Den optimale forskydningstid, når man tolker, siges at være 6 sekunder, dvs. fra ordene forlader talerens mund, til de er ude af mine hænder, går der – ideelt – 6 sekunder. Forskydningstid er vigtigt, fordi man er nødt til at have et budskab for at kunne tolke det, og det kræver minimum en sætning at have noget at sende afsted. Prøv eventuelt at oversætte en engelsk sang ord for ord, mens du hører den; så forstår du, hvad jeg mener.
Desværre har man en tendens til at lægge sig lige i røven på taleren, når man går i panik; noget der typisk sker, hvis han taler for hurtigt, emnet er meget svært og man i det hele taget føler, at isen er usikker. Man klamrer sig til ordene i det sekund, de forlader talerens mund, og resultatet bliver derefter. Man er helt klar over, at man maler sig selv op i et hjørne, når man gør det, men man er så presset, at man er bange for at falde helt af, hvis man giver slip.
Lige nu kører mit liv med en forskydningstid på 4 tusindedele af et sekund. Kurser, specialarrangementer, færdiggørelse af undervisningsmateriale, fremlæggelse af udvalgsarbejde, lægebesøg i plural og planlægning af 3 store forårsprojekter ramler sammen nu og de næste 14 dage, og beklageligvis sætter mit job og min undervisning ikke sig selv på stand-by imens.
Og I skal endelig ikke have ondt af mig. Vejen til dette kaotiske helvede er brolagt med mine egne idiotiske beslutninger, så det er faktisk mere på sin plads med foragt end medlidenhed.
I morgen tidlig tager jeg til Fyn til den første del af mit tillidsrepræsentantkursus. Jeg kan se på deltagerlisten, at jeg skal afsted med drengene fra Novo Nordisk, Vestas, SAS og Air Greenland, og jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad der sker, når vi alle sammen skal svøbes i frihed, lighed og broderskab.
Jeg trænger til hotel, rødvin og ro, og hvis vi skal præsentere os ved at køre på ethjulede cykler, mens vi jonglerer med ærteposer og puster vores navne i ild, begynder jeg at græde.
Præcis hvor højt placeret i hierarkiet skal man være for at blive behandlet som pamper?
Jeg har været i journalistpraktik på HK, og oftest er deres kurser præget af god mad og ret dygtige talere – men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er HK og om man stadig bruger penge på den slags…
(Og ja, jeg er meget bevidst gået uden om det ærgelige ved de kurser, det er du sikkert rigeligt igang med at forestille dig 🙂
Hvor højt? Højest!
Og så skal man også opføre sig som en pamper.
Kære Linda du mangler en, der skal ha´ fuldmagt til godkende alle dine aftaler og arrangementer, så du ikke overbooker dig så frygteligt! Mht. pamperi: nu er jeg jo lokal pamper i smilets by og såmænd også lidt på landsplan for DJØF/AC – og ja vi opfører os ikke særligt meget som pampere. Med fare for at få ørerne MEGET i maskinen, så findes (fandtes?)pamperiet mest indenfor de de ufaglærte/kortere uddannelses-organisationer (se bare på al balladen og KÆMPE fratrædelsesbeløb til folk i BUPL 3F mv. DET er pamperi! Den slags gør vi os heldigvis ikke i… "pudse glorie-pudse glorie)
– Mette
ps god tur!
pps rødvin i rimelige mængder er ok på tillidskurser – de fleste lægger utroligt mange (fri)timer i arbejdet og til ingen/meget få penge og med masser af utak til gengæld for en kæmpe indsats