For *jeg* tør ikke

For snart mange år siden, da jeg lige var flyttet til Aarhus, blev jeg en morgen ringet op af Sylvia fra Gallup. Jeg havde været i byen aftenen forinden, og det var på ingen måde et upassende tidspunkt at ringe på, men dels sov jeg stadig, da hun ringede, og dels var det her præ-mobil-æraen, hvilket betød, at min firkantede, græsgrønne trykknaptelefon, stod på gulvet i stuen, hvor der var meget lyst. (Det var også præ-gardin-æraen). Hvis nogen af mine yngre læsere ikke forstår, hvorfor jeg valgte den placering til min telefon, kan jeg lige følge op med en serviceinformation: Fastnettelefonen kræver et stik, og af uvisse årsager sidder det stik altid nogle fuldstændigt åndssvage steder, hvor et eventuelt bord eller andet understøttende møbel, ville stå håbløst i vejen. En løsning kunne have været at trække et stik, men a) når ophængning af færdigsyede IKEA-gardiner er et uoverstigeligt DIY-projekt, er oddsne for, at man kaster sig over noget, der både kræver boremaskiner og indgående viden om hvad vægge af lavet af, mildest talt dårlige og b) jeg boede hos en udlejer med en personlighed, der gjorde, at min livskvalitetskurve steg proportionalt med min mangel på kontakt med ham. (Det var i øvrigt også ham, der i et anfald af raseri råbte, at det fandme var for dårligt, at det skulle gå ud over ham, at jeg lå og knaldede med halvdelen af Spanien, da jeg ringede for at orientere ham om, at Skadedyrsbekæmpelsen kom, fordi jeg desværre havde fået væggelus med hjem fra Barcelona. Åh Michael. Jeg savner dig så lidt, at jeg selv bliver helt forbavset over det.)

Nå. Men Sylvia ringede altså denne solbeskinnede formiddag, og ville gerne lige ”bede om 5 minutter af min tid.” Jeg kunne ikke. Jeg kunne bare ikke. Stod der, i den urimeligt overoplyste stue, iført dyne og knaldende hovedpine, og kunne hverken rumme at sidde på gulvet, stå bøjet med hovedet nedad, eller forholde mig til politisk ståsted og mælkepriser. Derfor takkede jeg pænt nej til deltagelse – hvorefter jeg fik skæld ud. Ægte skæld ud. Om jeg ikke var klar over, at jeg var *særligt* udvalgt?! #TheChosenOne

Om jeg ikke vidste, at jeg var med til at bidrage med meget værdifulde informationer?!

Og åbenbart har denne svada brændemærket min samvittighed for evigt, for forleden kom jeg hjem til et brev fra Gallup. De ville gerne bede om min medvirken til en undersøgelse, og hvis jeg bare lige ville gå ind på følgende link, så var jeg rar.

Tænkte lige med samme, at det havde jeg ikke tid til.

Så faldt mine øjne på følgende sætning: ”Hvis du ikke anvender linket inden d. 13.03. tillader vi os at ringe til dig i stedet.”

Needless to say at jeg selvfølgelig har været inde og udfylde skemaet, og det er egentlig derfor, jeg skriver dette indlæg, for hvis du, kære læser, arbejder et sted, hvor I lægger tal fra Gallup til grund for forskning og undersøgelser, så på forhånd undskyld. For der var satme mange spørgsmål!

Så ja. Jeg sjussede mig frem til både min samlede årsindtægt, og mine årlige renteudgifter. Og nej. Jeg dobbelttjekkede ikke antallet af m2, jeg bor på, eller hvor meget jeg indbetaler til pension.

So sue me.

Og hvis du synes, at det er for dårligt, må du selv tage den med Sylvia.