt? Jeg svarer med åben mund: Øhhh, næh…jeg sidder vist bare lige sådan ogøhhh…. Elektrikerherren kører samtalen videre med et blink og et "Nå, så du sidder ikke lige og drømmer om 2 elektrikere?", mens han griner dumt til sin lærling bagved, der i modsætning til ham selv måske er halvt min alder… Min afslutningsreplik: Det er så faktisk nok lige præcis en af de ting, der aldrig er faldet mig ind!!! Elektriker griner, tager sin stige og sin lærling og dapper videre, mens min kollega forsøger at holde sine skuldre i ro, mens hun krampagtigt holder fast i skrivebordskanten… Med fare for at briste en illusion, så prøv at spørge din far om han også var sådan i virkeligheden 🙂
/Runa